- Nyhed
Projektleder fik styr på budskaberne: "Jeg er blevet meget mere præcis"
Projektleder Jacob Berner kommunikerer med kolleger og borgere hver dag. Efter kurset "Kommunikation i praksis" prioriterer han sine budskaber skarpere og skriver mere præcist.
Som projektleder hos Ishøj Forsyning er kommunikation en stor del af 32-årige Jacob Berners hverdag.
Derfor valgte han at tage kurset "Kommunikation i praksis" på EK ved siden af sit arbejde.
"Jeg tror, at mine kolleger blev småtrætte af at høre på mig til sidst, fordi jeg hele tiden brugte og talte om det, jeg har lært," siger han.
Det vigtigste
først
Ishøj Forsyning kommunikerer med borgere om driftsforstyrrelser og andre vigtige hændelser, og tidligere oplevede Jacob Berner, at nogle af budskaberne fra organisationen kunne fremstå uklare.
Nu er han blevet bedre til at fremhæve den vigtigste information først og skære overflødige formuleringer væk.
"Kurset har givet mig gode værktøjer, som jeg trækker på. Meget af mit arbejde handler om at kommunikere og sikre, at budskaber bliver formidlet på den rigtige måde, og at vi prioriterer de vigtigste dele først. Jeg er blevet meget mere præcis i min skriftlige kommunikation," siger han.
Nye
perspektiver
Holdet bestod af deltagere fra fx teleselskaber, banker, politiet, IT-branchen og entreprenørvirksomheder.
De forskellige faglige baggrunde gav værdifulde diskussioner og nye perspektiver på kommunikationsopgaver, fortæller Jacob Berner:
"Vi kommer med meget forskellige baggrunde og forudsætninger, og jeg fik mange input fra de andre på holdet, når vi talte om cases og værktøjer. Vi tog udgangspunkt i praktiske eksempler fra vores arbejde med fokus på, hvad vi kunne gøre bedre. Og vi satte det hele tiden op imod de teorier, vi lærte om."
Kan bruges på tværs
af fag og brancher
Jacob Berner gennemførte kurset ved siden af et fuldtidsarbejde, og arbejdsmængden var overkommelig, fortæller han:
"Alt i alt fungerede det fint, selvom jeg skulle bruge tid på at læse ved siden af jobbet. Det var slet ikke, fordi jeg var ved at knække nakken. Jeg brugte vel et par timer per undervisningsgang."
For ham er en af styrkerne ved kurset, at værktøjerne kan bruges på tværs af fag og brancher.
"Det handler om at blive bedre til at kommunikere og tale med mennesker. Det var et sundt emne for alle, der deltog i kurset, uanset hvad de skulle bruge det til."
Læs mere om "Kommunikation i praksis"
Vil du vide mere om kurset "Kommunikation i praksis" og akademiuddannelsen i kommunikation og formidling, som kurset er en del af, kan du blive klogere i links'ne nedenfor.
Kommunikation i praksis Akademiuddannelsen i kommunikation og formidling