
På uddannelsen har jeg fået større forståelse for den teori, der ligger bag opførelse og renovering af bygninger.
Troels Jespersen, tømrer
- Akademi
Outsourcing af drift og serviceopgaver samt lovgrundlag
Er det dig, som skal sende drift og service i udbud? Efter dette forløb kan du gøre det effektivt og efter reglerne.
Kurset "Outsourcing af drift og serviceopgaver samt lovgrundlag" kvalificerer dig til at vurdere priser og omkostninger ved drifts- og serviceopgaver. Du lærer at indhente tilbud fra leverandører. Og du får redskaberne til at koordinere og styre drifts- og serviceopgaver, så virksomhedens kontrakter bliver overholdt. Med dine nye færdigheder kan du hjælpe virksomheder med at få det størst mulige udbytte af et udbud.
Du får kendskab til udbudsmateriale og branchens brug af Almindelige Betingelser for Levering af Serviceydelser (ABS) i relation til drifts- og serviceaftaler.
Desuden lærer du at tilegne dig nye færdigheder inden for right-sourcing på området for drift og vedligehold af ejendomme. På den måde kan du holde din uddannelse ajour.
Gennem forløbet lærer du at understøtte den planlægning og kommunikation, som foregår mellem kunde, leverandør og bruger. Og du lærer at formidle kontraktmæssige udfordringer til brugere, leverandører, rådgivere og bygherre. Det styrker din fagprofil udadtil.
Det lærer du på kurset
På kurset vil du få undervisning i at:
- Håndtere udbud af drifts- og serviceopgaver i samarbejde med andre
- Koordinere og styre drifts- og serviceopgaver efter vilkårene i en kontrakt
- Forstå et udbudsmateriale, herunder branchens brug af Almindelige Betingelser for Levering af Serviceydelser (ABS)
- Understøtte planlægning og kommunikation mellem kunde, leverandør og bruger
- Formidle udfordringer med kontrakter, der handler om drifts- og serviceopgaver, til brugere, leverandører, rådgivere og bygherre
- Tilegne dig nye færdigheder inden for right-sourcing på området for drift og vedligehold af ejendomme

Få op til 10.000 kr. til din efteruddannelse
Fakta om kurset
"Outsourcing af drift og serviceopgaver samt lovgrundlag" er et valgfrit fag på akademiuddannelsen i byggeteknologi. Faget svarer til 10 ECTS.
Du kan tage faget som et enkeltstående kursus eller som en del af en hel uddannelse.
Arbejder du med facility management, kan du også tage kurset på vores målrettede Facility Manager-uddannelse.
Nedenfor kan du finde svar på nogle af de mest stillede spørgsmål og finde praktiske informationer.

Få nyhedsbrevet om byggeteknologi
Få inspiration om kurser, gratis webinarer og efteruddannelse
Facility manager-uddannelsen
Arbejder du med facility management, kan du også tage kurset på vores målrettede Facility Manager-uddannelse. "Outsourcing af drift og serviceopgaver" på FM-uddannelsen giver dig de samme færdigheder og kompetencer som det almindelige fag, men med udgangspunkt i facility management og de opgaver og udfordringer du, der arbejder med facility, møder i hverdagen.
Læs mere om FM-uddannelsen og tilmeld dig