“Vi skal turde udfordre plejer”

Martine Høgstrup havde faktisk ingen intention om at redde hverken verden eller miljøet, da hun engagerede sig i bæredygtigt byggeri under uddannelsen til Bygningskonstruktør på EK. For hende handlede det om, at hun var ambitiøs og ville have et fedt job med en god løn:

”Og jeg vidste, at dem virksomhederne ville vælge først, var dem der vidste noget om bæredygtigt byggeri,” siger Martine Høgstrup, projektudvikler hos NCC, hvis engagement sidenhen har udviklet sig til i høj grad også at gælde klimaet.

Nu handler hendes høje ambitioner om, at ”når du er den, der bestemmer, kan du skrotte ’plejer.”
Det fortalte hun, da hun sammen med sin tidligere medstuderende Frederik Gade Lind, bæredygtighedskonsulent hos Enemærke & Petersen samt Klara Sørensen fra Lærlinge for Bæredygtighed diskuterede bæredygtighed i byggeuddannelserne på EK - hvad mangler, og hvad virker i arbejdet med at gøre byggebranchen (endnu) mere bæredygtig?

Modet til at stille spørgsmål

Frederik Gade Lind arbejder som bæredygtighedskonsulent og understreger, at branchen er under stor forandring – og at der er større råderum, end mange tror.
Han oplever, at entreprenørleddet, og ikke kun arkitekten, kan præge løsningerne:

"Tingene har ændret sig markant de seneste to år. Men vi skal turde blive ved at stille spørgsmål. Hvorfor vælge en aluminiumfacade, hvis man kan lave noget, der både er bedre og mere bæredygtigt?” siger Frederik Gade Lind og giver et par eksempler.

"Vi har lige været til tilbudsforhandling på et botilbud, hvor arkitekten havde tegnet med egeparket. Vi foreslog i stedet genbrugte massive bøgeplanker – og fik grønt lys. Hvis man pigmenterer dem, ligner det eg, men resultatet bliver både smukkere og mere bæredygtigt. 
På et andet projekt foreslog han arkitekten at bruge genbrugte vingetegl i stedet for nye materialer:

“De patinerede vingetegl blev godkendt, og det ser fantastisk ud.”

“Vi skal turde forlade ’plejer”

En af hovedpointerne fra debatten var, at selv små justeringer i byggeprocessen kan have store effekter – og at det kræver, at de studerende lærer at tænke kritisk.

“Jeg lærte, at jeg skulle kunne argumentere fagligt for mine ideer. Bygningskonstruktører er limen mellem lærlinge, arkitekter, bygherrer og ingeniører – og det giver os magt til at præge retningen,” siger Frederik.

“Og bygherrerne vil faktisk virkelig gerne høre vores løsninger. Så vi skal turde stille spørgsmålene og foreslå de nye veje,” siger Martine.

"Du får måske en opgave på et etagebyggeri med krav om, at det skal være i beton. Og det må du så æde, men hvad med de øverste etager, som ikke skal bære? Kan vi lave dem i træ? Ja, det kan man, og det er ligeså hurtigt. Og så er det pludselig et andet aftryk."

Louise Boel, programchef for Byggeri & Energi tilføjede, at "vi har som uddannelsesinstitution en forpligtelse til at uddanne til fremtiden – ikke fortiden. Og de unge som er fremtidens købere, kommer med nye krav, og de gider ikke bo i konventionelt byggeri."

Bæredygtighed er ikke bare idealisme – det er forretning

En vigtig pointe fra flere i panelet var, at bæredygtighed ikke kun handler om grønne værdier – det handler også om at kunne begå sig i en branche med bundlinjer. Og at bæredygtigt byggeri også er bundlinje.

"Alt handler om tal," siger Martine. "Men det kan man tappe ind i, hvis man forstår, hvordan de tænker. Og når man forstår, hvordan bygherre tænker, kan man sælge en bæredygtig løsning, der stadig giver return of investment. 

Jeg oplever, at bygherrer efterspørger entreprenører, der tænker bæredygtigt. Det er blevet et konkurrenceparameter. Hvis man tror, det der med bæredygtighed er sådan noget hygge holde i hånd for hippier, kan man godt tro om – det er benhård forretning,” siger hun.
Derfor opfordrede panelet også til, at undervisningen i højere grad rummer rollespil og cases, hvor studerende lærer at tænke som både bygherre, arkitekt, entreprenør, kunde etc.

Fra revolution til evolution

Der var bred enighed om ét centralt punkt: I dag er bæredygtighed en naturlig og integreret del af undervisningen på bygningskonstruktøruddannelsen. Og de fleste studerende er optagede af bæredygtigt byggeri.

"De unge vil ikke arbejde på sorte projekter, så finder de en anden arbejdsplads" siger Martine. "Så virksomhederne oplever et pres både oppefra og nedefra."

En del af debatten handlede om det indbyggede dilemma, der ligger i, at både undervisere og studerende ønsker at have fokus på bæredygtighed, men at man også er nødt til at undervise i fx beton, så de studerende ved, hvad det er. 

”Vi er nødt til at lære de studerende kompleksiteten i byggeri," sagde underviser Anne Helene. "Hvis de skal kunne renovere, som er afgørende for mere bæredygtigt byggeri, skal de også vide noget om beton og alle de skadelige stoffer, som er i byggerier fra 50’erne og frem. Og de skal ikke kun regne på 2025-tal, men forstå konsekvenserne af 2029-tal."

Frederik Gade Lind bemærker, at det er helt forståeligt, men også at det kan tweakes. 
”Jeg skulle også lære om beton, men jeg valgte at konstruere mit byggeri, så det kunne skilles ad. Senere fik jeg mulighed for at bygge i træ. Det handler om at tage ejerskab."

Programchef Louise Boel fremhæver, at principper som fx design for genanvendelse er en fast del af undervisningen, men at EK som offentlig uddannelsesinstitution er nødt til at bevæge sig indenfor de udstukne rammer:

“Vi er så revolutionære, som vi kan være inden for rammerne af studieordningen. Men heldigvis følges tingene efterhånden ad – både lovgivningen og uddannelserne,” siger hun.

Byggeri der kan stå i 100 år. Mindst

Det mest bæredygtige byggeri, er det som ikke bliver bygget. Et centralt tema i debatten var behovet for at ændre synet på byggeri fra noget kortsigtet til noget, der skal holde i generationer.

“Vi skal bygge, så det kan stå i mindst 100 år – og så det kan skilles ad og genbruges,” siger Klara Sørensen, bestyrelsesmedlem i Lærlinge for Bæredygtighed. “Hvis vi satte et midlertidigt byggestop, ville vi være tvunget til at finde helt nye løsninger og renovere det, vi allerede har.”

Flere pegede på den enorme (beton) bygningsmasse fra 1950’erne og frem, der står og forfalder, og som rummer et kæmpe renoveringspotentiale.

Fremtidens kompetencer

Ved debattens afslutning tegnede sig et billede af, hvilke kompetencer fremtidens byggeprofessionelle skal have: Evnen til at stille kritiske spørgsmål, forståelse for forskellige aktørers perspektiver, kendskab til både traditionelle og innovative materialer og metoder, samt ikke mindst modet til at udfordre etablerede praksisser.