
Det er bare godt at komme ud at lære noget nyt, få et netværk og tale med de andre studerende.
Mohammed Karim
- Akademi
Personaleledelse og jura i byggeriet
Lær om ansættelse og ledelse i forhold til det fagretlige system.
På kurset "Personaleledelse og jura i byggeriet" lærer du om, hvilke konsekvenser ledelsesretten indebærer i forhold til pligter, rettigheder og medarbejderrettigheder – fx i forhold til afskedigelse.
Du får kompetencer til at udarbejde ansættelseskontrakter efter gældende overenskomster og det fagretlige system.
Det lærer du på kurset
På kurset vil du få undervisning indenfor disse emner, teorier og værktøjer:
- overenskomster og det fagretlige system
- ansættelsesret, herunder arbejdsgivere, lønmodtagere og faglige organisationer
- retsgrundlaget for det enkelte ansættelsesforhold
- brug af sociale klausuler i byggeriet
Det bliver du bedre til
Når du har gennemført kurset, kan du:
- fastsætte medarbejderens arbejdstid og minimumsløn
- vurdere, hvornår der kan udstedes advarsler og bortvisninger
- håndtere reglerne om ansættelse af udenlandsk arbejdskraft.
- håndtere ansættelsesretlige tvister
- gennemføre ændringer i ansættelsesforholdet
- udarbejde en ansættelseskontrakt i overensstemmelse med lovgivning, overenskomster og det fagretlige system

Få op til 10.000 kr. til din efteruddannelse
Fakta om kurset
"Personaleledelse og jura i byggeriet" er et valgfrit fag på akademiuddannelsen i byggekoordination. Faget svarer til 10 ECTS.
Du kan tage faget som et enkeltstående kursus eller som en del af en hel uddannelse.
Nedenfor kan du finde svar på nogle af de mest stillede spørgsmål og finde praktiske informationer.
