Lederens forbundet­hed: Ny forsk­ning peger på overset vej til trivsel

"Hallo leder – er du der?"

Spørgsmålet lyder måske enkelt. Men netop evnen til at være til stede og føle sig forbundet med sig selv, sine medarbejdere og sin organisation kan være afgørende for lederes trivsel.

Det er en af de centrale konklusioner i forskningsprojektet ’Lederens forbundethed – en mulig vej til ledertrivsel’, som forskere og undervisere på Ledelse og Kommunikation på EK netop er ved at lægge sidste hånd på.

Projektet har undersøgt begrebet forbundethed, som de seneste år er dukket op stadig flere steder – også i Kong Frederiks bog ’Kongeord’ og i hans indsættelsestale.

Men hvad betyder forbundethed egentlig? Og hvilken rolle spiller den for ledere?

”Vores resultater viser, at forbundethed har en stor betydning for lederes trivsel. Ikke kun i relationen til medarbejdere og kolleger, men også i forhold til dem selv. Evnen til at mærke sig selv og være i kontakt med egne værdier, følelser og krop er afgørende,” siger Rikke Bjergaard, som sammen med Karen Hoby Skanning og Helle Haahr Nielsen, står bag projektet.

Hvad er forbundethed?

Forskningsprojektet bygger blandt andet på kvalitative spørgeskemaundersøgelser og løbende dialog blandt 51 ledere fra forskellige danske virksomheder, som også er studerende på AU og diplom i ledelse på EK. En del har skrevet forbundetheds-dagbog og nogle har skrevet oplevelsesbeskrivelser. Undersøgelsen viser, at næsten alle de deltagende ledere oplever, at forbundethed har stor betydning for deres trivsel og arbejdsglæde.

Man hvad er forbundethed?

Forbundethed beskrives som en oplevelse af nærvær, samhørighed og mening. Det kan være relationen til andre mennesker, til arbejdsopgaven, til naturen eller til en selv.

”Forbundethed handler om at føle øjeblikke af resonans. At mærke, at man er i kontakt med noget, der betyder noget. Det kan være mennesker omkring dig, dit arbejde eller dine egne værdier. Når den forbindelse mangler, opstår der ofte mistrivsel,” forklarer Rikke Bjergaard.
 

Accelerationssamfundet hæmmer forbindelsen

Ifølge hende skal resultaterne ses i lyset af en tid, hvor ledertrivsel er kommet højt på dagsordenen.
Ledere står i dag over for komplekse krav, højt tempo og konstant forandring. Samtidig forventes de ikke kun at skabe trivsel for andre – men også selv at trives.

Netop her bliver forbundethed udfordret.

”Vi lever i et accelerations- og præstationssamfund. Tempoet er højt, og mange føler, at de hele tiden skal levere mere. Men det er svært at føle forbundethed, når alting går stærkt,” siger Rikke Bjergaard.

Tempo har stor betydning, og forskningsprojektet peger på, at stress, tidspres, høje krav og manglende psykologisk tryghed er blandt de største barrierer for forbundethed.

Det betyder dog ikke, at travlhed automatisk fører til manglende forbundethed.

”Man kan godt være fri for stress og stadig være uforbundet. Man kan godt tage en uddannelse, få et job, købe hus, stifte familie, eller gå en tur i naturen uden egentlig at være til stede. Forbundethed handler om mere end fravær af stress. Det handler om nærvær og mening.”

Slip knokleriet

Forskerne har også undersøgt, hvad ledere selv kan gøre for at styrke deres følelse af forbundethed.
Svarene peger blandt andet på meditation, åndedrætsøvelser, ophold i naturen, refleksion, taknemmelighed og bevidst nærvær.

Derudover fremhæver lederne betydningen af at arbejde med opgaver, der opleves meningsfulde, og hvor der er plads til autonomi og faglighed.

”Forbundethed opstår sjældent, når vi skynder os fra opgave til opgave og bare udfører for at kunne sætte flueben. Den opstår, når vi er til stede i det, vi gør, og når vi får mulighed for at bruge vores styrker og handle i overensstemmelse med vores værdier.”

En vigtig pointe i projektet er også, at forbundethed kan trænes.

Undersøgelsen viser, at alene det at få et sprog for begrebet og rette sin opmærksom i den retning styrker oplevelsen af forbundethed.

”En af de vigtigste indsigter fra analysen af vores empiri er, at alene det at fokusere på at føle forbundethed - både til sig selv, andre, naturen og den ønskede fremtid - styrker ledertrivslen. Og det fokus kan du styrke ved at skrive dagbog, meditere eller benytte ’Mærk efter-modellen’, som vi har udviklet for at fremme lederes evne til at føle forbundethed og derved højne deres trivsel,” siger Rikke Bjergaard.

”Og nogle gange har vi også et valg, der kan styrke eller svække oplevelsen af forbundethed. For eksempel om vi tjekker mails fra morgenstunden. Om vi forbinder os til vores mobil eller ungerne, når vi kommer hjem fra arbejde. Og så er det vigtigt at holde pauser.”

Mere os, mindre mig

Relationer spiller også en afgørende rolle. Forbundethed handler ikke kun om den enkelte leder.
Mange af lederne i undersøgelsen beskriver, at de føler størst forbundethed, når de oplever tillid, anerkendelse og psykologisk tryghed. Ikke mindst i relationen til deres egen leder.

”Ledere kan føle sig langt mere forbundne, når de selv bliver set. Forbundethed opstår gennem tillid, anerkendelse og ægte interesse for hinanden. Det gælder i medarbejderrelationer, men også i ledergrupper og opad i organisationen.”

Samtidig viser undersøgelsen, at konkurrence, frygt og perfektionisme kan stå i vejen.
”Hvis vi hele tiden er optagede af at være den bedste eller høste anerkendelse, bliver det let ’dig mod mig’. Forbundethed opstår i højere grad, når vi samarbejder om noget større end os selv.”

Ikke en mirakelløsning

Rikke Bjergaard understreger, at forbundethed ikke må blive endnu et krav, ledere skal leve op til.

”Vi har ikke fundet en mirakelkur. Tværtimod kan det være stressende, hvis man føler, at man nu også skal præstere på forbundethed.”

Forbundethed kan heller ikke løse alle organisatoriske problemer. Hvis arbejdsvilkårene er dårlige, eller hvis nærmeste leder ikke interesserer sig for medarbejdere og trivsel, er det en udfordring.

”Men vores forskning viser en klar sammenhæng mellem forbundethed og trivsel. Så hvis man som leder interesserer sig for trivsel – både sin egen og andres – så er forbundethed et vigtigt sted at rette opmærksomheden hen,” siger Rikke Bjergaard.

Gode resultater kræver trivsel

For nogle kan begreber som forbundethed, nærvær og følelser virke bløde eller diffuse. Og nogle vil måske endda tænke ’Hold nu op med alt det føle-føle, der er nogle opgaver, der skal klares’.
Men forskerne peger på, at moderne ledelsesforskning viser, at trivsel, relationer og mening ikke står i modsætning til resultater – tværtimod.

”Mennesker, der trives, præsterer bedre. Forbundethed handler ikke om at være mindre professionel. Det handler om at skabe de betingelser, hvor både mennesker og organisationer kan lykkes.”

Så i en tid præget af højt tempo, digitale forstyrrelser og stigende krav kan evnen til at føle sig forbundet, og gode betingelser for forbundethed, altså være et af de vigtigste fokuspunkter for ledere.