Gå direkte til indhold

Kom til åbent hus 23.-26. februar og hør mere om uddannelser og studieliv.

Tilmeld dig

Få hjælp og vejledning til

Videre­gående uddannelser

Er du i tvivl om, hvordan du søger, eller hvordan du bliver optaget? Kontakt EK Optag:

36 15 49 00
Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 9.15 - 12.00 
Onsdag er telefonen lukket

Har du spørgsmål til uddannelserne, kan du kontakte vores studievejledere, som står klar til at hjælpe dig.

36 15 45 15
Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 9.00 - 11.00
Telefonen er lukket onsdag

Få en stærk start på studiet

Praktikum

Praktikum er et forløb på fire uger for dig, der ikke kommer med en relevant teknisk erhvervs­uddannelse og skal starte på automations­teknolog, bygge­koordinator, energi­teknolog, kort- og land­målings­tekniker eller produktions­teknolog.

På fem af EK's tekniske uddannelser skal du deltage i praktikum, hvis du ikke har en relevant teknisk erhvervsuddannelse fra positivlisten. Uanset din baggrund er praktikum din genvej til at møde studiet med ro i maven, fagligt overskud og en klar forståelse af, hvordan tingene fungerer i praksis.

Med praktikum får du et målrettet forløb, der giver dig det perfekte afsæt til uddannelsen. 

I løbet af fire intensive uger bliver du taget i hånden gennem praktiske øvelser, introduktioner og hands-on læring. Samtidig bliver du introduceret til fagsproget, som gør det lettere at forstå undervisningen og følge med fra første dag.

Kort sagt: Praktikum klæder dig på til at lykkes!

Uddannelser med praktikum

Praktikum er lavet så de studerende, der ikke kommer med en relevant teknisk erhvervsuddannelse som baggrund, har bedre forudsætninger for at klare uddannelsen. Praktikum er obligatorisk på: 

  • Automationsteknolog
  • Byggekoordinator
  • Energiteknolog
  • Kort- og landmålingstekniker
  • Produktionsteknolog

Hvem skal deltage i praktikum?

Nedenfor kan du se, hvem der skal deltage i praktikum på de enkelte uddannelser. 

Praktisk info om praktikum

Praktikum er et forløb på fire uger og starter 31. august 2026. På forløbet vil du være sammen med studerende fra andre uddannelser, som også skal følge praktikum.

Praktikum er obligatorisk. Der er mødepligt, og der vil være fremmøderegistrering. For at opnå et praktikumbevis, skal du minimum deltage i 75 pct. af praktikum.

Efter praktikum vil der være en fælles studiestart den 28. september 2026 for alle studerende, som er optaget på din uddannelse, uanset om man har deltaget i praktikum eller ej. Ved studiestart vil alle blive introduceret til uddannelsen, og der vil være sociale aktiviteter mv.

Under praktikum kan du søge om og modtage SU. Hvis du ikke skal deltage i praktikum, kan du først søge om og modtage SU fra oktober 2026, dvs. når din uddannelse starter.