Gå direkte til indhold

Få hjælp og vejledning til

Efteruddannelse og kurser

Skriv til os, hvis du har et spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her.

Ring til os, eller lad os ringe dig op, hvis du har et spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her.

36 15 48 66
Mandag - fredag kl. 9.00 - 14.00
Studerende på efteruddannelse og kurser
  • Akademiuddannelse

Miljø­teknologi

For dig, der vil arbejde med at analysere, planlægge og vurdere miljøteknologiske problemstillinger.

Kommende hold
1
Akademiuddannelse

Kort videregående uddannelse

Deltidsstudie

Typisk 3 år

Kom i gang

Du kan løbende starte op på akademiuddannelsen i miljøteknologi.

Tilmeld dig et fag og kom i gang nu, eller kontakt vores studievejleder, som kan hjælpe dig med at planlægge din uddannelse.

Med en akademi­uddannelse i miljøteknologi får du viden og kompetencer til at analysere, planlægge og vurdere miljøteknologiske problemstillinger i forbindelse med drift, kontrol og udvikling i en virksomhed.

Derfor skal du læse miljø­tekno­logi

Der er i disse år et øget fokus på miljø, klima og bæredygtighed for at sikre, at jordens ressourcer kan følge med befolkningstilvæksten og udviklingen.

Miljøområdet er i stor vækst både offentligt og privat, og der er derfor brug for medarbejdere med tekniske kompetencer inden for dette område.

Med en akademiuddannelse i miljøteknologi bliver du kvalificeret til at kunne bidrage til virksomheders arbejde med miljøopgaver. Du vil kunne benytte din viden om miljøarbejdet til at opnå resultater i virksomheden samt samarbejde med andre på tværs af kulturelle, sproglige og uddannelsesmæssige forskelle.

Det bliver du bedre til

På akademiuddannelsen i miljøteknologi lærer du blandt andet om:

  • Miljølovgivning
  • Affald
  • Miljøledelse
  • Spildevand

Du vil derudover få en bred praktisk viden om kemi, biologi og teknik i relation til miljø, som du kan bruge, uanset om du arbejder med miljøtekniske opgaver i en produktionsvirksomhed, en forsyningsvirksomhed eller i en kommunal forvaltning.

Du vil under uddannelsen skulle vurdere problemstillinger og indgå i udviklingsorienterede og tværfaglige arbejdsprocesser. Din egen virksomhed og erfaringer vil typisk inddrages som et led i vurderingen af praktiske problemstillinger.

Iben Mai Frydensberg

Iben Mai Frydensberg

Projektleder, vandbehandling, Norrecco

Jeg har brugt uddannelsen til at lave et brancheskift og ændre karriereretning. Jeg startede med et enkelt kursus om affaldssortering, men endte med at blive inspireret til at fortsætte ind i miljøretningen.

Uddannelsens opbygning

Akademiuddannelsen i miljøteknologi er en erhvervsrettet videregående uddannelse, som læses på deltid.

Uddannelsen består af to obligatoriske fag og en række valgfag. Alle fag afsluttes med en eksamen, og uddannelsen afsluttes med et skriftligt afgangsprojekt. En akademiuddannelse tager typisk tre år at gennemføre med et til to fag pr. semester. Hvert fag har en varighed på ca. to til fire måneder.

Akademiuddannelsen i miljøteknologi har ingen studieretning, og du har derfor mulighed for at sammensætte uddannelsen ud fra lige netop dine behov og interesser. Du bestemmer også selv, om du vil tage hele akademiuddannelsen i miljøteknologi eller blot udvælge de fag, der interesserer dig, og tage dem som et enkeltstående kursus.

Valgfrihed på din uddannelse i miljøteknologi

Læser du en hel uddannelse, kan du selv vælge fag og fagkombination. Udover valgfagene på akademiuddannelsen i miljøteknologi kan du også vælge valgfag fra andre af vores akademiuddannelser for i alt 10 ECTS-point. Fagene "Klimaregnskaber", "Grøn omstilling i praksis" eller "Bæredygtighed og adfærdsdesign" fra akademiuddannelsen i bæredygtighed og grøn omstilling er et godt supplement til de øvrige fag på miljøteknologi, men du har også mulighed for at vælge fx ledelsesfag eller andre fag fra akademiuddannelsen i bæredygtighed og grøn omstilling.

I oversigten nedenfor kan du se hvornår de forskellige fag, inkl. de tre anbefalede fag fra akademiuddannelsen i bæredygtighed og grøn omstilling, er placeret i uddannelsesforløbet. Du kan som regel tilmelde dig fag op til et år frem i tiden. 

1. år

Forår

10 ECTS

Vi anbefaler, du starter din efteruddannelse med det obligatoriske fag om virksomhedens miljøpåvirkninger.

Efterår

10 ECTS

Om efteråret det 1. år kan du tage det andet obligatoriske fag, der handler om miljøledelse og miljøregulering.

2. år

Forår

10 ECTS

På dit 2. år skal du vælge mellem tre valgfrie fag. Vi anbefaler, du tager fag for 10 ECTS om foråret.

Bemærk, faget "Klimaregnskaber" er fra akademiuddannelsen i bæredygtighed og grøn omstilling.

Efterår

10 ECTS

Om efteråret på dit 2. år af uddannelsen anbefaler vi, du tager faget om grøn omstilling på 10 ECTS. Faget er fra akademiuddannelsen i bæredygtighed og grøn omstilling.

3. år

Forår

10 ECTS

På dit 3. år skal du vælge mellem tre forskellige valgfag. Vi anbefaler, at du tager fag for 10 ECTS om foråret.

Bemærk, faget "Bæredygtighed og adfærdsdesign" er fra akademiuddannelsen i bæredygtighed og grøn omstilling.

Efterår

10 ECTS

Du afslutter din uddannelse med et afgangsprojekt på 10 ECTS.

Populære fag

Alle fag på uddannelsen

Akademiuddannelsen i miljøteknologi tæller 60 ECTS og er bygget op af obligatoriske og valgfrie fag samt et afgangsprojekt.

Omstil­lings­fonden

Få op til 10.000 kr. til din efterud­dan­nelse

Spørgsmål og svar

Få nyt om miljøteknologi

Nyhedsbrev

Gå ikke glip af faglig inspiration

Overvej også