Ekstern lektor
Kurset har givet mig værktøjer og indsigt, så jeg kan rådgive virksomheder om ESG-rapportering.
Ulla Bresling
- Kurser for ledige
ESG-rapportering
Bliv klar til job med ESG-analyse, compliance og bæredygtighedsrapportering.
Bliv klar til job med ESG-analyse, compliance og bæredygtighedsrapportering med et rigtigt eksamensbevis.
Er du jobsøgende, og vil du hjælpe virksomheder med at kortlægge og dokumentere deres arbejde med ESG?
Fremtidens virksomheder står over for stigende krav om ESG-rapportering – men uden kvalificerede medarbejdere ender det i ineffektive processer, mangelfuld dokumentation og svækket konkurrenceevne.
Hvem er kurset for?
Kurset her er for dig, der er ledig og vil styrke dine kvalifikationer inden for ESG-rapportering. Manglende viden og metoder på området kan måske begrænse dine jobmuligheder, men med kurset her får du alt, du har brug for, når du skal hjælpe virksomheder med at navigere i ESG-krav og -standarder.
Du kan tage kurset, uanset om ESG-rapportering er nyt for dig, om du overvejer et karriereskift, eller om du vil opdatere og bygge videre på det, du allerede ved og kan – og få et anerkendt eksamensbevis på det.
Derfor skal du tage kurset på EK
- Akademisk kvalitet
- Rigtigt eksamensbevis og ECTS-point
- Uddannelse, du kan bygge videre på
Det eneste godkendte kursus i ESG-rapportering for ledige med ECTS og fysisk fremmøde i Københavnsområdet.
Jobmuligheder
Kurset giver deltagerne kompetencer i ESG-rapportering med fokus på dataindsamling, analyse og dokumentation af miljø-, sociale- og ledelsesmæssige forhold samt forståelse af lovgivning, standarder og rapportering i praksis.
Deltagerne arbejder med ESG-data, compliance og understøttelse af virksomheders arbejde med bæredygtighed, ansvarlighed og forretningsudvikling – frem for i snævre specialistroller.
Når du har gennemført kurset, kan du fx søge job som:
- ESG-medarbejder
- Bæredygtighedskoordinator
- Administrativ medarbejder med fokus på ESG og rapportering
- Projektmedarbejder inden for bæredygtighed
- Konsulentassistent inden for ESG og bæredygtighed
- Medarbejder i analyse- og dokumentationsfunktioner
Giver kurset job?
Det korte svar er: Ja.
Kurset er godkendt på både den nationale og den regionale positivliste, fordi kompetencerne efterspørges i aktuelle jobfunktioner. Kompetencerne anvendes i jobfunktioner, hvor ESG indgår som en del af arbejdet – fx inden for projekter, koordinering, dokumentation og kommunikation – frem for i snævre specialistroller.
Kurset er løbende opdateret og ikke bundet til én bestemt lovgivning. Det betyder, at kompetencerne er relevante, selv når lovgivning, krav og regler ændrer sig, og kan anvendes i både kommuner, organisationer og SMV'er her og nu.
Du lærer om
- Centrale principper, begreber og modeller for ESG-rapportering
- Lovgivning, krav og standarder for ESG-rapportering
- Analyseværktøjer til beregning af virksomheders ESG
- Kortlægning og fastsættelse af mål inden for E, S og G
- Formidling af ESG-rapportering til relevante interessenter
...så du kan
- Gennemføre analyser, der danner grundlag for ESG-rapportering
- Kortlægge, vurdere og fastlægge mål og handlinger inden for E, S og G
- Bidrage til at sikre compliance med gældende ESG-lovgivning og -standarder
- Deltage i tværfagligt samarbejde om ESG-rapportering
- Formidle ESG-indhold troværdigt til kunder, ledelse og partnere
Lær fra en erfaren ekspert
Dine undervisere på EK har omfattende praktisk erfaring og ved derfor, hvad der virker i den virkelige verden. De trækker på deres erfaringer fra egne virksomheder, konsulentroller og tidligere jobs. Og så er de dygtige formidlere, der lærer dig kompetencer og færdigheder, så du med fordel kan anvende dem i din karriere.
Fra kursus til job
Som en del af undervisningen indgår et erhvervsrettet element, der hjælper dig med at omsætte dine (nye) kompetencer i praksis – i et nyt job eller i en virksomhedspraktik.
På kurser tilrettelagt for ledige får du følgende:
- Undervisning i at omsætte dine kompetencer i praksis, hvor vi arbejder med, hvordan de bruges i et nyt job eller i en praktik, og hvad der er vigtigt at være opmærksom på.
- En guide til, hvordan du kan komme ud i en virksomhedspraktik efter kurset – inkl. skabelon til ansøgning.
- En uge-for-uge plan, der hjælper dig med at strukturere de første 4 uger i et nyt job eller et 4-ugers praktikforløb.
Praktisk information
Tilmelding til kurset
Vælg det, der passer bedst til din situation, så kontakter vi dig.