- Akademiuddannelse
Innovation, produkt og produktion
For dig, der vil implementere nye idéer og arbejde med innovationsprocesser og konceptudvikling.
Vil du rustes til at udvikle og gennemføre nye idéer i virksomheder og styrke din viden om innovationsprocesser, forretningsmodeller og konceptudvikling? Så er akademiuddannelsen i innovation det rigtige valg for dig.
På akademiuddannelsen i innovation, produkt og produktion ruster vi dig til at skabe værdi og fornyelse for virksomheder ved at gå foran i forhold til at analysere, planlægge og vurdere idéer og problemstillinger inden for innovation, forretningsmodeller og projektledelse. Du lærer at indgå i udviklingsorienterede og tværfaglige arbejdsprocesser inden for bl.a. konceptudvikling og innovative udviklingsprocesser.
Derudover får du værktøjer til at forberede, gennemføre og afslutte projekter, og du bliver ligeledes udstyret med værktøjer til at kunne udvikle og forbedre projektprocessen, så dine projekter bliver en succes. Du udvikler kompetencer til at kunne styre processer og projekter, som omfatter ressourcer, interessenter, planer, kvalitet, mål og risici. Disse kompetencer kan du bruge i dit daglige arbejde med projekter, og du bliver ligeledes klogere på din egen rolle som projektleder, da du trænes i at vurdere og realisere de gode idéer i praksis.
Du vil desuden få viden om idé- og udviklingsprocesser, teamledelse, markedsudvikling og blive i stand til at vurdere og varetage faktorer som organisering af innovation, situationsanalyse, rapid prototyping og deres indvirkning på den innovative proces og organisationens forretningsmodel. Denne viden vil gøre dig i stand til at udnytte de nye muligheder og foretage de nødvendige omstillinger i et foranderligt marked.
Styrk din karriere inden for udvikling og innovation af nye produkter
Uddannelsen i innovation, produkt og produktion klæder dig på til at samarbejde med andre på tværs af kulturelle, sproglige og uddannelsesmæssige forskelle, og du lærer, hvordan virksomheder får udviklet deres rutiner og bygget strukturer, der sikrer en fortsat udvikling og innovation af nye produkter.
Efter at have taget en akademiuddannelse i innovation, produkt og produktion vil du kunne varetage jobs som produktudvikler, projektleder eller som rådgivende konsulent i private eller offentlige virksomheder.
I øjeblikket udbydes kun kurset "Projektledelse" på akademiuddannelsen i innovation, produkt og produktion.
Projektledelse
Hvis du har spørgsmål til uddannelsen og kommende kurser på uddannelsen, kan du kontakte Viggo på vism@ek.dk
Kontakt Viggo Svolgaard på vism@ek.dk
Få op til 10.000 kr. til din efteruddannelse
Spørgsmål og svar