Gå direkte til indhold

Få hjælp og vejledning til

Efteruddannelse og kurser

Skriv til os, hvis du har et spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her.

Ring til os, eller lad os ringe dig op, hvis du har et spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her.

36 15 48 66
Mandag - fredag kl. 9.00 - 14.00

Få op til 10.000 kroner årligt via omstillingsfonden

Tag en gratis efteruddannelse

Drømmer du om at videreuddanne dig ved siden af jobbet og få styrket din karriere? Så kan du nu få op til 10.000 kroner til din efteruddannelse.

Fra 2024 er Omstillingsfonden gjort permanent, og det betyder, at der kommer nye midler hvert år, som du kan søge. Omstillingsfonden uddeler årligt ca. 86 mio. kr. til efteruddannelse i Danmark, så du kan få ny viden og kompetencer uden at skulle være bekymret for prisen.  

Helt konkret kan du få op til 10.000 kroner årligt via omstillingsfonden til din uddannelse på akademi- eller diplomniveau, hvis du opfylder kravene for tildeling. 

Vær opmærksom på, at midlerne tildeles efter først til mølle-princippet, og interessen er stor. Der er et begrænset antal midler i puljen. Så jo før du søger, desto større er sandsynligheden for, at du kommer i betragtning. 

Når puljen er tømt, vil du fortsat kunne søge om støtte til din kompetenceudvikling fra omstillingsfonden, men du vil komme på en venteliste. 

Hvem kan få del i pengene?

Hvis du kan nikke ja til disse syv udsagn, så er du i målgruppen for omstillingsfonden, og kan søge op til 10.000 kr. pr. år til efteruddannelse på akademi- eller diplomniveau.

Er du i tvivl om, hvorvidt du er omfattet af målgruppen, er du meget velkommen til at kontakte vores administration

Andre muligheder for tilskud 

Hvis du ikke er i målgruppen for Omstillingsfonden, har du også andre muligheder for tilskud. 

Læs mere om økonomisk tilskud

Hør en studerende fortælle, hvordan hun finansierede sin uddannelse ved hjælp af Omstil­lings­fonden.

Hvad kan du søge midler til?

Du kan søge om midler fra Omstillingsfonden til alle vores kurser på EK's akademi- og diplomuddannelser. Dog kan du kun søge om tilskud til fag på akademiuddannelsen i ledelse og diplomuddannelsen i ledelse, hvis du er ufaglært eller faglært. 

Bemærk, at du søger Omstillingsfonden samtidig med, du tilmelder dig et fag/kursus. 

Under tilmeldingen skal du angive, om vi skal bevare din tilmelding mod egenbetaling, eller om vi skal annullere den, hvis du ikke kan få tilskud fra Omstillingsfonden. 

Vær opmærksom på, at der er egenbetaling på bøger til kurset.

Hvordan søger jeg?

  1. Tilmeld dig et fag på akademi- eller diplomuddannelserne på cphbusiness.dk/kurser 
  2. I tilmeldingsformularen vælger du omstillingsfonden som betalingsmåde 
  3. Herefter præsenteres du for en række spørgsmål om din uddannelsesbaggrund, din beskæftigelsessituation og eventuelt tidligere modtaget tilskud fra omstillingsfonden i det pågældende kalenderår  
  4. Bekræft rigtigheden af dine oplysninger i tro og love-erklæringen med MitID og send din tilmelding 

Ansøgninger om tilskud fra Omstillingsfonden kan tidligst behandles 120 dage før opstart af dit fag.  

Privat- eller virksomhedsbetalt 

Hvis vi kan godkende din ansøgning, får du en rabat på prisen, der svarer til det tilskud, du er blevet tildelt fra Omstillingsfonden. Vær opmærksom på, at Omstillingsfonden ikke dækker forplejning, litteratur mm. Det skal du (eller din virksomhed) selv betale. 

Hvis du får faget betalt af din arbejdsgiver, og vi godkender din ansøgning, får din arbejdsgiver en rabat på prisen, der svarer til det tilskud, du får bevilget. 

Du kan printe og uploade en tro og love-erklæring her:

Inspiration fra andre der har fået økonomisk tilskud

Midlerne tildeles efter først-til-mølle-princippet

Omstillingsfondens midler er fordelt mellem de danske uddannelsesinstitutioner. Det vil sige, at EK får tildelt et begrænset beløb pr. år. 

Er du i målgruppen og søger om midler fra omstillingsfonden, opkræver EK ikke betaling for de fag, du tilmelder dig. Du kan få helt op til 10.000 kr. pr. år – men kun så længe, EK’s årlige del af midlerne ikke er opbrugt. Tilmelder du dig flere fag, der samlet overstiger 10.000 kr. pr. år, vil du blive opkrævet differencen. 

Støtten tildeles efter først-til-mølle-princippet - så jo før du får søgt, jo bedre er det. Det betyder altså også, at du ikke er garanteret støtte, selvom du lever op til kravene for målgruppen, da midlerne allerede kan være fordelt. 

Vi kan reservere beløbet til dig helt op til fire måneder før holdopstart. 

Ofte stillede spørgsmål

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål til omstillingsfonden eller andre ting, er du altid velkommen til at kontakte vores administration. 

Mail: efteruddannelse@ek.dk
Telefon: 36 15 48 66
Telefontid: Mandag - fredag kl. 9.00 - 14.00

Du kan også læse mere her: 

Trepartsaftale om langsigtede investeringer i voksen-, efter- og videreuddannelsesområdet Bekendtgørelse om Omstillingsfonden


Se alle vores kurser her Læs om andre støttemuligheder