Operationel cybersikkerhed

I løbet af din uddannelse skal du i praktik. Praktikforløbet foregår i en relevant virksomhed, hvor du anvender det, du har lært på studiet, og dermed omsætter teori til praksis.

I praktikken får du også videreudviklet dine faglige kompetencer og ikke mindst din evne til at lære af og i en praktisk arbejdssituation. 

Du får tilknyttet en praktikvejleder, som hjælper dig med at definere dine læringsmål og sikre din læring gennem praktikforløbet. 

Du har selv ansvar for at finde din praktikplads, men EK's praktikkoordinator står klar til at hjælpe dig med praktiske spørgsmål.

At tage praktikken i udlandet er en enestående chance for at udvide dine kompetencer og give dit CV et internationalt præg. Praktikken foregår som i Danmark hos en virksomhed, hvor de første tre måneder består af praktikarbejde, hvorefter du kan vælge at forsætte med projektarbejde i virksomheden.

Du har muligheden for at tage SU'en med dig til udlandet, ligesom du har mulighed for at søge forskellige legater i tillæg afhængig af, hvilket land du vælger.

EK assisterer studerende med studieophold i udlandet. Læs mere om dine muligheder.

I faget bliver du introduceret til, hvordan forskellige typer af virksomheder er organiseret og fungerer. Du fårindsigt i værdikæder, særligt med fokus på IT-sikkerhed, samt viden om, hvordan IT-sikkerhed understøtter forretningsmål og konkurrenceevne.

Faget introducerer dig til begreber som; ’ modenhedsmodeller’, ’governance’ og ’risikostyring’ – og du får en forståelse for, de mange forskellige roller der er indenfor IT-sikkerhed.

I faget får du styr på de grundlæggende teknikker i et moderne programmeringssprog, som bruges bredt i branchen – særligt inden for scripting og cybersikkerhed.

Du lærer at arbejde med alt det vigtige bag kulissen: datatyper, strukturer, operatorer, betingelser og kontrolflow. Du får også hands-on erfaring med at bygge dine egne funktioner og arbejde med inputvalidering – noget, der er afgørende, når man arbejder med sikkerhed. 

Undervejs kommer du til at bruge data fra fx logfiler og databaser, og du lærer at trække på både færdige moduler og open source-biblioteker, når du skal løse konkrete opgaver.

Du får desuden mulighed for at udvikle dine egne små værktøjer og programmer til at analysere og håndtere data. Og så lærer du selvfølgelig også at dokumentere dit arbejde, så både du selv og andre kan forstå og bruge det, du har lavet.

I faget bliver du undervist i, hvordan de enkelte elementer i en computer interagerer med hinanden samt deres funktioner. Du lærer, hvad det betyder for sikkerheden, når hardware og software spiller (eller ikke spiller) ordentligt sammen.

I dette fag lærer du, hvordan du effektivt kommunikerer i en virksomhed om cybersikkerhed, både gennem opbygning af sikkerhedskultur, sikkerhedstræning og krisekommunikation. Faget indeholder desuden dataindsamling, metrikker, visualisering, formidling og præsentation af sikkerhedsrapporter i en organisation, både mundtligt og skriftligt.

Faget har fokus på, hvordan du bruger programmering til at automatisere opgaver i et cybersikkerhedsperspektiv. Du lærer bl.a. at opbygge services på forskellige operativsystemer – fx til overvågning eller gentagne processer, der skal køre automatisk uden brugerinput.

Du arbejder med terminalværktøjer som fx shell og PowerShell, så du bliver fortrolig med at navigere og arbejde direkte i operativsystemets kommandolinje.

Derudover bliver du introduceret til, hvordan du dokumenterer dine automatiseringsløsninger, så de er nemme at forstå og bruge – både for dig selv og andre.

I faget dykker du ned i, hvordan data lagres – både lokalt og i skyen – og hvordan man bedst beskytter dem. Du lærer om de vigtigste værktøjer og metoder til at sikre data, og du bliver skarp på, hvilke konsekvenser det kan have, hvis sikkerheden ikke er på plads.

Du vil komme til at arbejde med centrale sikkerhedsprincipper som CIA-triaden (Confidentiality, Integrity, Availability), Least Privilege og Defense in Depth – som du kommer til at støde på igen og igen gennem hele uddannelsen.

Derudover får du en introduktion til kryptografi og lærer fx forskellen på hashing og kryptering, hvordan man vælger sikre krypteringsstandarder, og hvilke sårbarheder der kan opstå i databaser og backups – fx ved injection-angreb.

I dette fag får du hands-on erfaring med netværk og lærer, hvordan du opsætter, driver og sikrer mindre netværk i praksis. Du kommer til at arbejde med netværksudstyr og komponenter – og får indsigt i de sikkerhedsmæssige udfordringer, der kan opstå.

Du lærer også at stille de rigtige sikkerhedskrav til netværksløsninger – både i cloud og hybridmiljøer – og får en forståelse for, hvordan cybersikkerhed spiller en afgørende rolle i moderne netværk.

I dette fag får du styr på de grundlæggende principper, regler og antagelser, der ligger bag arbejdet med cybersikkerhed i en virksomhed. Du lærer, hvordan man arbejder med cybersikkerhedsgovernance – altså politikker, standarder, procedurer og lovgivning, der sætter rammen for sikkerheden.

Du får indsigt i rollen som sikkerhedsansvarlig og lærer at bruge ledelsesværktøjer til at styre informationssikkerheden. Samtidig arbejder du med, hvordan man formidler anbefalinger og analyser til både kolleger og ledelse – uanset hvilket niveau, de sidder på. Faget tager også fat i de praktiske og etiske dilemmaer, du kan møde, når du arbejder professionelt med cybersikkerhed.

I dette fag lærer du at identificere og håndtere trusler mod netværkssikkerhed – og hvordan du beskytter netværk og kommunikation med den rette konfiguration og de rigtige løsninger. Du bliver introduceret til forskellige typer af sikkerhedsudstyr, fx IDS (Intrusion Detection Systems), som bruges til at overvåge netværkstrafik for mistænkelig aktivitet.

Du lærer at vurdere sikkerhedsniveauet i et netværk og at udarbejde en plan for at lukke sårbarheder. Derudover får du indblik i forskellige VPN-teknologier og deres rolle i en sikker netværksinfrastruktur.

I dette fag dykker du ned i, hvordan software kan bygges sikkert helt fra starten. Du lærer, hvorfor god programkvalitet og korrekt håndtering af fejl og data er afgørende for at undgå sårbarheder i softwarearkitekturen.

Du bliver også introduceret til centrale designprincipper – herunder security by design og "privacy by design", som danner grundlag for at forstå og anvende metoder til at opdage og forhindre sårbarheder i programkode.

I dette fag lærer du at vælge og bruge konkrete værktøjer og metoder til at forebygge, opdage og reagere på sikkerhedshændelser i IT-systemer. Du arbejder med centrale emner som governanceprincipper, sikkerhedsprocedurer, it-trusler og efterforskningsprocesser – og du får indsigt i de grundlæggende principper for systemsikkerhed.

Fokus er især på den praktiske del: Du lærer at bruge modforanstaltninger til at beskytte systemer, analysere logs for tegn på angreb, dokumentere dine løsninger og konfigurere systemer med sikkerhed for øje.

EK tilbyder en række unikke kurser inden for cybersikkerhed, som du ikke finder andre steder. Kurserne er særligt udviklet til uddannelsen og giver dig både specialiseret viden og praktiske færdigheder, der matcher branchens behov.

Den specialiserede del af uddannelsen i cybersikkerhed består af 60 ECTS-point. Heraf er 20 ECTS-point faste kurser, som EK selv har udviklet, mens de resterende 40 ECTS-point er valgfag. Det giver dig mulighed for at forme din egen profil – enten ved at fordybe dig i et område, du brænder for, eller ved at tone uddannelsen i en bestemt retning.

Uanset hvad du vælger, får du en solid kombination af teori og praksis – og ofte mulighed for at arbejde sammen med studerende fra andre fagområder.

Nedenunder kan du se nogle af de kurser som tilbydes på EK.

Cybersikkerhedsdrift

I dette fag arbejder du med de systemer og tekniske roller, der er centrale for overvågning og drift inden for cybersikkerhed. Du lærer blandt andet om backup-strategier, risikoanalyser og hvordan man analyserer hændelsesdata og logs – samt hvordan du dokumenterer det hele på en brugbar måde.

Du bliver også introduceret til disaster recovery-planer og lærer at vurdere risici ud fra aktuelle trusselsbilleder. Derudover får du hands-on erfaring med at håndtere mindre sikkerhedshændelser i en organisation.

Anvendt kryptologi

Kryptografi er en af grundpillerne i cybersikkerhed – og i dette fag lærer du, hvordan du bruger den rigtigt. Du får styr på de grundlæggende principper og lærer at anvende kryptografiske algoritmer sikkert i praksis.

Du ser på, hvordan branchen løser konkrete sikkerhedsudfordringer med kryptografi – fx i elektroniske betalinger, e-auktioner, e-afstemninger og kryptovaluta. Derudover lærer du at vurdere, hvor godt forskellige IT-systemer beskytter data, og hvordan du udvikler et kritisk blik på deres sikkerhed.

Du skal til en eller flere eksamener efter hvert semester. Du finder detaljeret information om studiets eksamener i eksamenskataloget:

fag.cphbusiness.dk

Du skal have bestået Matematik B og Engelsk B, eller have engelskkundskaber svarende til Engelsk B, for at kunne søge ind på uddannelsen, hvis du kommer fra en gymnasial uddannelse.

Specifikke adgangskrav: Matematik B og Engelsk B

Hvis du har fuldført en erhvervsuddannelse med en normeret varighed på 3 år eller mere, skal du desuden have bestået Matematik B og Engelsk B, eller engelskkundskaber svarende til Engelsk B, for at kunne søge ind på uddannelsen.

Specifikke adgangskrav: Matematik B og Engelsk B

Hvis du har taget adgangseksamen til ingeniøruddannelsen, kan du søge ind på uddannelsen. Du skal desuden have bestået Matematik B og Engelsk B eller kundskaber svarende til Engelsk B.

Specifikke adgangskrav: Matematik B og Engelsk B

Hvis du ikke opfylder de formelle adgangskrav, kan du søge om optagelse med særlig tilladelse på baggrund af en individuel konkret vurdering (IKV).

I en IKV vurderer EK, om dine samlede kompetencer kan sidestilles med opfyldelse af de formelle adgangskrav til uddannelsen. Du skal dokumentere kompetencer, der kan sidestilles med opfyldelse af de formelle adgangskrav, og du skal dokumentere, at du opfylder de specifikke adgangskrav.

Hvis du ønsker at søge om optagelse med særlig tilladelse, skal du overholde følgende ansøgningsfrister:

Sommeroptag: 15. marts kl. 12.00

Vinteroptag: 15. oktober kl. 12.00

Nedenfor kan du læse mere om ansøgningsprocessen samt finde ansøgningsskemaet til IKV:

Vejledning i ansøgning om IKV (pdf)

Ansøgningsskema til IKV (pdf)

Du kan søge i kvote 1, hvis du har en af følgende gymnasiale eksamener:

• Stx
• Hf (fuldt bevis)
• Hhx
• Htx
• Eux                                      
• Eux 1. del
• GIF
• Gymnasial eksamen fra Færøerne eller Grønland
• Eksamen fra Duborg-Skolen og A. P. Møller Skolen

Hvis du ønsker at søge optagelse gennem kvote 2, bliver du vurderet på baggrund af dine samlede kvalifikationer, herunder også en eventuel adgangsgivende erhvervsuddannelse.

Alle kvote 2-aktiviteter skal dokumenteres med relevante bilag.

Ved ansøgning gennem kvote 2 lægges der særlig vægt på følgende kvalifikationer:

• Erhvervserfaring
• Andre aktiviteter (fx højskole- eller udlandsophold)
• Karakterer

Kommer snarest.

Du kan se alle ansøgnings- og svarfrister på siden Sådan søger du ind

Ansøgningsfrister til sommer Ansøgningsfrister til vinter