Morten Rold, lektor på Multimediedesign, har skrevet en ny bog om, hvordan techgiganterne designer til afhængighed - og fortæller her hvorfor menneskelighed bliver fremtidens mest efterspurgte kompetence, i en tid hvor AI erobrer vores mest intime relationer.
Bare en hurtig tur på Instagram - max 10 minutter. Klip til, at der pludselig er gået en time, og du har glemt, hvad du skulle.
De fleste kender det. Mange ved også, at det er noget med nogle algoritmer og noget data, og at det ikke er helt godt.
”De fleste mærker, at noget er galt, men mange kender ikke den præcise årsag - det, der reelt foregår nede under motorhjelmen,” siger Morten Rold, der har skrevet bogen ’Dit liv, deres penge - kampen for etik i techgiganternes tidsalder’, som blandt andet handler om, hvordan de store techgiganter bevidst designer deres produkter til at skabe afhængighed. Og hvilken effekt det har.
”Undersøgelser viser, at når man er på TikTok, så lyser de samme områder i hjernen op, som når folk sidder ved en enarmet tyveknægt. Det er ren afhængighed og kan sammenlignes med ludomani,” siger Morten Rold, som underviser på Multimediedesign på EK, og uddyber:
”Mennesker er bygget sådan, at vi søger mod tilfredsstillelse med mindst mulig modstand. Og lige foran dig ligger der en skærm fuld af tilfredsstillelse, dopaminrush og underholdning - uden at du skal yde noget som helst. Og som med al anden afhængighed, er det super svært at komme ud af.”
Og derfor mener han også, at det er glimrende, at sociale medier nu bliver reguleret for børn under 15 år.
”Ligesom med cigaretter. Og ligesom vi har en lovgivning mod våben - fordi det ikke er godt for os. Vi er nødt til at betragte det som et drug, der skal reguleres, fordi det skader os,” siger Morten Rold.
Tjener penge på at gøre børn til junkier
Med bogen vil han gerne bidrage til en øget bevidsthed om de mekanismer, der gemmer sig bag designet, på de digitale produkter, vi bruger hver dag.
Den er ikke skrevet til nørder som ham selv, men til helt almindelige mennesker, der gerne vil forstå, hvad der foregår.
”Jeg ønsker et opgør med den måde, vores digitale produkter designes til at styre vores adfærd. På den helt store klinge har vi fortjent en digital verden, der ikke er kontrolleret af få techmilliardærer, der overvåger og kontrollerer os i jagten på profit,” siger Morten Rold og peger på, at afhængigheden er menneskeskabt. At hvis ikke man havde designet til afhængighed, ville det være meget kedeligere at være på TikTok.
”Designet skal laves på en anden måde, så vi ikke har lyst til at kigge på vores telefon, fordi den er røvsyg. Er det realistisk? Ja, hvis vi har et opgør med, hvad man må tjene penge på i den her verden,” siger Morten Rold.
En anden udfordring er, at mange i den generation, der er ung nu, har svært ved at se, at der er et problem. Det har været sådan hele deres liv, og de er godt tilfredse med deres dopamin-automat. De kan få samme rus ved for eksempel at gå en tur i skoven, men det kræver mere - eller bare noget, fristes man til at sige.
”Den generation, der er ung nu, er lidt den fortabte generation. Vi har nok større held med den nye generation, som ikke har fået skærme endnu - og sige, at det skal de så heller ikke have.”
Ingen europæiske værdier i tech
Morten Rold underviser på Multimediedesign og uddanner dermed også fremtidens digitale designere. I sin undervisning beder han de studerende reflektere over deres egen designpraksis, og hvordan design påvirker menneskers trivsel.
”Grundlæggende handler det om at sørge for, at de produkter, vi laver, understøtter gode liv for mennesker.”
Morten Rold er desuden med i en forskningsgruppe med tre kolleger, som ser på digital suverænitet, og den bevægelse, der er i gang på europæisk plan.
AI-virksomheder får ejerskab over menneskers mest intime relation, og det vil skabe helt nye og vildere muligheder for at påvirke folks adfærd.
Morten Rold er desuden med i en forskningsgruppe med tre kolleger, som ser på digital suverænitet, og den bevægelse, der er i gang på europæisk plan.
De kigger blandt andet på europæiske startups inden for digital suverænitet og har en artikel på vej i det amerikanske forskningstidsskrift Digital Society. Til december tager gruppen til Paris for at deltage i Rebuild, hvor flere hundrede europæiske tech-startups deltager.
”Der findes ikke europæiske techgiganter pt. Og derfor er det heller ikke europæiske værdier, der dominerer i tech - det er enten total overvågning fra Kina eller total profit fra USA,” siger Morten Rold.
Digitale tilknytningsforstyrrelser
I tillæg til tech-æraens enorme forskydninger på stort set alle planer af samfundet, har vi nu også fået en overbygning i form af AI. Så hvilken betydning har tech + AI?
”Hele den her AI-tsunami gør, at vi er midt i en kæmpe kolbøtte, og vi ved ikke, hvilken vej vi lander, når kolbøtten slutter. Men vi ved, at tech strammer grebet, og at det er ganske få, primært amerikanske, virksomheder, der sidder på markedet. Fremskrivningen siger også, at vi bevæger os fra en opmærksomhedsøkonomi til en tilknytningsøkonomi,” siger Morten Rold og refererer til at flere og flere bruger chatbots til at tale om dybt intime og personlige problemer.
Mange giver udtryk for, at chatten forstår dem bedre, end familie og venner gør. At de kan tale mere frit og åbent med en chatbot - som i øvrigt er til rådighed 24-7.
”Det er jo meget mere intimt end folks google-søgninger, og det hele bliver sendt til Californien. Scenariet er, at AI-virksomheder får ejerskab over menneskers mest intime relation, og det vil skabe helt nye og vildere muligheder for at påvirke folks adfærd,” siger Morten Rold og uddyber:
”Du er meget mere åben for manipulation, når det er ’din bedste ven’ - også selvom du ikke ved, hvor chatbotten har svaret fra, eller hvorfor den siger, som den gør.”
Du har skrevet, at ”mennesker vil altid være bedre end maskiner til at være mennesker”, men handler tilknytningsproblematikken ikke netop om, at de er gode til at være menneskelige?
”De bliver hele tiden bedre til at fremstå som mennesker. De bliver bedre til at narre os, men de bliver aldrig mere menneskelige end en brødrister. Vi er bare så nemme at narre,” siger Morten Rold.
Men hvis de virker menneskelige, gør det så noget, at de ikke er det, kunne man spørge. Ja, mener Morten Rold:
”Så længe det er en kommerciel virksomhed, der skal tjene penge på den samtale, du lige har haft, så gør det.”
Lad os antage, at der fandtes en non-profit statslig sprogmodel, ville det så være okay?
”Jeg synes stadig, det er et problem, fordi det vil altid distancere os fra menneskelige relationer. At leve vores nære relationer i en simuleret virkelighed vil aflære os at have menneskelig tilknytning.”
Menneskelighed bliver vigtigste kompetence
Morten Rold tror, at længslen efter det ægte bliver vores redning - og en efterspurgt egenskab. Og derfor skal nuværende og kommende studerende heller ikke være bange for, at AI overtager alt.
”Lige nu er AI en efterspurgt kompetence, men det er fordi, det er så nyt. For 30 år siden efterspurgte man også folk, der var gode til tekstbehandling. Det siger man ikke mere. Det er bare noget, vi alle kan. Jeg tror, den mest efterspurgte kompetence bliver menneskelighed, evnen til fordybelse, til refleksion. Markedskræfterne plejer at fungere sådan, at det, der er lidt af, bliver attraktivt.”
Hvordan skal virksomheder kapitalisere på det?
”Det ægte og naturlige er ægte mennesker bedre til at levere på. Og den virksomhed, som har ægte mennesker ansat, vil helt naturligt også fremstå mere menneskelig og dermed blive mere attraktive for kunderne,” siger Morten Rold, som mener, at unge skal bruge tid på at kultivere deres intuition, deres empati og den analoge kreativitet. At de fede jobs går til de mest menneskelige mennesker.
”Jeg kan se på mine studerende, at dem, der har brugt meget AI, ikke er så gode, som dem der har brugt lidt AI. Det kan godt se flot ud, men de forstår ikke, hvad de har lavet, kan ikke forklare det - og i øvrigt er det skudt ved siden af,” siger Morten Rold, der, som en del af undervisningen på Multimediedesign, kører et projekt, han kalder for ’Analog uge’. Her må de studerende ikke have computer med og kun designe analogt ved hjælp af pap, limstifter, piberensere etc. Og de studerende elsker det.
"Nogle vil måske spørge, hvorfor en Multimediedesigner skal det, men jeg er overbevist om, at det drypper af på deres forståelse, når de åbner computeren igen, og det giver dem nogle kompetencer og en grundkreativitet, som AI ikke kan hjælpe med,” siger Morten Rold.
”Når de studerende får lov til at være frikoblet fra digitale sparringspartnere, så er der noget, der blomstrer i dem - og det er jo det, det i virkeligheden handler om.”
Nysgerrig på multimediedesigner?
Vil du arbejde med digitalt design, kreativ grafik, webprogrammering og kommunikation til digitale medier, så er uddannelsen som multimediedesigner noget for dig.