AI kan skrive koden. Men der er stadig brug for mennesker, der forstår den

AI kan skrive hundredvis af linjer kode på ingen tid. Men nogle gange kan en erfaren udvikler løse den samme opgave med 50 linjer kode, der er både enklere og af højere kvalitet.

Det er en af de ting, Julius Panduro Rydstrøm oplever i sit arbejde med kunstig intelligens. Han er uddannet datamatiker fra EK i 2023 og har siden arbejdet professionelt med AI og softwareudvikling. Først som AI-Engineer hos Droids Agency, og i dag er han hos The Tech Collective, der er en del af Implement Consulting Group, hvor han arbejder med test og udvikling af software gennem hele udviklingsprocessen.

For Julius Panduro Rydstrøm er der ingen tvivl om, at AI forandrer it-branchen. Men det betyder ikke, at der bliver mindre brug for mennesker med en it-uddannelse. Tværtimod.

”AI kan gøre en masse arbejde for os, og det går stærkt. Men kvaliteten er ikke nødvendigvis i top. Det bliver den, når mennesket kommer ind og sørger for, at det er den bedste kode, at løsningen er den rigtige, for dem der skal bruge den, og at sikkerheden er tænkt ind,” siger han.

AI er et værktøj – ikke en erstatning

Julius Panduro Rydstrøm er glad for AI og ser store muligheder i teknologien. Den kan for eksempel overtage mange kedelige og tidskrævende opgaver og dermed frigøre tid til andet arbejde.
Han drager en parallel til sin egen tid som mekaniker og brugen af såkaldt luftværktøj:

”Med et luftværktøj går tingene hurtigere. Men det betyder jo ikke, at man ikke længere har brug for en mekaniker. Der er stadig brug for en, der ved, hvad der skal gøres, og som kan kontrollere, om arbejdet er udført rigtigt - og spænde manuelt efter så bolten har det rette spændingsmoment."

På samme måde kan AI for eksempel bruges til at skrive store dele af koden, men der skal stadig mennesker til at definere opgaven, sætte de rigtige rammer, vælge den rette løsning og kontrollere resultatet.

Derfor er it-uddannelser stadig relevante

Det kræver en grundlæggende forståelse for software og it-udvikling. Og evnen til at vurdere, hvornår AI er en hjælp, og hvornår en anden tilgang er bedre.

”Så vi mister ikke behovet for it-uddannede, det er bare nogle andre arbejdsområder,” siger Julius Panduro Rydstrøm.

Det gælder ikke mindst, når det kommer til datasikkerhed og kvalitetssikring.

”Man skal kunne stå på mål for det, AI leverer, og sørge for, at det faktisk er korrekt. Det er ikke nok, at noget ser ud til at virke på ens egen computer. Det skal også fungere hos andre og gennem hele udviklingsprocessen.”

Han peger på, at det er her, den grundlæggende viden fra en it-uddannelse bliver særlig vigtig.

For Julius Panduro Rydstrøm har datamatikeruddannelsen givet ham en forståelse for, hvordan software hænger sammen, og hvad der skal til for at udvikle løsninger, der fungerer for den pågældende virksomhed og deres medarbejdere. Den viden er nødvendig, også i en AI-tid.

Masser af arbejde til it-uddannede

Julius forstår godt, hvis unge er nervøse for, om der er brug for it-kompetencer. Men det er der. 
”Det er ikke rigtigt, at det hele er AI, og at der kun er plads til robotter. Der er så meget arbejde derude.”
 
”Hvis du interesserer dig for it, kan du roligt tage en uddannelse. Der er stadig brug for mange forskellige ekspertiser og så mange muligheder derude. Du skal snarere spørge dig selv: Hvad vil jeg lave med it?” siger Julius Panduro Rydstrøm og peger på, at it rummer mange forskellige muligheder. Nogle arbejder med programmering og udvikling, andre med sikkerhed, rådgivning, test eller med at hjælpe organisationer med at finde ud af, hvordan teknologier såsom AI bedst kan bruges.

”Det vigtigste er at undersøge, hvad man gerne vil bruge sine kompetencer til.”

Pas på din kreativitet

Selvom Julius bruger AI meget i sit arbejde, er han også opmærksom på, hvad der kan gå tabt, hvis vi overlader for meget til teknologien.

”Jeg er glad for at få hjælp til alt det kedelige, men jeg vil gerne stadig bevare min kreativitet og evne til at tænke selv.”

Han har selv mærket, hvor let det kan være at gå i stå, når man er vant til at have AI som hjælper.
Et eksempel var et julekort til hans kone, som han gerne selv ville skrive fra hjertet. Men da han satte sig ned, havde han svært ved at komme i gang.

”Jeg lukkede computeren og tog en 24 timers AI-detox. Bagefter kunne jeg tænke igen og formulere, hvad det var, jeg faktisk gerne ville sige til hende.”

For Julius er pointen ikke, at vi skal holde os fra AI. Tværtimod. Vi skal bruge teknologien dér, hvor den hjælper os, men stadig bruge og vedligeholde vores egen unikke egen dømmekraft og kreativitet.

De bedste løsninger begynder ikke altid med AI

Julius mener også, at virksomheder nogle gange har så travlt med at finde ud af, hvordan de kan bruge AI, at de overser enklere løsninger.

Et forsimplet eksempel kunne være, at en organisation har mange kopier af det samme dokument liggende forskellige steder.

Måske er løsningen ikke en avanceret AI-funktion, der kan finde rundt i alle kopierne. Måske er løsningen at sørge for, at der kun findes ét opdateret dokument.

Det kræver, at man kan forstå både teknologien, arbejdsgangene og de mennesker, der skal bruge løsningen.

Og netop det samspil er noget af det, Julius sætter mest pris på i sit arbejde.

”Det bedste er at se, hvordan man gennem et godt samarbejde med kunder kan skabe løsninger, der virkelig giver værdi og bliver brugt - og ikke bare ender på den digitale reol af dyre løsninger, der aldrig bliver anvendt.”

For Julius handler AI-fremtiden altså ikke om, at mennesker bliver overflødige. Den handler om at lære at arbejde med nye værktøjer - og samtidig have den faglige ballast til at vide, hvad man skal bruge dem til.

Det er netop derfor, han mener, at man roligt kan tage en it-uddannelse.

Fra automekaniker til AI Engineer

Julius har ikke altid haft en karriere foran computerskærmen. Han blev først uddannet automekaniker. Dengang var skole ikke det, der trak mest, men interessen for at forstå og løse tekniske problemer - som har fulgt ham siden.

Med tiden blev bilerne stadig mere teknologiske, og Julius fik lyst til at arbejde endnu mere med teknologi. Det førte ham til datamatikeruddannelsen.
 
”Jeg har altid haft flair for mekanik og teknologi. Og selvom det kan lyde som om, der er langt fra mekaniker til AI-Engineer, så kan jeg se nogle klare paralleller. Det handler grundlæggende om at forstå, hvordan tingene fungerer, og finde løsninger på problemer,” siger Julius Panduro Rydstrøm.

”Jeg elsker at hjælpe andre med deres udfordringer, hvad enten det er en bil, der ikke vil starte, eller et AI-projekt, der skal udvikles. Det handler om at skabe løsninger, der gør en forskel.”