Små ændringer giver store resultater for neurodivergente studerende

Forestil dig første dag på en ny uddannelse. Du ved ikke, hvor du skal sidde, hvilke ansigter der hører til hvilke navne, eller hvad der egentlig skal ske til den sociale aktivitet efter undervisningen. For de fleste giver det en spændende nervøsitet – for en neurodivergent studerende kan det være overvældende kaos.

Det er som at have "en 6-sporet motorvej, der kører i hver sin retning, inde i hovedet," som Maria Baunbæk, uddannelseschef på Teknik & Miljø på EK beskriver det.

Når underviseren så pludselig ændrer dagens laboratorieøvelse, kan det for en neurotypisk studerende være en lille ubetydelig justering – for en neurodivergent studerende, der har forberedt sig til fingerspidserne, kan det være dråben, der får bægeret til at flyde over.

Stigning i unge med diagnoser

Der er generelt sket en stigning i unge med en neurodivergent diagnose såsom autisme og ADHD, og det gælder også blandt studerende. I foråret 2024 satte Maria Baunbæk derfor et pilotprojekt i gang på laborant- og miljøteknologuddannelsen i samarbejde med autismekonsulent Nina Brask.

Resultatet er mindre frafald og bedre trivsel – og endda uden at lave store omvæltninger af uddannelserne.

Meget lavthængende frugter

Det overordnede budskab fra pilotprojektet er, at der findes mange lavthængende frugter – altså simple ændringer, som ikke kræver ret meget af uddannelsesinstitutionen, men har stor effekt.

De konkrete tiltag spænder vidt – fra navneskilte på bordene, så man ikke skal tage stilling til, hvor man skal sidde, til plantegning over lokalerne og beskrivelser af de sociale aktiviteter ved studiestart.

"Nu får de nye studerende at vide, hvad der kommer til at ske, så de kan forberede sig mentalt," fortæller Maria Baunbæk.

En billedvæg af alle ansatte giver er en visuel hjælp til, hvem deres undervisere er. Og præsentationsrunder er blevet mere afgrænsede, så det ikke er et uoverskueligt ’fortæl noget om dig selv’, men derimod ’Fortæl hvad du hedder + en fun fact fx Jeg har 3 katte eller Jeg taler flydende italiensk’.

Ordvalg er afgørende

Ordvalg kan også gøre en kæmpe forskel. Hvad betyder det fx, når der står ’orienter dig i materialet’ eller ’læs gerne’. Er det al litteratur i verden indenfor feltet, og er det frivilligt eller obligatorisk? Derfor er det nu tydeligt, om der fx er tale om en ’skal’ eller ’kan’ opgave.

Mentorordning vendt på hovedet

Pilotprojektet har også ændret på mentorordningen. Tidligere skulle de studerende selv tage fat i deres mentor – men det fungerede ikke.

"Nu er det mentor, der tager fat i den studerende og helt fra begyndelsen, da det ofte er studiestarten, der er krævende for neurodivergente, og som kan tippe læsset og lede til frafald," siger Maria Baunbæk.

Funktionsnedsættelse på lige fod med fysisk handicap

Det handler i høj grad om at om at nedbringe stressniveauet. Hvad der for neurotypiske kører på ’autopilot’ og ikke kræver noget særligt, kan være enormt energikrævende for neurodivergente.

”Neurodivergentes stressniveau er forhøjet fra start, så det handler om ikke at forhøje det yderligere," forklarer Maria Baunbæk.

Projektets succes bygger på en grundlæggende erkendelse: at neurodivergente studerende har en funktionsnedsættelse på lige fod med et fysisk handicap.

Neurodivergente studerende kan ikke bare tage sig sammen, de har en hjerne, som ikke nødvendigvis kan eller skal ’rettes’ - autisme kan fx ikke medicineres.

"Ingen ville forvente, at en studerende i kørestol kunne løbe fem kilometer på samme vilkår som resten af holdet. Men et langt stykke hen ad vejen forventer vi, at neurodivergente studerende skal kunne indgå på lige vilkår," siger Maria Baunbæk.

Gruppearbejde bliver til en styrke

En af de største udfordringer har været gruppearbejde, hvor neurodivergente studerende ofte har dårlige erfaringer fra tidligere skoleforløb.

Som led i projektet er der indført en gruppecoach og guidelines for gruppearbejde, der beskriver konkret, hvad der skal gøres til hvert møde. En såkaldt kompetencestjerne hjælper de studerende med at se hinandens styrker i stedet for at fokusere på udfordringer.

"Vores coach kan sætte ord på i grupperne, hvordan forskellighederne kan vendes til en styrke for gruppen," fortæller Maria Baunbæk.

For eksempel havde en gruppe med to autister store problemer med at arbejde sammen, men de fik hjælp til at se styrkerne, og hvordan de kunne supplere hinanden, og de endte med at blive sammen og få 12 til eksamen. 

COWI fik en øjenåbner

Projektets resultater har også vakt interesse hos erhvervslivet.

”Jeg havde hørt om projektet, og tænkte, at det var super spændende for os - ikke mindst som aftager. Dem der studerer nu, er jo dem vi ansætter,” siger Jens Andersen Bischoff, Vice President hos ingeniørvirksomheden COWI.

Maria Baunbæk og studievejleder Charlotte Pratt var derfor hos COWI for at fortælle om projektet og give input til, hvordan virksomheden kan gøre livet nemmere for deres neurodivergente medarbejdere.

”Nogle af vores allerdygtigste medarbejdere har Asbergers. At vi så har storrumskontorer, er for eksempel en rigtig dårlig ide. Oplægget gav nogle gode indspark og snakke om vigtigheden af de her relativt simple tiltag, som bare gør det nemmere.”

Charlotte Pratt er også blevet inviteret af Studenterrådgivningen til at holde en såkaldt SRGTalk om projektet for studie- og SPS-vejledere landet over.

"Det virkelig vigtige her er, at det ikke kun kan ændre hele selvopfattelsen positivt hos det enkelte menneske – vi får også endnu flere dygtige medarbejdere ud i erhvervslivet," siger Maria Baunbæk og fortæller, at projektet i øvrigt haft en utilsigtet sidegevinst:

"Hvad der er godt for neurodivergente studerende, har vist sig at være godt for alle studerende."