På jagt efter skjulte arter med eDNA – og du kan være med til at finde dem

I private haver, mindre vandløb og andre svært tilgængelige områder kan der gemme sig arter, som myndighederne ikke ved eksisterer, blandt andet fordi de ikke har mulighed for at tage prøver der. Nu vil et nyt forskningsprojekt på EK – Erhvervsakademi København bruge eDNA til at afdække biodiversiteten, invasive arter og de såkaldt rødlistede, altså truede arter, med hjælp fra helt almindelige danskere.

Den usynlige sporjagt

Mange af Danmarks truede arter er notorisk vanskelige at finde. Der er selvsagt meget få af dem, de kræver ekspertviden at identificere, og så kan de måske befinde sig på private grunde eller andre steder, hvor de offentlige myndigheder ikke kan komme til. Man kan også komme til at forstyrre eller skade arter, hvis man observerer eller fanger dem. Men hver gang en organisme svømmer gennem vandet eller berører jorden efterlader den spor: mikroskopiske mængder genetisk materiale kaldet miljø-DNA eller eDNA.

Denne metode er ikke-invasiv. Der skal kun tages en vand- eller jordprøve, som filtreres gennem ultrafine membranfiltre. Ingen dyr skal fanges eller skades – og ingen særlig biologisk ekspertise er nødvendig for at tage prøven.

"Ved hjælp af bioteknologiske metoder, hvor DNA ekstraheres fra indsamlede prøver og efterfølgende opformeres og kvantificeres ved hjælp af qPCR, kan en påvisning af udvalgte arter verificeres," forklarer projektleder Søren Thromsholdt og Birgitte Søstrup fra Miljøteknologuddannelsen på EK.

Afgørende viden til at sikre biodiversiteten

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø udvalgt bestemte områder til overvågning, men mange "niche-steder" forbliver uudforskede. Og det er netop her, projektet virkelig kan gøre en forskel.
"Der gemmer sig mange steder, som ikke indgår i de offentlige myndigheders overvågning – private grunde mv. – eller områder, hvor man ikke umiddelbart tror, den pågældende art vil befinde sig," lyder det fra Søren Thromsholdt og Birgitte Søstrup.

"En datagenerering af en potentiel tilstedeværelse af rødlistede arter på 'nye' og ikke afdækkede områder vil kunne give værdifuld viden til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø ift. den danske biodiversitet og den biodiversitetskrise, vi står i.”

Borgere bliver med-forskere

En central del af det kommende hovedprojekt bliver inddragelsen af borgere, skoler og studerende. Tanken er, at almindelige danskere kan bidrage med prøver fra deres egne lokalområder – netop de steder, hvor myndighederne ikke kan komme til.

EK’s egne studerende tilbydes deltagelse gennem et talentprogram, hvor 40 timers aktiv indsats kan udløse en særlig udmærkelse på eksamensbeviset. Men også gymnasier, efterskoler og den brede befolkning skal inddrages.

Forstudiet har systematisk gennemgået eksisterende overvågningsprogrammer med borgerinddragelse - både i Danmark og internationalt - for at designe det mest effektive setup.

Forstudie tyder på succes

Det seneste halve år har Søren Thromsholdt og Birgitte Søstrup gennemført et forstudie, som skulle bekræfte, om EK’s laboratorier har den nødvendige kapacitet til at gennemføre eDNA-analyser, og hvordan et større citizen science-projekt bedst kan organiseres.

Søren Thromsholdt og Birgitte Søstrup har i tæt samarbejde med Danmarks Naturhistoriske Museum testet hele processen: prøvetagning, DNA-ekstraktion og analyse med PCR. Resultaterne er positive.
"Modningsarbejdet er forløbet succesfuldt. I samarbejde med Danmarks Naturhistoriske Museum har vi gennemført alle tre trin med gode resultater, herunder detektion af arter fra forskellige vandmiljøer i Nordsjælland.”

Det kommende hovedprojekt vil fokusere på tre kerneområder: Effektiv organisering af citizen science, korrekt verificering af rødlistede og invasive arter samt håndtering af store datamængder.

Data vil blive indberettet til nationale og globale artsdatabaser som Arter.dk og GBIF, så resultaterne bliver tilgængelige for andre forskere, myndigheder og helt almindelige naturinteresserede danskere.

Ny standard på vej

Projektets relevans er blevet yderligere forstærket af en ny udvikling: DHI (Dansk Hydraulisk Institut) har anmodet Dansk Standard om at udgive en standard omkring kvantificering af marin biodiversitet – hvor eDNA spiller en central rolle.

Kommer denne standard igennem, vil virksomheder i de kommende år skulle forholde sig til eDNA i deres rapportering af biodiversitet. Det skaber et videnbehov, som EK’s uddannelser kan være med til at imødekomme.