
Jeg har valgt uddannelsen for at kunne bygge videre på den viden, jeg havde fra elektrikeruddannelsen, og dermed få det fulde udbytte af el-branchen.
Kim, projektlederassistent i Eltel Networks
- Akademi
Afgangsprojekt
El-installation
Afgangsprojektet er sidste skridt på vejen til din akademiuddannelse.
Når du har bestået fag svarende til 50 ECTS, er afgangsprojektet det eneste, du mangler for at færdiggøre din akademiuddannelse i el-installation.
Det er nu, du skal trække på al den viden og de erfaringer, du har gjort dig undervejs i din uddannelse, for det er i afgangsprojektet, at du skal dokumentere din evne til på et metodisk og analytisk grundlag at anvende teorier, metoder og modeller for at løse en kompleks, praktisk problemstilling.
Dit afgangsprojekt skal tage udgangspunkt i de centrale temaer, du gennemgår i løbet af uddannelsen.
Du får tildelt en personlig vejleder, som du løbende kan sparre med omkring udfordringer i dit arbejde med afgangsprojektet.
Afgangsprojekt er det afsluttende fag på akademiuddannelsen i el-installation. Akademiuddannelsen i el-installation er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen. Hvis du udover dit afgangsprojekt også består "El-autorisationsprøven", kan du blive fagligt ansvarlig i en autoriseret el-installatørvirksomhed.
Det lærer du på kurset
På kurset vil du få undervisning om:
- Centrale metoder og redskaber til at indsamle og analysere informationer inden for det valgte faglige område med anvendelse af relevant(e) metode(r)
- Centrale metoder og redskaber til at dokumentere og analysere teoretiske og praksisnære problemstillinger, handleløsninger og -muligheder, der er relateret til det valgte faglige område
- Formidling af faglige såvel som praksisnære problemstillinger og handlemuligheder for relevante samarbejdspartnere og/eller brugere
I løbet af kurset "Afgangsprojekt" vil du arbejde med din egen individuelle projektopgave ud fra din egen problemstilling.
Det bliver du bedre til
Når du har gennemført kurset, kan du:
- belyse, hvordan installationstekniske projekter håndteres og ledes
- tydeliggøre, hvordan man udvikler sin egen praksis i forhold til at projektere, tilrettelægge og styre udførelsen el-tekniske installationer, bygningsautomatik og mindre automatiske anlæg med anvendelse af den nyeste teknologi
- vise, hvordan et autorisationsmæssigt ansvar håndteres
Fakta om kurset
"Afgangsprojekt" er et obligatorisk fag på akademiuddannelsen i el-installation. Faget svarer til 10 ECTS og er det afsluttende fag på din akademiuddannelse.
Nedenfor kan du finde svar på nogle af de mest stillede spørgsmål og finde praktiske informationer.
