- Nyhed
Studerende omdanner rejeskaller og menneskehår til fremtidens produkter
Hvordan kan vi gøre affald til en ressource – og måske endda en god forretning. Studerende på entreprenørskab og design har skabt konkrete produkter, der reducerer forbrugernes aftryk på naturen. Og én virksomhed har allerede meldt sig som investor.
I Material Lab på EK er en gruppe studerende i gang med at eksperimentere med kasserede rejeskaller, som de har omdannet til en art formbar dej. Dejen bliver til et materiale, der skal bruges til en bikini, som kan rense havet for mikroplast, når man svømmer med den.
Lyder det langt ude? Det er faktisk bare kemi og fysik, og fiske- g skaldyrsproducenten Launis har allerede meldt sig som investor.
Rejeskalle-bikinien er bare ét af de projekter, der er spiret frem på valgfaget Cirkulære forretningsmodeller, hvor studerende fra entreprenørskab og design lærer at gentænke måden, vi producerer og forbruger på. Her handler det ikke kun om at designe produkter – det handler om nyt blik på materialer og at skabe cirkulære forretningsmodeller.
Affald bliver til innovation
Rejeskals-projektet illustrerer ret godt, hvad valgfaget går ud på: Alene Royal Greenland producerer mellem 12-15.000 tons pillede rejer om året. Kun 34 procent af den enkelte reje bliver brugt – resten smides ud. De studerende så potentialet i dette massive affald.
Rejeskaller lugter, og man kender dem som affald. Men ved at udvinde stoffet kitosan fra skallerne har de udviklet en bikini, der kan tiltrække mikroplast, mens man svømmer. Efter endt brug kan man aflevere badetøjet tilbage til virksomheden, som så kan udvinde mikroplasten – og bruge det i genanvendte plastprodukter.
De studerendes arbejde har allerede tiltrukket sig opmærksomhed fra Launis, som har tilbudt at finansiere projektet.
Fra frisørgulvet til mode
En anden gruppe har kastet sig over en ressource, som også findes i enorme mængder, og som også bare bliver smidt ud: menneskehår.
Gruppen har indsamlet håraffald fra frisører og eksperimenteret med at filte det i kombination med bioplast baseret på algeudtrækket agar-agar.
Målet er at skabe en metervare, der kan bruges til at forme eller sy nye produkter fx kasketter, som er det, gruppen har kastet sig over.
Mere natur ind i børnehaven
Ved siden af rejeskals-gruppen, står en anden gruppe og arbejder på Tumle: en skammel lavet af hamp og majsstivelse designet specifikt til børnehaver.
"Vi vil gerne at putte lidt natur og sanselighed ind i børnehaver. Lige nu er det meste plastik," forklarer gruppen bag projektet.
Tumle er uden skarpe kanter, og den er let at løfte. Og så er den designet med en hul midte, så den også kan bruges til opbevaring af fx legetøj.
Tumle kan holde til en del, men den kan også holde til at gå i stykker, fordi materialet kan genbruges eller komposteres direkte i jorden.
"Vi vil gerne lave en forretningsmodel med et take-back system, hvor vi kan nedbryde skamlen og genstøbe den," siger de studerende.
Fakta om hamp og majsstivelse
Gruppen bruger majsstivelse som bindemiddel.
Når majsstivelsen blandes med vand og opvarmes til omkring 80 grader, danner den en sammenhængende gel-lignende struktur, som binder hampefibrene sammen. Blandingen blev dehydreret i 24 timer ved 75 grader.
De lange hampefibre fungerer som armering i materialet og bidrager til at øge styrken ved at fordele belastning og sørge for, at materialet ikke revner.
Materialet er formbart i bearbejdningen og kan, når det udsættes for pres, opnå en relativt høj styrke.
Trial and error
De studerende arbejder tæt sammen med Material Lab og Circular Lab på EK, hvor de får hands-on erfaring med materialer, eksperimenter og produktudvikling. De lærer at analysere affald som en ressource, forstå værdikæder og identificere mulige partnerskaber.
At flere af projekterne allerede har vakt interesse hos etablerede virksomheder viser, at de studerendes arbejde rammer et reelt behov i erhvervslivet. Virksomheder søger i stigende grad efter bæredygtige alternativer og cirkulære forretningsmodeller, men mangler ofte ressourcerne til at eksperimentere og udvikle dem.
Her kommer de studerende ind med friske øjne, tid til at eksperimentere og modet til at fejle.
Lige nu er Tumlegruppen fx i gang med at løse den lidt særprægede duft, som deres skammel har.
"Det er mega fedt og virkelig sjovt. Man prøver noget af, og så virker det, eller også gør det ikke, men så er man dét klogere," fortæller gruppen om processen, der løbende dokumenteres i en labjournal.
En fjerde gruppe har udviklet en komposterbar dejskraber af æggeskaller og gelatine på et træskaft – endnu et eksempel på, hvordan almindeligt affald kan transformeres til funktionelle produkter. Og lige nu kan du selv se og røre ved de studerendes produkter i Cirkular Lab på EK på Guldbergsgade – udstillingen varer til 31. januar.
Om forfatteren