Da en robotvirksomhed manglede en løsning, var svaret ikke flere ingeniører. Svaret var studerende fra EK med friske øjne og nye ideer – inspireret af blæksprutter.
Havdyr er ikke det, de fleste tænker på, hvis de skal løse et problem for et medicinalfirma og en robot virksomhed. Men det gjorde en gruppe studerende fra produktionsteknologuddannelsen da de fik en udviklingsopgave af robotvirksomheden Kjærgaard.
Projektet tog udgangspunkt i en udfordring fra en af Kjærgaards kunder: en større, anonym dansk medicinalvirksomhed.
Genbrug uden tape
Medicinalvirksomheden bruger papkasser til at transportere komponenter til insulinsprøjter internt mellem sine afdelinger. Processen er tilsyneladende enkel: komponenter pakkes i en plastpose, plastposen lægges i en papkasse, kassen lukkes og sættes på en palle og sendes af sted. Ved modtagelse pakkes den op igen.
Men medicinalvirksomheden ønskede at genbruge papkasserne – uden brug af tape, fordi papstøv fra opskæringen risikerer at forurene produktionen.
Derfor var ønsket at udvikle en automatiseret løsning, der kunne åbne og lukke en særlig papkasse uden brug af tape – og som sikrede, at kassen kunne genbruges mindst ti gange.
Den opgave fik de studerende.
Fandt svaret i naturen
I stedet for udelukkende at søge inspiration i eksisterende industrielle løsninger vendte de studerende blikket mod naturen. Her bruger blæksprutten nemlig undertryk og sug til at fastholde objekter med sine sugekopper – og det princip viste sig at være nøglen.
De udviklede en vakuumarm, der ved hjælp af sug etablerer kontakt med overfladen af papkassens låg. På systemet er monteret en plade, der kan vippes op eller ned i en vinkel på 90 grader. Når vakuummet har fat, vipper pladen, og kassens lågeflapper bøjes på plads – og papkassen er lukket. Uden tape. Og uden at ændre kassens design.
”Vi har lavet både en simpel lukningsanordning og en mere avanceret version, hvor to værktøjer arbejder sammen,” forklarer studerende Trine Drachmann Johns, der var en del af projektgruppen.
De kan lave noget nyskabende. De kan bryde kulturer og udfordre ’plejer’, og den nytænkning er en stor faktor.
Friske øjne og nye ideer
Frederik Agerbo, pharma manager hos Kjærgaard, fik ikke bare en løsning, men også rystet posen.
”De studerendes løsning er rigtig god. De har lavet prototyper, fysiske simuleringer og digitale simuleringer. Ligesom vi selv ville have gjort. Men de studerende kan skabe ny tænkning i forhold til det, man normalt laver. Hvis jeg sætter mine ingeniører på en sag, vil de tænke i de baner, de plejer. Jeg tror faktisk ikke, vi var kommet op med samme koncept,” siger Frederik Agerbo.
Et eksempel på de studerendes evne til at tænke anderledes er, at de indledte deres arbejde med at spørge, om der overhovedet var brug for en robot?
De gennemførte en forundersøgelse og kom frem til, at svaret var ja. Men det, at de spurgte, betød, at løsningen fra start hvilede på et solidt grundlag snarere end en forudindtaget antagelse.
”De kan lave noget nyskabende. De kan bryde kulturer og udfordre ’plejer’, og den nytænkning er en stor faktor,” understreger Frederik Agerbo.
Fra opgave til praktikplads
Projektet fik en naturlig forlængelse: To af de studerende, heriblandt Trine Drachmann Johns, endte med at komme i praktik hos Kjærgaard.
For Frederik Agerbo illustrerer forløbet værdien af at inddrage studerende i reel produktudvikling – ikke som billig arbejdskraft, men som et friskt perspektiv udefra.
”De forstår, hvordan en produktion virker. De kan tegne. De kan udvikle og kigger på, hvad der kræves for at nå frem til en løsning. Det er et rigtig godt setup,” siger han.
Og for såvel miljøet som en medicinalvirksomhed, der vil automatisere sin produktion og skære forbruget af engangsemballage ned, kan det gøre en stor forskel.
