Fremtiden er grøn – og den taler med sine bygninger

En tidligere tømrer, der laver CO₂-regnskaber og energiberegninger hos Nykredits ejendomsportefølje. En tidligere gymnasiedreng med et iværksætter-gen, der er på vej til Grønland i praktik. En underviser, der ser sine studerende kaste sig ud i at lave komplette forretningskoncepter på to uger ved hjælp af AI. Og en brancheekspert, der fortæller om et arbejdsliv, hvor det, der engang tog fem timer, nu tager fem minutter.

Det er nogle af historierne bag energiteknologuddannelsen på EK – en uddannelse, der lige nu befinder sig midt i en teknologisk og grøn omstilling på samme tid.

Frø sået i undervisningen

AI har gjort sit indtog i energiens verden, hvor den kan hjælpe med at sætte ekstra fut i de energioptimerende tiltag. Det ved underviser Morten Bækkel Heise, og derfor er brugen af AI en integreret del af undervisningen på uddannelserne til energiteknolog og energimanagement. 
 
"Som energiteknologer bliver vi chefer for agenter, som vi sætter op til at tygge kæmpe mængder af data, analysere energiforbrug, tjekke systemer og rekvirere håndværkere. Det, der før krævede mange timer i Excel eller en dyr konsulent, kan man nu selv sætte op på fem minutter," siger Morten Bækkel Heise.
 
Men de nye AI-muligheder har ikke bare gjort de vante arbejdsopgaver hurtigere og nemmere, det har også sat gang i kreativiteten hos de studerende:

"Jeg såede et frø, og efter to uger havde de lavet forretningsplaner og produkter, de kan gå på markedet med. Det var meget imponerende, hvad de havde skabt af nye iværksætter-ideer,” siger Morten Bækkel Heise. 

Bæredygtig business-ide

Malthe Køhler-Johansen er en af de studerende, hvor AI satte gang i hans entreprenante mindset. 
Han valgte energiteknolog efter gymnasiet, fordi han ville have en uddannelse, der kombinerer det boglige og det praktiske. Byggebranchen og vedvarende energi har altid interesseret ham, og han er drevet af et ønske om at kombinere klimahensyn og økonomi.

"Jeg tænker meget på klimaet. Mange tænker på økonomi. For mig er det interessant at gøre det økonomisk rentabelt og attraktivt at investere i klimaet og i bygningsdrift. At vise, at de to ting ikke er hinandens modsætninger," siger Malthe Køhler-Johansen.

Og her kan han se helt nye muligheder med AI: 

"Nu kan jeg analysere større mængder data og i højere fart end før. Der er virkelig meget at hente, når vi snakker energispild – og det motiverer mig helt vildt. Jeg kan se et potentiale i at gøre det mere omkostningseffektivt for kunder, hvor jeg virkelig kan skabe værdi for en billig penge," siger Malthe Køhler-Johansen, som tager til Grønland næste semester, hvor han skal i praktik hos et rådgivende ingeniørfirma.

”Det bliver meget praksisnært med fokus på energiforbrug, CO₂ og tekniske installationer under de særlige forhold i Grønland. Jeg ved ikke, hvor meget de bruger AI i virksomheden endnu, men jeg glæder mig til forhåbentlig at kunne bidrage med noget af det, jeg selv bruger AI til: analyse af data, udvikling af produkter og systemer med mere.”

Fra tømrer til datamand hos Nykredit

Carl Munch kommer ikke fra gymnasiet, han er uddannet tømrer, men nysgerrighed på teknikken i bygninger, og lysten til at forstå hvordan man sænker energiforbruget, fik også ham til at vælge energiteknologuddannelsen. Det var praktikken, der åbnede hans øjne for data.

"Undervejs i min praktik kastede jeg mig ud i at arbejde med Energistyrelsens energimærke-database, og her opdagede jeg mange tilfælde, hvor data slet ikke passede med energimærket. Det vakte min interesse for at arbejde med data," siger Carl Munch.

I dag har han studiejob i Nykredits afdeling for klima og miljø, hvor han er med til at lave processer for energigennemgange på Nykredits bygninger og også arbejder med virksomhedens CO₂-regnskab.
Carl Munch bruger AI til at sortere og analysere store mængder data – men også til at håndtere de udfordringer han har med at læse og skrive som ordblind. 

Studerende med værdi – og værdier

Rasmus Gorm Pedersen fra ProptechOS, sidder i uddannelsesudvalget på energiteknologuddannelsen og var for nylig ude at holde oplæg for de studerende på uddannelsen:

"Jeg har sjældent været til et arrangement med så stor spørgelyst og interesse. Og ikke bare teknisk interesse – det er mennesker med samfundsblik og kritisk sans koblet med lyst til at lære."

Han er ikke i tvivl om dimittendernes værdi:

”Energiteknologer har en meget høj faglighed, og er virkelig ’value for money’ for virksomhederne.”

Tal med din bygning

For Rasmus Gorm Pedersen handler AI om agenter. Intelligente agenter, der kan overtage de tidstunge processer. 

”Det handler ikke om at erstatte det kloge hoved bag skærmen. Det handler om at give os superkræfter," siger Rasmus Gorm Pedersen og fortæller, hvordan man fx kan tale med bygninger via AI.

Men hvad vil det egentlig sige at "tale med sin bygning"?

Bygningsejere opererer typisk med 150 forskellige systemer på tværs af deres ejendomme. Hvert system har sit eget sprog, sin egen brugergrænseflade, sin egen logik. Hvis man fx vil vide, hvilke lokaler der var i brug i går, skal man klikke sig igennem en lang række menuer – og stave præcist rigtigt, fordi den, der satte systemet op, måske stavede tingene på én bestemt måde.

"Med en sprogmodel bag kan man bare spørge på helt almindeligt dansk: Hvor mange lokaler var i brug i går? Og så går den ind og kigger på alle 78 lokaler med bevægelsessensorer og de 84 med CO₂-sensorer. Men den fortæller også, at der er fire lokaler, hvor sensorerne tilsyneladende ikke virker – og om det skal fixes?" forklarer Rasmus Gorm Pedersen.

Et arbejdsliv med superkræfter

Det frigiver tid. En driftschef, der i dag bruger en time om morgenen på at gennemgå alarmer på 200 bygninger, kan i stedet bede en agent om at tjekke det hele kl. 6 og kun skrive til den lokale pedel, hvis der er fejl.

"Så har vi sparet mange timer, mindsket stress og får gladere kunder. Og vi har frigivet tid til de initiativer, der faktisk batter – og som måske kan spare 30 procent af energiforbruget. Den vigtige er ikke, at AI svarer hurtigt. Det er, hvad vi kan gøre med den tid, der frigives," siger Rasmus Gorm Pedersen.

Spørger man Rasmus Gorm Pedersen betyder det også et andet arbejdsliv for energiteknologerne: 

"De, der vil ud og rode med hænderne, får mere tid til det. Og dem, der er til arbejdet bag skærmen, kommer til at kunne gøre meget mere og lede meget mere selv. Man bliver chef for et team af agenter. Man skal ikke bruge tid på at skrive syv mails og ringe rundt – man kan bruge langt mere af sin tid på sine kernekompetencer. På alt det sjove," siger han. 

”Måske kan vi endda nøjes med at arbejde fire dage om ugen på sigt."