Både arkitekt og bygningskonstruktør: Sanna ville forstå hele processen
Efter flere år som arkitekt savnede Sanna Blackham indsigt i, hvad der sker, når projekter forlader tegnebordet. Derfor tog hun en ekstra uddannelse for at kunne følge dem hele vejen fra idé til færdigt byggeri.
"Jeg syntes, at jeg manglede et sprog og en forståelse for hele byggeprocessen."
Sådan beskriver Sanna Blackham det øjeblik, hvor hun indså, at tegnebordet ikke gav alle svarene.
Med en arkitektuddannelse i ryggen og erfaring fra tegnestuer i både København og Sverige arbejdede hun især med arkitektkonkurrencer og den kreative udvikling af byggeprojekter i de tidlige faser.
Det var både interessant og lærerigt. Men noget manglede.
"Når projektet gik videre til andre faser og kom ud af arkitektens hænder, så kunne det miste den arkitektoniske kvalitet," fortæller hun.
Udfordringer ved overleveringer
Som arkitekt er man ofte dybt involveret i idéen og den første formgivning. Men når et byggeprojekt overdrages og bevæger sig videre i processen, formes det også af nye hensyn, rammer og beslutninger.
"Hvis en arkitektonisk idé skal føres videre gennem byggeprocessen, kræver det, at intentionerne bag projektet følger med. Jeg følte, at jeg som arkitekt lagde så meget sjæl i et projekt, som jeg gav videre uden at vide, hvad det endte med," siger Sanna Blackham.
Hun oplevede, hvordan overleveringer fra arkitekt til ingeniører og konstruktører kunne skabe udfordringer. Sene beslutninger, der med fordel kunne være truffet tidligere i processen, hvis de rette faglige input havde været bragt i spil fra starten.
"Hvis vi havde haft den viden tidligere, kunne vi have sparet tid og tegnet løsninger, der kunne lade sig gøre. I stedet for at bruge mange timer på et projekt, der ikke blev til noget."
Det var uhensigtsmæssigt og en ineffektiv måde at arbejde på, fortæller hun.
"Som arkitekt vender man idéer og løsninger mange gange i en kreativ proces. Men når det handler om noget lavpraktisk byggeteknisk – fx at en løsning viser sig at være mere kompleks, end man havde regnet med – kunne man med den viden have valgt anderledes tidligere og sparet timer. Ellers risikerer man, at projektet bliver for dyrt eller slet ikke kan bygges."
Fra første streg til færdigt hus
Hos Sanna Blackham voksede et ønske frem: at forstå byggeriets forskellige faser og kunne være med hele vejen.
"Jeg havde lyst til at være med i hele byggeriets livsfase. Ikke bare starten. Det handler om at nå visionerne så godt som muligt, og det er svært, når arkitekten ikke er med hele vejen. Derfor ønskede jeg at være med fra den allerførste streg til at se huset stå færdigt."
Hun savnede et fælles sprog med andre faggrupper og en dybere forståelse for, hvad der sker fra tegning til færdigt byggeri.
"Jeg manglede den viden, hver gang jeg talte med en konstruktør eller ingeniør. Jeg ville forstå hele byggeprocessen."
På tegnestuerne havde hun lagt mærke til bygningskonstruktørens rolle som bindeled mellem arkitekter, ingeniører og den udførende del.
Derfor traf hun et usædvanligt valg: Hun søgte ind på uddannelsen til bygningskonstruktør.
"Jeg havde det sådan: 'Nu skal jeg fandeme have det hele med.'"
Godt byggeri opstår mellem idé og praksis
Professionsbacheloruddannelsen gav Sanna Blackham det faglige lag, hun havde savnet – og mere til.
"Jeg har fået et nyt blik på byggeri og en langt større forståelse for, hvor komplekst det er. Hvor jeg tidligere så projekter gennem en arkitektonisk linse – med fokus på idé, formgivning og rumlig kvalitet – ser jeg nu også proces, ansvar, dokumentation, risici, økonomi og udførelse. Jeg har fået en større forståelse for, at det færdige byggeri formes af langt mere end den første vision."
En af hendes vigtigste erkendelser var, at kvalitet ikke alene skabes i idéfasen.
"Godt byggeri opstår i overgangene mellem idé og praksis. Det er der, projekter enten bliver stærkere, eller hvor kvaliteten risikerer at blive reduceret."
I dag tænker hun som både arkitekt og bygningskonstruktør flere lag ind i sine projekter fra starten. Bygningskonstruktøruddannelsen er en praktisk og byggeteknisk overbygning på hendes arkitektbaggrund.
"Når jeg får en idé, så tænker jeg med det samme: Hvordan kan det løses? Kan det bygges? Hvordan dokumenterer man det? Hvem har ansvaret? Jeg tænker flere lag ind i den arkitektoniske vision."
Jeg kan være med fra starten, og det giver mig en tilfredshed, at jeg kan tænke et led længere og følge projekter hele vejen. Jeg har ikke alle svarene, men jeg kan se konsekvenserne og træffe bedre beslutninger.
Praktik satte retningen
Den obligatoriske praktik på 6. semester af bygningskonstruktør havde stor betydning for Sanna Blackhams karriere.
Hun kom i praktik hos arkitekt- og ingeniørvirksomheden Sweco og blev en del af et team, der arbejder med renovering af almene boliger. Her beskæftigede hun sig med projektering og tilsyn på byggepladser.
"Det gav mig mulighed for at sidde med tegninger og dokumentation, men også se, hvordan løsningerne faktisk blev udført ude på byggepladsen. Det var netop den kobling, som jeg ønskede at arbejde i," siger hun.
Særligt det tværfaglige samarbejde gjorde indtryk.
"Hos Sweco oplevede jeg tydeligt, at komplekse opgaver kræver flere fagligheder omkring bordet og et tæt tværfagligt samarbejde. Der oplevede jeg for alvor, hvordan mine to fagligheder kunne mødes i praksis."
Praktikforløbet blev til et studiejob – og satte retningen for hendes karriere.
"I praktikken oplevede jeg potentialet, og at det giver mening at være her. Så det var ikke bare et praktikforløb. Det var et vendepunkt, der satte en retning for mig og min karriere, og hvordan jeg ville arbejde med mine to fagligheder."
Blandt de nominerede til Årets EK-praktik 2025
Sanna Blackhams praktik hos Sweco var så godt et match, at de var blandt de nominerede til Årets EK-praktik i 2025.
I dag er Sanna Blackham fastansat på fuld tid i Team Almen Bolig og Renovering hos Sweco.
Hun drømmer om at arbejde videre i krydsfeltet mellem arkitektur, bygbarhed og bæredygtig omstilling – med en ambition om at forene det bedste fra begge hendes fagligheder.
"Jeg vil gerne være med til at udvikle projekter, hvor både den arkitektoniske idé og den tekniske del af processen er ansvarlig," siger hun.
Hun trives især i det tværfaglige miljø, hvor arkitekter, ingeniører, bygningskonstruktører og specialister arbejder sammen.
"Det er i det rum, at de komplekse løsninger kan udvikles. Der kan jeg være med til at bevare den arkitektoniske vision, men også det bygbare og det bæredygtige lag."
Kan se konsekvenser og træffe bedre beslutninger
Beslutningen om at tage en ekstra uddannelse var stor – og betød en tilbagevenden til studielivet.
Men i dag er hun ikke i tvivl.
"Det var den helt rigtige beslutning. Jeg er virkeligt glad for, at jeg har taget uddannelsen, for nu kan jeg være med i hele byggeprocessen."
Og det er det, der driver hende:
"Det var det største ønske, jeg havde. Jeg kan være med fra starten, og det giver mig en tilfredshed, at jeg kan tænke et led længere og følge projekter hele vejen. Jeg har ikke alle svarene, men jeg kan se konsekvenserne og træffe bedre beslutninger."
Nysgerrig på bygningskonstruktør?
Hvis du vil være en nøglefigur i bygge- og anlægsbranchen og være en del af byggeprocessen fra tegnebordet til byggepladsen, er bygningskonstruktøruddannelsen det rigtige for dig.
