Gå direkte til indhold

Kom til åbent hus 2.-5. november og hør mere om uddannelser og studieliv.

Tilmeld dig

Få hjælp og vejledning til

Innovation og entrepreneur­­ship

Har du spørgsmål til uddannelsen i innovation og entrepreneur­ship, kan du kontakte vores studievejledere, som står klar til at hjælpe dig.

Studievejledningen

36 15 45 15
Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 9.00 - 11.00
Onsdag er telefonen lukket

Er du i tvivl om, hvordan du søger, eller hvordan du bliver optaget? Kontakt optagelseskontoret:

EK Optag

36 15 49 00
Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 9 - 11 
Onsdag er telefonen lukket
Studerende på videregående uddannelse
  • Professionsbacheloruddannelse (top-up)

Inno­vation og entrepreneur­ship

For dig, der interesserer dig for innovation, iværksætteri og udvikling af virksomheder.

Næste studiestart: Vinter 2027
Ansøgningsfrister:
30. september kl. 12.00 Ikke-EU-statsborgere
24. november kl. 12.00 EU-statsborgere
Fuldtidsstudie
1 ½ år inkl. praktik
Krav
Erhvervsakademiuddannelse
Lokation
Alternativ studiestart

Sommer 2027

Vigtig information om uddannelsen

Bemærk, sidste chance for at starte på uddannelsen er i vinteren 2028. Efter dette vil uddannelsen ikke længere blive udbudt.

Søg ind

På professionsbacheloruddannelsen i innovation og entrepreneurship er der studiestart både sommer og vinter. Følg ansøgningsguiden og find din vej til optagelse.

Du kan lige nu søge ind på uddannelsen med studiestart til januar/februar 2027.

Vil du omsætte idéer til handling og skabe udvikling i startups, etablerede virksomheder eller organisationer? Så er professionsbachelor­uddannelsen i innovation og entrepreneur­ship noget for dig.

På professionsbacheloruddannelsen i innovation og entrepreneurship lærer du at skabe og lede innovation, forretningsudvikling og forandring. Du arbejder både med opstart af nye virksomheder og med udvikling af nye initiativer, forretningsområder og løsninger i eksisterende virksomheder og organisationer. Du får erfaring med hele processen fra analyse og idéudvikling til organisering, ledelse, validering og eksekvering. 

Uddannelsen er målrettet dig, der vil starte egen virksomhed, lede projekter og teams eller arbejde professionelt med innovation, organisationsudvikling og forretningsudvikling.

Jobmuligheder

Når du er færdiguddannet som professionsbachelor i innovation og entrepreneurship, kan du fx få job som:

  • Indehaver af egen virksomhed
  • Projektleder
  • Innovationskoordinator
  • Udviklingskoordinator
  • Udviklingskonsulent
  • Innovationskonsulent
  • Forretningsudvikler / Business Developer
  • Projektkoordinator

Som professionsbachelor i innovation og entrepreneurship er du klædt på til at lede teams og projekter, udvikle organisationer og skabe innovation og vækst i både nye og eksisterende virksomheder. 

Du får en bred profil, som kan bruges i startups, private virksomheder, organisationer og den offentlige sektor, uanset om du vil drive egen virksomhed eller skabe udvikling i en eksisterende organisation. 

Muligheder for videreuddannelse

Professionsbacheloruddannelsen i innovation og entrepreneurship kvalificerer dig til at fortsætte relevant uddannelse på kandidatniveau såvel i Danmark som udlandet. De konkrete adgangsbestemmelser, herunder krav om suppleringsfag, fastsættes af de højere læreanstalter og kan ændre sig over tid.

Nyt om innovation og entrepreneurship

Nyhedsbrev

Gå ikke glip af events og ansøgningsfrister

Det lærer du

På uddannelsen i innovation og entrepreneurship arbejder du med innovation, ledelse, organisering og forretningsudvikling. Du lærer at opbygge og lede teams, drive projekter og stå tydeligt frem som leder. Du arbejder med både opstart af virksomheder og reel organisations- og forretningsudvikling i eksisterende virksomheder. Du får desuden viden om vækst, kommunikation og nye teknologier, udvikler et bredt netværk og bliver nysgerrig på fremtiden. 

Uddannelsen tager udgangspunkt i anerkendte, praksisnære værktøjer fra blandt andet MIT, Harvard og Stanford. Du bruger dem hands-on som kommende entreprenør, projektleder, innovationsmedarbejder eller udviklingskonsulent. 

Studiemiljø

På EK tilbyder vi en række sociale faciliteter og muligheder som fx caféer og barer, bibliotek og bordfodbold, hyggekroge og tagterrasser eller gårdhaver.

Labs og værksteder

På EK finder du labs med masser af maskiner og udstyr, du kan bruge i løbet af din uddannelse. Her er 3d-printere, CNC-fræsere, podcast-studie, VR-briller og meget mere.

Se alle labs på EK

EK Firskovvej

På EK Firskovvej har vi fokus på innovation og teknologi, og her finder du mange af EK's IT- og multimedie­uddannelser. Studiemiljøet er lyst og moderne, og vi bor sammen med startup-virksomheder og et nyt kollegium.

Oplev EK Firskovvej

Kom til online informationsmøde om EK's top-up-uddannelser

Deltag d. 10. november 2026 kl. 16.30 - 18.00

Kom og hør om dine muligheder for at søge ind på en af EK’s top-up-uddannelser. Infomødet er for dig, der er i gang med eller som allerede har færdiggjort en erhvervsakademiuddannelse på EK eller et andet erhvervsakademi.
Læs mere om online informationsmødet

Studiets opbygning

Uddannelsen består af tre semestre, inklusiv praktik og afsluttende bachelorprojekt. 

På første semester arbejder du med innovation, entreprenørskab og ledelse. Ledelse er et fundament fra uddannelsens start, hvor du lærer at opbygge og lede teams, styre projekter og udvikle din synlighed og gennemslagskraft. 

På andet semester arbejder du med forretningsudvikling, strategiske analyser og vækstmuligheder i eksisterende og nye virksomheder. Du bygger videre på dit personlige lederskab og lærer at håndtere udfordringer og lede innovation. 

Uddannelsens 3. semester består alene af virksomhedspraktik og det afsluttende bachelorprojekt. 

Ansøgning og optagelse

Du skal have en erhvervsakademiuddannelse eller tilsvarende forudsætninger for at søge ind på en professionsbacheloruddannelse (top-up).

Sommer

Frister
15. marts kl. 12.00 (ikke-EU-statsborgere)
1. juli kl. 12.00 (EU-statsborgere).

Sted
EK Firskovvej

Ansøgning
Her på hjemmesiden.

Vinter

Frister
30. september kl. 12.00 (ikke EU-statsborgere)
15. oktober kl. 12.00 (IKV, genoptagelse/genindskrivning, ansøgere med udenlandsk eksamen)
24. november kl. 12.00 (EU-statsborgere)

Sted
EK Firskovvej

Ansøgning
Her på hjemmesiden.

For dig, der vil søge ind til sommer

For dig, der vil søge ind til vinter

Flere spørgsmål og svar

Overvej også