Styrk erhvervsakademiernes forskning

Af Steen Enemark Kildesgaard, formand for Danske Erhvervsakademiers rektorkollegie, Mads Eriksen Storm, uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv og Jørgen Prosper Sørensen, chef for uddannelse og arbejdsmarked, TEKNIQ.

Hvis Danmark skal bevare et stærkt vækstlag, skal de små og mellemstore virksomheder have de rette kompetencer til at tage nye teknologier som kunstig intelligens i brug. Det kræver investeringer i både teknologi, uddannelse og praksisnær viden.

Erhvervsakademierne spiller her en central rolle med deres tætte samarbejde med virksomhederne om anvendelsesorienteret forskning, der gør ny teknologi tilgængeligt og giver konkret værdi til især små og mellemstore virksomheder.

Særligt små og mellemstore virksomheder (SMV) er udfordrede på grund af deres dårlige forudsætninger for at adoptere og implementere nye teknologier. Det være sig AI eller digitalisering.

Der er et implementerings-gap mellem store og små virksomheder

En analyse fra Dansk Industri viser, at virksomhedsstørrelse er afgørende i forhold til, om AI benyttes. Kun 20 pct. af virksomheder med færre end 100 ansatte benytter sig af AI, mens halvdelen af danske virksomheder med over 100 ansatte benytter teknologien.

Samtidig svarer 22 pct. af de adspurgte virksomheder med under 100 ansatte, at de ikke ved, om de vil komme til at benytte teknologien i fremtiden. En klar indikation på, at de små- og mellemstore virksomheder ikke har tilstrækkelig med viden om, hvordan teknologien kan spille sammen med netop deres virksomhed og forretningsmodel.

Dette ’implementerings-gap’ er også blevet undersøgt af OECD. Her lød konklusionen, at SMV’erne mangler relevant viden, uddannelse og kompetencer til at identificere hvilke digitale teknologier, de har brug for, og lade dem tilpasse deres forretningsmodel og –processer.

I dansk kontekst bakkes det op af en analyse fra Dansk Erhverv, som viser, at SMV’ernes væsentligste barrierer for anvendelse af AI er »mangel på indsigt og viden« (26 pct.) og »mangel på medarbejderkompetencer« (25 pct.).

TEKNIQ har for nylig dokumenteret udfordringen blandt sine medlemmer: Hele 77 pct. af virksomhederne i det tekniske erhvervsliv har endnu ikke en strategi for, hvordan de kan få noget ud af kunstig intelligens.

Det understreger, hvor langt mange SMV’er står fra at kunne omsætte teknologien til reel værdi – og hvor stort behovet er for opkvalificering gennem målrettede uddannelsestilbud og praksisnær viden.

Det kræver kapacitet at lave effektivt forsknings- og udviklingsarbejde

Det kræver en vis medarbejder- og økonomisk kapacitet effektivt at kunne udføre forsknings- og udviklingsarbejde. Det er ikke alle små- og mellemstore virksomheder, der har den kapacitet.

De nyeste tal fra Danmarks Statistisk viser, at investeringerne i forskning og udvikling i virksomheder med færre end 50 medarbejdere i dag faktisk ligger på et lavere niveau, end det gjorde i 2007.

De virksomheder, som ikke selv har kapaciteten, er derfor afhængige af, at de har mulighed for at indgå i forskningssamarbejder med uddannelses- og vidensinstitutioner som erhvervsakademierne, der har kompetencerne til at drive forskningsprojekterne, og koble dem til uddannelsesaktiviteter og opkvalificering af medarbejdere.

Styrk investeringerne i anvendelsesorienteret forskning

For mange små og mellemstore virksomheder vil det særligt være erhvervsakademiernes praksisnære og anvendelsesorienterede forskning og uddannelsesmiljøer, der er relevant, når det drejer sig om at se mulighederne i en ny teknologi.

Det er f.eks. her, at anvendelsesmuligheder i netop deres branche eller forretningsmodel kan kortlægges, når det kommer til AI.

Ud fra et forskningsprojekt bliver der skabt ny viden både hos virksomheden, men forskningsresultaterne finder også ud til andre virksomheder gennem erhvervsakademiernes uddannelser, efteruddannelse og forskningsformidling.

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd har tidligere anbefalet at styrke erhvervsakademiernes forskning, og i deres rapport 2023 pegede de på, at der endnu var uforløst potentiale i den praksisnære forskning, der binder uddannelse, erhvervsliv og innovation sammen, og som kan komme de små- og mellemstore virksomheder til gode.

Flere frie midler til forskning

Anbefalingen blev til dels fulgt, da der sidste år på forskningsreserven blev afsat et engangsbeløb på 3,7 mio. kr. i frie midler til sektorens forskning.

Vi anbefaler, at man i år bygger oven på de frie midler med en længerevarende bevilling, som kan sætte skub i produktionen af den uddannelsesnære viden og anvendelsesorienterede forskning, de danske små- og mellemstore virksomheder har behov for til at kunne anvende de nye teknologier i praksis.

Det er afgørende, hvis vi skal bevare et konkurrencedygtigt vækstlag af små- og mellemstore virksomheder, og sikre, at uddannelsessystemet og erhvervsakademierne fortsat udvikler de kompetencer, der gør det muligt.