"Alt er designet — og det forpligter os"

Hvad laver du til daglig?

Jeg er med til at lede et af de nye strategiske forskningsmiljøer, hvor undervisere med vidt forskellige faglige baggrunde – ikke kun design – bruger en tredjedel af deres arbejdstid på praksisbaseret forskning, som er relevant for erhvervslivet og den offentlige sektor.

Hvad er det særlige ved designforskning?

At den i sit væsen handler om forandring. Meget forskning beskriver verden, som den er. Vi genererer viden ved at lave forandringer i praksis – også i lille skala. Man behøver ikke løse alting på én gang. Man kan starte småt og skalere op bagefter.

Hvordan sikrer du, at I designer det rigtige for de rigtige mennesker?

Ved altid at tage udgangspunkt i folks hverdag og involvere dem aktivt i forskningsprocessen. Det kalder vi co-design eller participatorisk design. Jeg ved for eksempel ikke, hvordan det er at leve med demens. Men jeg kan besøge demensramte. Jeg kan involvere dem og deres pårørende direkte i processen. Vi har alle forskellige kroppe, forskellige idealer og forskellige forudsætninger, og dem, vi designer til, skal være i centrum. Design fordrer ydmyghed og ansvarlighed.

Du siger, at design påvirker adfærd. Kan du give et eksempel?

Hele vores fysiske og digitale verden er designet af nogen, og de valg, de har truffet, påvirker vores adfærd, uden at vi nødvendigvis tænker over det. Se på de store tech-giganter. De insisterer på at anvende forretningsmodeller, der har mange negative konsekvenser. For nylig læste jeg i avisen, at nogen af dem forbyder deres egne børn at have digitale devices. Det er ret brutalt, når man tænker over det.

Hvordan endte du i forskning?

Nærmest ved en tilfældighed. Som DTU-studerende var jeg på studietur til Bang & Olufsen. Underviseren, som kom fra Danfoss, fortalte om et af deres forskningsprojekter. Kort efter kom et opslag om, at de søgte en ph.d-studerende. Jeg havde aldrig tænk på at skulle være forsker, men slog straks til, fordi projektet lød meget spændende. Når jeg ser tilbage på mit arbejdsliv, så har der ikke været en klar karriereplan. Det har i stedet været præget af muligheder, der dukkede op eller tilfældigheder. Jeg blev fx tilbudt et gæsteprofessorat på KTH i Stockholm, men KADK, hvor jeg var på det tidspunkt, ville ikke acceptere orlov. Så jeg sagde til dem, at så måtte de slå et professorat op i codesign, hvilket de gjorde.
Min forskning har altid været praksisorienteret og involveret eksterne partnere. I erhvervslivet er tid til refleksion, fordybelse og eksperimenter tit vanskeligt at få til, men det kan den praksisrettede forskning tilbyde, hvilket ofte er attraktivt.

Hvad er det bedste ved dit arbejde?

At bruge min erfaring og kompetencer til at hjælpe andre med at forske. Jeg guider, faciliterer og hjælper med at designe deres projekter. Det er super spændende. Og så har jeg virkelig gode kolleger — og den bedste chef, jeg nogensinde har haft. EK er desuden en institution med stor diversitet blandt de studerende, og det kan noget.

Hvad er du optaget af for tiden?

Min datter har termin om få dage. De har været i tvivl, om de ville sætte børn i verden, og det forstår jeg godt. Men for mig har det største  været at blive forælder. Nu skal jeg snart være mormor. Det er meget stort. Tanken om generationer - hvad vi kommer af, hvad vi skal, mens vi er her, hvilke aftryk vi sætter - det optager mig både privat og fagligt.
P.t. lader det til, at det gode liv for mange handler om bekvemmelighed og at spare tid. Men er det nødvendigvis altid godt?

Det er store eksistentielle spørgsmål?

Det er det. Og de har altid fulgt mig. Tidligt i livet fik jeg nogle operationer, så døden, der spørger i kulissen, har altid været en medspiller. Det fik mig i gang med at meditere - og sidenhen også at undervise i Acem-meditation. Acem-meditation handler meget om accept. Om at finde en måde at være i verden, som den man er, med den krop, det temperament og de præmisser, man har. At forsone sig med sig selv.
 
Eva Brandt er docent på EK - Erhvervsakademi København, hvor hun leder forskningsmiljøet Socialt design og forbrug. Læs mere om Eva her.