Kriseledelse? Det handler om at hæve sit bundniveau
Hvorfor er det vigtigt at træne ledelse til krisetider? Vi har spurgt en underviser i kriseledelse.
"Når vi først står i en alvorlig krise, er situationen presset, og så kan du ikke regne med, at medarbejderne uden videre performer som håbet," fortæller Martin Juhl Mikkelsen, underviser i kriseledelse på EK - Erhvervsakademi København.
Det betyder, at vi ikke bare skal have vores forskellige beredskabsplaner, men også at vi skal lære at bruge dem og at lede menneskerne omkring os i alvorlige situationer.
"Vi skal huske at inddrage de rette mennesker på forhånd og at få trænet både dem og din ledelsesevne. Ledelse handler om både planer og personer."
Du skal derfor kunne skabe en forståelse for, hvorfor kriseplaner og beredskabstræning er relevant, og hvorfor det vedrører den enkelte medarbejder, fortæller han.
"Det handler om at hæve sit bundniveau. Det er også en ledelsesopgave at sørge for, at planer og beredskab ikke bare er noget, vi ved findes, men også noget, vi lever."
Det er ikke altid en god idé at følge de normale procedurer. Man skal kunne skelne imellem det simple og det komplekse, fordi du skal handle og lede forskelligt.
Det lokale overblik
Som leder skal du både kunne hæve dig op og se det store billede, men også være i øjenhøjde og tæt på medarbejderen.
"I en krise kan der ske nogle ting lokalt ude i organisationen, som kan være en del af løsningen. Det handler om at kunne agere agilt"
Et eksempel er det omfattende cyberangreb på Mærsk i 2017, fortæller Martin. Hvis ikke man havde rakt ud helt lokalt i organisationen, ville man aldrig havde fundet den ene server på et lokalt kontor i Ghana, der tilfældigvis stod slukket og ikke var blevet inficeret og hele deres globale it-system kunne derved reetableres.
At skelne imellem det simple og komplekse
Det er vigtigt, at du som leder kan skelne mellem, hvornår du skal tage fat i standardprocedurer og "standardledelse" eller ledelse i mere komplekse situationer.
"Når du som leder bliver mødt af en uklar situation eller en krise, så er det helt afgørende at kunne vurdere, hvad du står overfor - og om du skal følge de normale procedurer," fortæller han.
5 gode råd til kriseledelse
1. Vær forberedt Lav planer. Have tænkt nogle relevante scenarier igennem. Det er ikke alle kriser, vi kan forudsige, men nogle kan vi trods alt godt have en idé om kan opstå.
2. Hav trænet En del af forberedelsen er ikke bare at have en plan, men at have arbejdet med, hvordan vi bruger planen.
3. Vær klar til tilpasning Vær i stand til og klar til også at kunne afvige fra planen. Hvis krisen folder sig ud fuldstændig som planlagt, er det ikke en krise. Så du skal også være tilpasningsdygtig.
4. Vær til stede At være til stede er ikke kun fysisk men at aktivere organisationen. Vær i dialog og aktiver dine ledelses- og feedback-kanaler. Du skal ikke kun tage al magten og kommunikationen hjem til toppen. Det er også at kunne se de menneskelige reaktioner i organisationen.
5. Tilbyd handlemuligheder Når medarbejdere bliver sat under pres kan det øge frustration, hvis de bliver frataget muligheden for at handle. Giv dine medarbejdere mulighed for at gøre noget.
Vil du vide mere om kriseledelse?
Få styr på, hvordan du og din organisation håndterer kriser professionelt, så I er forberedte, hvis krisen rammer.
På Organisatorisk kriseledelse lærer du at arbejde systematisk med forebyggelse, håndtering og organisatorisk læring – så du ikke blot reagerer på kriser, men leder igennem dem.
Vi arbejder blandt andet med, hvilke typer kriser man kan møde, og hvordan handlemulighederne afhænger af, hvem der kigger på krisen. Når flere 'politikker' eller 'logikker' støder sammen, kan det være svært at handle.
Derfor ser vi bl.a. på, hvordan du kan få logikkerne til at gå op, mens du er opmærksom på, hvordan du agerer ud fra konsekvens eller hensigtsmæssighedslogik.
Hvad er en krise? Hvilke typer kriser kan man møde?
Komplekst framework - er det en type krise, du kan handle på?
