Gå direkte til indhold

Få hjælp og vejledning til

Efteruddannelse og kurser

Skriv til os, hvis du har et spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her.

Ring til os, eller lad os ringe dig op, hvis du har et spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her.

36 15 48 66
Mandag - fredag kl. 9.00 - 14.00
Studerende på efteruddannelse og kurser

Det er en kæmpe force for mig i mit arbejde, at jeg har læst informations­teknologi.

Arendse Ørding, Technical Risk Manager, CID, Forsvaret
  • Akademiuddannelse

Informations­teknologi

For dig, der vil være på forkant med udviklingen inden for IT.

Start fx 3. feb. 2027
Kommende hold
20
Akademiuddannelse

Kort videregående uddannelse

Deltidsstudie

Typisk 3 år

Kom i gang

Du kan løbende starte op på akademiuddannelsen i informationsteknologi.

Tilmeld dig et fag og kom i gang nu, eller kontakt vores studievejleder, som kan hjælpe dig med at planlægge din uddannelse.

Vil du styrke dine IT-kompetencer og lære at bruge informations­teknologi til at løse konkrete opgaver i en virksomhed? På akademi­uddannelsen i informations­teknologi får du en bred forståelse af IT og lærer at omsætte din viden til løsninger, der skaber værdi i praksis.

Få IT-kompetencer, virksomhederne har brug for

IT spiller en central rolle i stort set alle virksomheder. Derfor er der brug for medarbejdere, som både forstår teknologien og kan se, hvordan den kan anvendes til at løse virksomhedens behov.

På uddannelsen får du et solidt fundament inden for informationsteknologi og et indblik i de opgaver, der typisk løses i en virksomheds IT-funktion. Du lærer blandt andet at arbejde med IT-systemer, data, programmering, softwareudvikling, IT-sikkerhed og digitalisering.

Du får samtidig forståelse for, hvordan IT understøtter virksomhedens daglige arbejde – fra brugernes konkrete behov til udvikling, drift og vedligeholdelse af IT-løsninger.

Fra IT-viden til praktiske løsninger

Uddannelsen er målrettet dig, der gerne vil kunne bruge dine IT-kompetencer i praksis. Du lærer at analysere IT-relaterede problemstillinger, finde relevante løsninger og samarbejde med både brugere, kolleger og IT-specialister.

Du får blandt andet indsigt i:

  • hvordan en virksomheds IT-systemer understøtter forretningen
  • hvordan IT-opgaver planlægges, løses og dokumenteres
  • hvordan man arbejder med IT-sikkerhed og beskytter data
  • hvordan AI, software, databaser og informationssystemer er opbygget
  • hvordan programmering kan bruges til at udvikle og automatisere løsninger
  • hvordan digitale løsninger kan udvikles, implementeres og driftes

Det bliver du bedre til

På akademiuddannelsen i informationsteknologi arbejder du blandt andet med:

  • IT-sikkerhed
  • AI
  • Databaser
  • Systemdrift og -udvikling
  • Udvikling og drift af IT-løsninger
  • Programmering
  • Softwareudvikling
  • Informationssystemer
  • Digitalisering

Uddannelsens opbygning

Akademiuddannelsen i informationsteknologi er en erhvervsrettet videregående uddannelse, som læses på deltid. Den giver mulighed for at læse videre på en relevant diplomuddannelse.

Uddannelsen består af fire obligatoriske fag og en række valgfag. Alle fag afsluttes med en eksamen, og uddannelsen afsluttes med et skriftligt afgangsprojekt. En akademiuddannelse tager typisk tre år at gennemføre med et til to fag pr. semester. Hvert fag har en varighed på ca. tre til seks måneder.

Valgfrihed på din uddannelse

Du bestemmer selv, om du vil tage hele akademiuddannelsen i informationsteknologi eller blot udvælge de fag, der interesserer dig, og tage dem som enkeltstående kurser.

På akademiuddannelsen i informationsteknologi er der to anbefalede retninger. Nedenfor kan du se de to veje gennem din uddannelse, så du gennem dit valg af retning får skabt en tydelig, faglig profil. Du har også mulighed for at tage uddannelsen uden retning og selv vælge valgfag ud fra dine interesser og arbejdsopgaver.

Obligatoriske fag

20 ECTS

Der er fire obligatoriske fag på akademiuddannelsen i informationsteknologi. Vi anbefaler, at du starter med de fire obligatoriske fag for at opnå de grundlæggende kompetencer.

Vælg efter interesse

Vi anbefaler, at du følger én af de to veje afhængig af nuværende eller fremtidige arbejdsopgaver. I begge profiler er der indlagt 15 ECTS, som du kan målrette netop dit interessefelt.

Ønsker du en bredere profil, har du dog også mulighed for at sammensætte din egen uddannelse ved at vælge valgfag for 30 ECTS. Kontakt vores studievejledere for mere information.

Drift

30 ECTS

På retningen Drift er der fokus på IT-drift, herunder systemadministration, opsætning og vedligehold af infrastruktur og med hensyntagen til relevante aspekter inden for IT-sikkerhed.

På retningen er der to faste valgfag, derudover skal du have 15 ECTS i valgfag. Du kan se hvilke vi anbefaler nedenfor.

Udvikling

30 ECTS

På uddannelsesretningen Udvikling er der fokus på softwareudvikling og programmering.

På retningen er der nogle faste valgfag, derudover skal du have 15 ECTS i valgfag. Du kan se hvilke vi anbefaler nedenfor.

Som faste retningsfag skal du vælge mellem "Videregående programmering" eller "Webudvikling" og "Webudvikling, backend". Derudover skal du have faget "Systemudvikling".

Populære fag

Alle uddannelsens fag

Akademiuddannelsen i informationsteknologi tæller 60 ECTS og er bygget op af fire obligatoriske, en række valgfrie fag og et afgangsprojekt.

Få op til 10.000 kr. til din efteruddannelse

Du kan få op til 10.000 kroner årligt via Omstillingsfonden til din uddannelse. Midlerne tildeles efter først til mølle-princippet.
Sådan gør du

Spørgsmål og svar

Nyt om IT

Nyhedsbrev

Gå ikke glip af faglig inspiration

Overvej også