AI er ikke snyd, det er et vigtigt værktøj på EK’s it-uddannelser

Skal man være bekymret for at uddanne sig inden for it, når kunstig intelligens kan skrive kode, udvikle løsninger og automatisere opgaver, som mennesker tidligere brugte timer på?

Ikke hvis man spørger lektor Helle Schade-Sørensen og lektor Mikkel Meldgaard. De følger udviklingen tæt, og AI er en integreret del af deres undervisning på henholdsvis Økonomi og IT og Digital Konceptudvikling.

For selvom AI forandrer måden, man arbejder på, betyder det ikke, at der bliver mindre brug for mennesker med it-uddannelser. Tværtimod bliver der brug for medarbejdere, der kan gennemskue mulighederne, stille de rigtige spørgsmål og vurdere, om de løsninger AI producerer, faktisk er gode. Og det ved de studerende.

AI-undervisning er et mindset

På Økonomi og IT i valgfaget arbejder de studerende med, hvordan kunstig intelligens kan bruges til at løse konkrete udfordringer i virksomheder.

Men undervisningen handler ikke kun om at lære de studerende at bruge de nyeste værktøjer. Der er lige så stor vægt på, at de studerende skal forstå virksomhedernes behov, få øje på mulighederne for automatisering og optimering og kunne vurdere, hvor AI giver mening - og hvor det ikke gør.

”En vigtig del af undervisningen er derfor at lære de studerende at være nysgerrige og kritiske,” siger Helle Schade-Sørensen.

”Der er meget hype omkring AI, og ikke alle løsninger er lige relevante for alle virksomheder. De studerende skal kunne tale med brugerne, forstå deres udfordringer og vurdere, om AI faktisk er den rigtige vej at gå. De skal med andre ord kunne bygge bro mellem it og forretning.”

De studerende skal også turde eksperimentere, afprøve muligheder og arbejde videre med løsningerne i flere omgange frem for at vente på det perfekte resultat. For værktøjerne udvikler sig så hurtigt, at det, de studerende lærer i dag, kan se helt anderledes ud allerede næste semester.

Helle Schade-Sørensen fortæller om første gang, de gennemførte valgfaget, hvor de studerende arbejdede med værktøjer til at bygge såkaldte agentflows - automatiserede processer, hvor AI kan udføre forskellige opgaver. Dengang skulle de studerende selv sætte dem op. Allerede semesteret efter kunne de studerende nøjes med at beskrive, hvilke processer flowet skulle dække. Så byggede værktøjet selv en første version, som de kunne arbejde videre med.

”Så det er mest af alt et mindset, mere end specifikke tekniske færdigheder. Værktøjerne bliver hele tiden bedre, og det, vi lærer de studerende i dag, er anderledes næste semester,” siger Helle Schade-Sørensen.

Fra eksekvering til validering

Også på Digital Konceptudvikling, hvor Mikkel Meldgaard er lektor, er AI en integreret del af undervisningen.

Mikkel Meldgaard ser udviklingen som en grundlæggende forandring af it-fagene og af de kompetencer, virksomhederne får brug for. Nogle opgaver vil blive automatiseret, og visse jobfunktioner vil formentlig forsvinde eller ændre sig markant. Han mener derfor ikke, at man skal negligere de bekymringer, der kan være forbundet med udviklingen.

”Men jeg tror ikke, at alle bliver arbejdsløse. Jeg tror, der kommer en midlertidig arbejdsløshed i nogle lommer og grupper. Den rå koder, der bare sidder og koder time efter time, vil der formentlig være mindre brug for.”

Til gengæld forventer Mikkel Meldgaard, at der kommer nye jobfunktioner og større behov for andre kompetencer.

”Vi bevæger os fra eksekvering til mere validering. Nogle processer er nemme at automatisere. Men når der er mange beslutninger, flere perspektiver og komplekse menneskelige forhold involveret, er det sværere. Og her er der stadig brug for mennesker med erfaring og evne til strategisk beslutningstagning.”

De studerende kan noget, virksomhederne mangler

At der er brug for de studerendes kompetencer, oplever Helle Schade-Sørensen blandt andet, når de studerende kommer i praktik på femte semester.

Her ser hun ofte, hvordan de studerende indgår i et tæt samarbejde med mere erfarne medarbejdere: 

”Medarbejdere som har et indgående kendskab til virksomhedens forretning, processer og infrastruktur, men som mangler erfaring med AI-værktøjerne og har svært ved at tænke ud af boksen.
De studerende kan bidrage med nye perspektiver og hjælpe med at undersøge og afprøve, hvordan AI kan bruges meningsfuldt i praksis – det er man stadig i gang med at finde ud af mange steder. Og her kan vores studerende hjælpe med at omsætte idéer til løsninger, der fungerer i virkeligheden.”

AI er ikke snyd – men det skal bruges rigtigt

En anden vigtig del af arbejdet med AI på uddannelserne handler om at ændre de studerendes syn på teknologien.

Mikkel Meldgaard har bevidst arbejdet med at komme væk fra fortællingen om, at AI er snyd, og at brugen af teknologien foregår i det skjulte.

”Vi skal væk fra narrativet om, at AI er snyd. Det tjener hverken de studerendes eller vores interesse.”

Derfor tager han allerede fra første undervisningsdag dialogen om, hvordan AI må og kan bruges. Nogle gange er det oplagt at bruge AI, andre gange er det en dårlig idé. Det afgørende er, at de studerende lærer at reflektere over forskellen.

Tilgangen er også tænkt ind i eksamenerne. Alle eksamener på uddannelsen har en mundtlig del, og i forbindelse med den store bacheloropgave skal de studerende vedlægge et bilag, hvor de beskriver, hvordan de har brugt AI, hvorfor de har valgt at bruge det, og hvad det har betydet for deres arbejde.

På den måde bliver de også nødt til at forholde sig kritisk til deres egen brug af teknologien og kunne demonstrere, at de forstår det arbejde, de afleverer.

Mikkel Meldgaard oplever, at de studerende bliver lettede over, at AI ikke er noget, de skal betragte som en hemmelig eller forbudt hjælp. Det er en naturlig del af den faglige samtale.

Nye muligheder og nye spørgsmål

Mikkel Meldgaard er selv optaget af, hvordan AI kan åbne for helt nye måder at arbejde på. Han har blandt andet ansøgt om et forskningsprojekt, der skal undersøge brugen af syntetiske brugerpaneler.

Her fodrer man en sprogmodel med data, og beder den lade som om, den er forskellige typer brugere - for eksempel borgere fra bestemte kommuner - så man kan gennemføre undersøgelser og afprøve idéer med kunstigt genererede brugerprofiler.

”Det kan potentielt spare både tid og ressourcer, men rejser også en række spørgsmål: Kan man stole på resultaterne? Kan syntetiske brugere give et retvisende billede af virkelige menneskers holdninger og behov? Og er det etisk forsvarligt?” siger Mikkel Meldgaard.

Og det er blandt andet den type spørgsmål, som Helle Schade-Sørensen og Mikkel Meldgaard mener illustrerer behovet for menneskelige kompetencer.

For selvom AI kan hjælpe med at producere løsninger hurtigere, er der stadig brug for mennesker, der kan vurdere konsekvenserne og træffe de beslutninger, som ikke har ét entydigt rigtigt svar.