”Overraskende få virksomheder kommunikerer om bæredygtighed”

”Overraskende få virksomheder kommunikerer om bæredygtighed.”

Sådan lyder docent Jesper Balslev og forskningskonsulent Kasper Sørensens reaktion på resultaterne af rapporten Bæredygtighed i Københavnske Erhverv – Tendenser og dilemmaer 2025.

Rapporten fra EK – Erhvervsakademi København er konklusionen på et års arbejde i forskningsprojektet Bæredygtighed i Københavnske Erhverv.

Læs rapporten her: Bæredygtighed i Københavnske Erhverv – Tendenser og dilemmaer 2025

Det er anden gang, at EK tager temperaturen på erhvervslivets bæredygtighedsindsats i hovedstadsregionen. Hvor EK (under navnet KEA) sidste år gennemførte et pilotprojekt, har EK i år gennemført en bredere analyse og undersøgt et repræsentativt udsnit på 379 virksomheder.

I projektet har projektlederne Jesper Balslev og Kasper Sørensen sammen med 15 projektdeltagere fra EK zoomet ind på, hvordan og hvor meget virksomheder i hovedstaden kommunikerer om bæredygtighed på deres hjemmesider.

Resultatet? De færreste af hovedstadens virksomheder kommunikerer om bæredygtighed på deres hjemmesider. 

Cirka en fjerdedel af de undersøgte virksomheder (100 ud 379) kommunikerer offentligt om, at de gør noget bæredygtigt.

”Selv når vi scanner med den bredest mulige kam – ikke kun efter ordet bæredygtighed, men efter forskellige synonymer for samfundsansvar – er det et lille mindretal af virksomheder, der gør det,” siger Jesper Balslev.

”På uddannelserne og fra politisk side er det ret nemt at finde ambitioner om, at vi skal løfte på en lang række grønne mål. Vores intention med det her projekt var at undersøge forestillingen om, at København er virkeligt grøn, og at erhvervene i høj grad arbejder med bæredygtighed, ved at kigge på, hvad virksomhederne selv siger, at de gør,” siger Kasper Sørensen.

Forvirring kan være en af årsagerne til, at virksomhederne er tilbageholdende.

Det er nemlig tydeligt for Jesper Balslev og Kasper Sørensen, at forvirringen i erhvervslivet er stor, når det kommer til bæredygtighed. Fx: Hvem skal leve op til hvad og hvordan? Har EU droppet alle bæredygtighedskrav?

”EU har ikke stoppet alle bæredygtighedskrav. De store virksomheder skal stadig bæredygtighedsrapportere, og underleverandører bliver bedt om at bæredygtighedsrapportere til store virksomheder,” siger Jesper Balslev.

I rapporten Bæredygtighed i Københavnske Erhverv – Tendenser og dilemmaer 2025 kan virksomheder lade sig inspirere af cases om, hvordan andre virksomheder håndterer kravene, fortæller Kasper Sørensen.

”Forvirringen er omfattende, og her giver vi et overblik over feltet. Vi har kodet og interviewet virksomheder og sat os ind i centrale dokumenter på området, og i rapporten forsøger vi at skitsere, hvordan landet ligger, og hvad der er op og ned. Det kan være enormt værdifuldt at se, hvad andre virksomheder gør. Vores fire cases giver et ret nuanceret indblik i, hvad man kan gøre, og hvor man kan starte,” siger han.

Rapporten er især målrettet ledere og medarbejdere, der har et særligt ansvar eller en særlig funktion i forhold til bæredygtighed.

Dyk ned i rapporten her: Bæredygtighed i Københavnske Erhverv – Tendenser og dilemmaer 2025

Ud fra en analyse af data fra 379 virksomheder og fire cases formidler rapporten syv indsigter:

1. Det er et mindretal af hovedstadens virksomheder, der overhovedet kommunikerer om bæredygtighed – cirka en fjerdedel
2. Der er mange forskellige måder at dokumentere, rapportere og formidle virksomhedens bæredygtighed på – i rapporten identificeres fire tilgange
3. EU’s Omnibus-direktiv har sat mange virksomheders arbejde med ESG-rapportering på hold. Rapportering fylder dog stadig meget i bæredygtighedsarbejdet og kommer til at handle mere og mere om at kunne skaffe de rette data
4. Rapporteringskravet til store virksomheders ESG-rapportering har en trickle-down-effekt og skaber leverandørkrav, som små og mellemstore virksomheder må efterleve for at styrke deres konkurrenceevne
5. Der mangler viden om forbrugeres ønske til bæredygtige produkter og ydelser
6. Intern opbakning til bæredygtighed kan ikke tages for givet
7. Københavns Kommune servicerer erhvervslivet med støtte til understøttelse af grønne forretningsmodeller, men der mangler forskning om Københavns bæredygtighed i forhold til andre byer

Forskningsprojektet Bæredygtighed i Københavnske Erhverv har et bredt sigte, der hjælper med at stille spørgsmål, som EK kan forfølge. Fx gennem ny forskning med et stærkere branchefokus.

Det fortæller Kasper Sørensen.

”Vi har set på advokater og ejendomsfirmaer, der ikke siger noget om bæredygtighed, og hvad de gør. Det er interessant at undersøge, om det er, fordi ejendomsbranchen opfatter sig som uden for ansvar i forhold til bæredygtighed. Det samme med pizzeriaer. Siger de: ’Jamen, vi laver bare pizza?’ Det ved vi ikke ud fra vores undersøgelse, men det er et interessant videre spørgsmål,” siger han.

Ifølge Jesper Balslev befinder ansatte i uddannelsessektoren sig somme tider i en boble.

”Nogle gange går vi rundt og tænker, at bæredygtighed er vigtigt, og at alle er med på vognen. Men i praksis gælder det for et mindretal, og det kalder på brugbar forskning om, hvad der forhindrer virksomhederne i at tage skridt mod bæredygtighed, når intentionen er der,” siger han.

De undervisere fra EK, der sammen med Jesper Balslev og Kasper Sørensen står bag Bæredygtighed i Københavnske Erhverv, bidrager med erfaring fra forskellige brancher. Og det har styrket forskningsprojektet.

”Den faglighed og erfaring fra praksis, som de kommer med, har kvalificeret projektet på nogle enormt stærke måder. Fx ved at punktere forskellige forestillinger om, hvad branchen gør, eller ved at byde ind med udbredte antagelser i feltet,” siger Kasper Sørensen.

”Det har været fedt og rart at arbejde med praktikere, der har et særligt blik på relevans. Det skærper den viden, vi laver, synes jeg,” siger Jesper Balslev. 

Projektdeltagere fra EK: Adam Caning, Andreas Jensen, Aniko Zsigri, Bo Hansen, Ian Bridgwood, Jaron Kahalani, Karsten Been, Lasse Winther Jakobsen, Laura Larvig Andersen, Line Langelund, Martin Dhin, Mathias Hogriffe Themsen, Mette Vilsøe Lowth, Nikolaj Storm Tost og Peter Madsen.