Kvinder skal have fingeraftryk på fremtidens AI

Danske kvinder bruger AI 20 procent mindre end deres mandlige kolleger, og mænd bliver dobbelt så ofte tilbudt AI-uddannelse på arbejdspladsen.

Det er udgangspunktet for det nye initiativ ’AI-kompetencer til kvinder’ under AI-Kompetencepagten, der samler en række store virksomheder og organisationer – herunder EK - i et fælles forløb, hvor kvindelige medarbejdere skal styrke deres AI-kompetencer.

"AI bliver præget af dem, der bruger det, og derfor er det vigtigt, at kvinder får sat deres aftryk," siger Frederikke Bender, programchef for EK Digital og Louise Boel, programchef for EK Byggeri & Energi.

Diversitet giver konkurrencefordel

Katrine Bach, co-founder af netværket Kvinder i AI, ser det som et spørgsmål om konkurrenceevne.

"Vi kan se, at kvinder ikke engagerer sig eller bruger AI på samme niveau som mænd lige nu. Det skal vi have lavet om på. Kvinder skal tage – og have – lige så stor plads i udviklingen og brugen af kunstig intelligens. Diversitet styrker vores konkurrenceevne. Det giver bedre innovation, bedre produkter og mindre bias. Diversitet er ikke 'nice to have' - det er selve løsningen.”

Frederikke Bender og Louise Boel forholder sig dog skeptiske til, om det med de 20 procent mindre også gælder i dansk kontekst. 

Louise Boel fortæller, at fem minutter efter hendes kvindelige ansatte havde fået tilbuddet om at deltage i forløbet, var samtlige kvinder tilmeldt.

”Der var ingen betænkningstid. Hvilket underbygger vores tese om, at danske kvinder bruger og har ligeså meget mod på AI som mænd."

Men derfor kan AI kvinde-netværk stadig have stor værdi.

Hvorfor kun kvinder?

Spørgsmålet om, hvorvidt initiativet bør forbeholdes kvinder, er bestemt relevant, mener de to programchefer.

"Et tilbud som er afgrænset til kvinder, er ikke så dansk. Har vi en særlig måde at lære AI på eller hvad? Graver det bare hullet dybere, fordi vi kun er kvinder? Derfor havde vi også mange snakke inden, men vi har valgt, at det er en fed måde at gøre det på. Det muliggør måske, at samtalen bliver mere åben. Og det kan give en øget selvsikkerhed ’Hey, det der kan jeg svare på. Man kunne have spurgt Kurt, men det vil jeg gerne svare på. Jeg ved, at jeg har styr på det’."

To forskellige tilgange

Louise Boel og Frederikke Bender repræsenterer to standpunkter i AI-debatten, og deres forskellighed illustrerer netop det dilemma, som mange står i.

Louise Boel har taget AI til sig med åbne arme.

"Jeg bruger det i alt, hvad jeg laver. Jeg kan uploade et screenshot af min uge, jeg har forklaret den, hvad min rolle, ansvar, medarbejdere og opgaver er. Jeg har fodret min AI med alle mine taler og nyhedsmails til medarbejdere, så den kender min tone og tilgang."

For Louise Boel handler det ikke om at afgive kontrol, men om at frigøre tid og energi. Ved siden af hende sidder Frederikke Bender. Hun nikker, men ser mere eftertænksom ud.

“Jeg er et helt andet sted. Jeg er bange for at miste kontrol og for at min hjerne bliver slap. Men samtidig ved jeg, at vi er nødt til at bruge teknologien, hvis vi vil have indflydelse på den. Medicin og algoritmer virker bedst på mænd, fordi datahistorikken er skæv. Det er det samme med AI: hvis vi vil have repræsentation, må vi tage del. Jo flere kvinder, jo mere nuanceret bliver teknologien. Men hvor meget skal vi aflevere til AI for at få indflydelse? At forstå og bruge det kritisk, ligesom med sociale medier, er key."

Risiko for slappe hjerner

Men for Louise Boel og Frederikke Bender handler Ai også om noget meget større og vigtigere, fordi de er programchefer på en uddannelsesinstitution.

“AI kan være fantastisk til at understøtte læring, men også en decideret hindring, hvis man bruger det ukritisk. Derfor taler vi meget om at bruge AI som procesværktøj, ikke som resultatværktøj. Studerende skal lære af processen, ikke springe den over,” siger Frederikke Bender.

Og det er en bekymring, der fylder meget i diskussionen blandt underviserne. En undersøgelse blandt undervisere på Digital viste problemets omfang: Aldrig har de fået så mange svar på en spørgeskemaundersøgelse, og alle undervisere pegede på det samme problem: Studerende bruger AI alt for ukritisk, når de skal løse opgaver.

Frederikke Bender skitserer et fremtidsscenarie "Undervisningsplaner lavet af AI, undervisning tilrettelagt af AI, opgaver besvaret af AI, feedback med hjælp fra AI, og så kører det hele i AI, og vores hjerner bliver slappe."

Louise Boel nikker: "Næste meetup skal måske handle om, hvor vi ikke skal bruge AI. Hvor skal der være AI-fri zoner, hvor vores hjerner kan skabe nye synapser?"

Begge programchefer drømmer om at udvikle en AI-strategi og hensigtserklæring for EK – noget konkret, der kan guide brugen af teknologien.

"Hvad er der af risici og potentialer, hvad er vores holdning og intention? Ligesom, da man lavede en strategi for bæredygtigt byggeri i Danmark,” siger Louise Boel.