Gå direkte til indhold

Kom videre

Få hjælp og vejledning

Skriv til os, hvis du har et spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her.

Få fingrene i de nyeste talenter

Rekruttering

Med en studentermedhjælper eller dimittend fra EK får I et friskt pust med en solid faglig baggrund og en direkte tilgang til opgaverne.

På EK klæder vi de studerende på, så de er opdateret med den nyeste viden inden for deres fag.

Alle studerende fra EK afvikler i løbet af deres studieforløb et obligatorisk praktikforløb i en virksomhed i Danmark eller i udlandet og opnår på den måde praktisk erfaring med faglige problemstillinger og ikke mindst et godt kendskab til hverdagen i en virksomhed.

Vores store fokus på den praksisorienterede del skaber uddannelser, som er tæt på det virkelige liv, og det kan derfor være attraktivt og en fordel for din virksomhed at rekruttere en nuværende studerende til et studiejob eller en dimittend direkte fra EK, når du har en ledig stilling, der skal besættes.

Sådan rekrutterer I studentermedhjælpere og dimittender

Ønsker du eller din virksomhed at rekruttere studentermedhjælpere eller dimittender fra EK (tidligere Cphbusiness og KEA), kan du enten slå stillingen op i vores alumne-netværk på sociale medier eller lave et opslag på vores jobportal.

Slå stillingen op i alumne-netværket

I er velkomne til selv at slå stillinger op til vores dimittender på vores alumne-netværks Facebookside eller i netværkets LinkedIn-gruppe (kræver anmodning af medlemskab).

Cphbusiness Alumni på Facebook Cphbusiness Alumni på LinkedIn KEA Alumni på LinkedIn

Slå stillingen op på EK's praktik- og jobportal

Ved annoncering efter studentermedhjælpere eller dimittender kan du bruge Erhvervsakademi Københavns praktik- og jobportal via JobTeaser. Du kan som virksomhed nemt selv oprette din stillingsannonce.

EK's praktik- og jobportal

Har du brug for hjælp til at oprette stillingsopslag, kan du kontakte os på praktik@ek.dk eller telefon 4646 0061.

Ved at anvende vores praktik- og jobportal har du mulighed for at oprette stillingsannoncer gratis eller vælge at betale for en annoncering og dermed øge dit opslags eksponering. Betalte annoncer gør det muligt at nå ud til et større netværk af uddannelsesinstitutioner i fx Danmark, Skandinavien og Europa.

En annonce på praktik- og jobportalen når ud til alle studerende på vores afdelinger i København, Lyngby, Hillerød og på Bornholm, som har en profil på jobportalen.

Uddannelser og fagområder på EK

EK udbyder uddannelser inden for disse fagområder:

  • Byggeri og Installationer
  • Bæredygtighed og Energi
  • Design og Entreprenørskab
  • IT og Multimedie
  • Laboratorie og miljø  
  • Logistik, Industri og Produktion
  • Salg, Markedsføring og Kommunikation
  • Service og Oplevelse
  • Økonomi og Finans

Se alle videregående uddannelser