Gå direkte til indhold

Kom til åbent hus 23.-26. februar og hør mere om uddannelser og studieliv.

Tilmeld dig

Få hjælp og vejledning til

Videre­gående uddannelser

Har du spørgsmål til uddannelserne, kan du kontakte vores studievejledere, som står klar til at hjælpe dig.

Studievejledningen

36 15 45 15
Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 9.00 - 11.00
Onsdag er telefonen lukket

Er du i tvivl om, hvordan du søger, eller hvordan du bliver optaget? Kontakt EK Optag:

EK Optag

36 15 49 00
Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 9.15 - 12.00 
Onsdag er telefonen lukket
  • Erhvervsakademiuddannelse

Produktions­teknolog

For dig, der vil arbejde med bæredygtige produkter, design og produktion.

Næste studiestart: Sommer 2026
Ansøgningsfrister:
15. marts kl. 12.00 Kvote 2
5. juli kl. 12.00 Kvote 1
Fuldtidsstudie

Ca. 2 år inkl. praktik

Krav

Gymnasial uddannelse (inkl. praktikum) eller erhvervsuddannelse

Lokation
Alternativ studiestart

Sommer 2027

Søg ind

På produktions­teknologuddannelsen er der studiestart om sommeren.

Du kan netop nu søge ind på uddannelsen.

Hvis du vil kombinere det kreative med det tekniske og vil arbejde med produktudvikling, design og fremstilling af produkter, så er produktionsteknolog uddannelsen for dig.

Produktionsteknologuddannelsen er en teknisk og kreativ uddannelse. Den er for dig, der vil arbejde med produktudvikling, design og fremstilling af produkter – hvad enten det er om udvikling af produkter til masseproduktion eller fremstilling af bæredygtige produkter i mindre virksomheder.  

Produktionsteknologuddannelsen kombinerer teori og praksis både inden for produktudvikling og produktion. Når vi produktudvikler, arbejder vi bl.a. med materialevalg, styrkeberegninger, fremstillingsmetoder og tekniske tegninger. Når vi arbejder med fremstilling af produkter, arbejder vi bl.a. med produktionsplanlægning, produktionsoptimering og kvalitet.

Vi har et tæt samarbejde med erhvervslivet, som allerede starter på 1. semester. Samarbejdet giver dig gode muligheder for at få et studiejob, finde en praktikplads og få et job efter uddannelsen. 

Jobmuligheder

Når du er færdiguddannet som produktionsteknolog, kan du fx få job som:

  • Produktudvikler
  • Idéudvikler
  • Projektleder
  • Driftsplanlægger
  • Konstruktør
  • Kvalitetsleder

Som produktionsteknolog vil du opleve, at der er brug for dine kvalifikationer og kompetencer, som du har opnået gennem din studietid. Det kan fx være til at hjælpe med optimering af produktionsprocesser eller forbedring og udvikling af produktdesign.

Som produktionsteknolog vil du ofte være den i virksomheden, som sørger for at binde de mange forskellige afdelinger sammen, så arbejdet glider nemmere og fejl nedsættes. Du vil fx ofte være bindeleddet mellem produktudviklingen og selve produktionen. Som produktionsteknolog har du kompetencerne til at både at snakke fagligt med produktionen, men du har også indsigt og kvalifikationer til at snakke prototyper og designforbedringer med udviklingsafdelingen.

Du kan også varetage opgaver inden for teknisk indkøb og salg. 

Fortællinger fra dimittender

Frederik Egede Jørgensen fik afslag på smykkeuddannelsen, og endte med at studere til produktionsteknolog. Men det var præcis det, der skulle til for at lande drømmejobbet hos smykke-producenten Hanrej.
Produktionsteknolog fik drømmejobbet hos smykke-producenten Hanrej

Det kan du blive

Se Thomas fortælle om, hvad du kan blive som produktionsteknolog.

Leon har læst produktionsteknolog, og nu arbejder han hos Vestergaard Company

Mulig­heder for videre­uddan­nelse

Når du har færdiggjort din erhvervsakademiuddannelse, har du flere muligheder for at læse videre. Fra sommeren 2028 kan du søge ind på en række nye, etårige overbygningsuddannelser på EK, så du bliver professionsbachelor. Vær opmærksom på, at du tidligst kan tage din overbygning, to år efter du har afsluttet din erhvervsakademiuddannelse. Du kan læse mere om de nye uddannelser her på ek.dk i løbet af 2026.

Jonas Chonnaka Ludvigsen

Jonas Chonnaka Ludvigsen

studerende på produktionsteknolog

Uddannelsen giver os super gode muligheder for at udvikle produkter til virkeligheden.

Allerede på 2. semester lavede vi et produkt, som en rigtig virksomhed kunne se potentiale i – det var virkelig fedt og spændende.

Det lærer du

På produktionsteknologuddannelsen kommer du til at arbejde med forskellige fagelementer, som du sætter i spil i det tværfaglige projektarbejde, der er en stor del af uddannelsen.

Uddannelsen består af bl.a. produktudvikling, konstruktion, teknisk dokumentation, materiale- og fremstillingsprocesser, produktionsteknik, virksomhedsteknik og automatisering. Du kan læse mere om de enkelte fag under afsnittet Studiets opbygning.

Mød en praktikant

Marina læser produktionsteknolog på EK og har været i praktik i Welltec.

EK studiematch Er du klar til produktions­teknolog?

Nyt om produktionsteknolog

Nyhedsbrev

Gå ikke glip af events og ansøgningsfrister

Studiemiljø

På EK tilbyder vi en række sociale faciliteter og muligheder som fx caféer og barer, bibliotek og bordfodbold, hyggekroge og tagterrasser eller gårdhaver.

Labs og værksteder

På EK finder du labs med masser af maskiner og udstyr, du kan bruge i løbet af din uddannelse. Her er 3d-printere, CNC-fræsere, podcast-studie, VR-briller og meget mere.

Se alle labs på EK

EK Lygten

På vores adresse på Lygten 16 hedder fredagsbaren Bar 16, hvor du kan være med som frivillig eller bare hænge ud. Du er også velkommen i EK's øvrige fredagsbarer, Guldbar på Guldbergsgade og Monkeybar på Prinsesse Charlottes Gade.

Oplev EK Lygten

Video fra åbent hus

Se oplægget om produktionsteknologuddannelsen fra åbent hus 22. februar 2023. Bemærk at KEA er EKs tidligere navn.

Studiets opbygning

Produktionsteknolog er en erhvervsakademiuddannelse, der varer 4 semestre (2 år). Uddannelsen udgør i alt 120 ECTS-point.

Under uddannelsen får du undervisning i forskellige fagområder og skal løbende skrive projekter. Hele din uddannelse afsluttes med et større projekt.

Case- og projektarbejde

1. semester på uddannelsen er baseret på casearbejde, mens 2. og 3. semester er baseret på projektarbejde.

Fag

Undervejs igennem hele studiet bliver du undervist i følgende fagelementer:

Valgfag

På dit 3. semester skal du vælge to valgfag. Valgfagene tilrettelægges ud fra de kompetencer, erhvervslivet efterspørger, så din viden og dine kompetencer er opdateret til dit fremtidige arbejdsliv.

Udbuddet af valgfag skifter derfor jf. udviklingen i erhvervslivet, så når du skal til at vælge valgfag, vil du få en oversigt over de valgfag, vi tilbyder til lige præcis din årgang.

Her kan du se en række eksempler på udbudte valgfag:

Afsluttende projekt

Den sidste del af uddannelsen består af et afgangsprojekt, hvor du skal demonstrere dine evner til at sammenkæde teori og virkelighed på bedste måde og i tæt samarbejde med erhvervslivet. Projektet skal være inden for enten produktudvikling eller produktionsoptimering.

Praktikum - få en stærk start på studiet

Har du ikke en relevant teknisk erhvervsuddannelse fra positivlisten, er praktikum obligatorisk. Men uanset din baggrund er praktikum din genvej til at møde studiet med ro i maven, fagligt overskud og en klar forståelse af, hvordan tingene fungerer i praksis.

På det studie du har valgt, har vi forberedt et obligatorisk introduktionsforløb, der vil forberede dig grundigt til den kommende studiestart.

Vi ved erfaringsmæssige at de studerende der kommer med en gymnasial baggrund, ikke har den fornødne praktiske viden, hvilket kan være en udfordring under studiet. For at råde bod på det, har vi valgt at indføre dette obligatoriske kursus, der sikrer, at du kommer rigtig godt i gang med uddannelsen.

I de fire uger kurset varer, kommer du gennem mange praktiske øvelser og bliver præsenteret for de fagudtryk, der anvendes indenfor din uddannelse.

Udover de praktiske øvelser vil du også blive introduceret til teorien bag. Det gælder alt fra de materialer og værktøjer der arbejdes med på din uddannelse til elektricitet, elektroniske styringer og mekanik. Derudover trænes du i sikkerhed på arbejdspladser samt i forbindelse med brug af værktøj.

Kort sagt: Praktikum klæder dig på til at lykkes – både på studiet og i branchen!

Mette Foldager

Mette Foldager

færdiguddannet produktionsteknolog

Som studerende på EK skal du forvente en dynamisk hverdag. Selvfølgelig er der struktur, men særligt i praktikforløb og samarbejde med virksomheder, kræver det selvdisciplin, innovation og et kreativt sind.

Kom til åbent hus

Besøg os d. 23.-26. februar 2026

Mød studerende, undervisere og studievejledere, og hør mere om studieliv og videregående uddannelser.
Læs mere om åbent hus

Ansøgning og optagelse

På produktionsteknologuddannelsen er der studiestart om sommeren.

Uddannelsen er tilsluttet den Koordinerede Tilmelding (KOT), hvilket betyder, at du skal søge elektronisk på www.optagelse.dk. Du kan søge optagelse på uddannelsen i enten kvote 1 eller kvote 2.

Alle bilag til din ansøgning skal indsendes samtidig med ansøgningen og senest på dagen for ansøgningsfristen.

Frister
15. marts kl. 12: Kvote 2
5. juli kl. 12: Kvote 1

Sted
EK Lygten

Ansøgning
optagelse.dk

Flere spørgsmål og svar

Overvej også