- IT og multimedie
IT-udviklingsrejsen
Hvorfor er der så mange offentlige IT-projekter, der ikke går som planlagt? Vi læser (for) ofte om forsinkelser og sprængte budgetter i medierne. Kan det offentlige lære at gennemføre IT-projekter ordentligt? Det spørgsmål har tre forskere og undervisere fra EK stillet sig selv sammen med en række projektdeltagere i store offentlige it-anskaffelsesprojekter og virksomheden Trustworks.
Forskere og undervisere fra EK har fulgt et stort IT-projekt i en offentlig virksomhed og har gennem interviews indsamlet information fra projektdeltagere og andre af projektets interessenter.
Data er blevet analyseret og resultatet af analysen præsenteres i 9 podcast-episoder, hvor det skildres, hvilke problematikker projektet stødte på, samt hvordan projektet forsøgte at løse problematikker undervejs.
Fra forskningsprojekttil podcast
Podcasten IT-udviklingsrejsen er blevet til i et samarbejde mellem forskere og undervisere på KEA, konsulentvirksomheden Trustworks, Det Internationale Usability and UX board (UXQB) og en større offentlig virksomhed.
I podcast kigger forskerne på den rejse, man skal igennem som en offentlig virksomhed, når man gerne vil købe et nyt IT-system. Der er nogle trin i den rejse, man ikke kommer uden om, men som byder på en række udfordringer. Vi gennemgår og taler om de typiske trin og processer, og inviterer eksperter ind til at fortælle om deres erfaringer undervejs.
I podcasten belyser vi problematikker, der kan opstå, hvis man ikke bygger et godt fundament for en fælles forståelse – og vi er nysgerrige på, hvordan brugen af UX-metoder i it-udviklingsprocessen kan bidrage til at gappet mellem brugerbehov og IT-løsning reduceres.
Fra forskningsprojekt til guide til offentlige IT-projekter
Udover podcast-serien er der blevet udarbejde en guide, ’Værdiskabende udbud’, der skal hjælpe offentlige myndigheder med at undgå de klassiske faldgruber i store projekter og IT-anskaffelser.
Guiden såvel som podcasten henvender sig til dem, der arbejder med brugerinddragelse eller er ansvarlige for projektplanlægning i det offentlige eller store organisationer og gerne vil klædes godt på til arbejdet. For at sikre gode brugeroplevelser, er det nemlig helt afgørende, at din rolle tænkes ind fra start, når hegnspælene for et IT-udviklingsprojekt fastsættes.
Guiden beskriver, hvorfor det er vigtigt at starte allerede i idéfasen. Og du får svar på, hvordan man i højere grad kan sikre, at en implementeret løsning tilfører værdi i både forretningen/organisationen og blandt brugerne.
Målet er at hjælpe det offentlige med at lære af tidligere erfaringer og undgå de kostbare fejl, der alt for ofte præger store IT-investeringer.
For mere information kontakt: