
- Akademi
Energikonsulent 1 - enfamiliehuse
Bliv certificeret energikonsulent for mindre bygninger.
Efter forløbet kan du udføre den lovpligtige energimærkning af enfamiliehuse i forbindelse med salg for et godkendt firma. Du kan også vælge selv at starte virksomhed og søge godkendelse.
Du får redskaberne til at opmåle, analysere og registrere forhold, som har indflydelse på energiforbruget. Og så bliver du klædt på til at udarbejde energimærkningsrapporter samt formidle energimærkningsordningen for enfamiliehuse.
Desuden lærer du at vurdere softwaregenererede besparelsesforslag ud fra faktorer som arkitektur, indeklima, komfort, brugeradfærd og økonomi – og foreslå supplerende besparelser på baggrund af dine egne overvejelser.
Du lærer at kende forskel på materialers isoleringsevne og forstå vedvarende energianlæg (VE-anlæg), såsom solceller, solfangere og varmepumper. Og du bliver klædt på til at forstå energimærkeordninger (EMO og BB), bygningsreglementet og andre relevante regler.
Hybrid undervisning
På dette fag er undervisningen hybrid. Det vil sige, at du selv kan bestemme, om du vil følge undervisningen ved fysisk fremmøde eller deltage online. Valget er dit!
Vær opmærksom på, at eksamen dog ofte vil foregå ved fysisk fremmøde.
Det lærer du på kurset
På kurset vil du få undervisning i at:
- Udarbejde energimærkningsrapporter og formidle energimærkningsordningen for enfamiliehuse
- Vurdere softwaregenererede besparelsesforslag ud fra faktorer som arkitektur, indeklima, komfort, brugeradfærd og økonomi
- Bruge energimærkningsværktøjet Energy10
- Opmåle, analysere og registrere forhold, som har indflydelse på energiforbruget
- Forstå vedvarende energianlæg (VE-anlæg), såsom solceller, husstandsvindmøller og varmepumper
- Forstå energimærkningsordning (EMO), BedreBoligordningen (BB), bygningsreglementet og lignende regler

Få op til 10.000 kr. til din efteruddannelse
Fakta om kurset
"Energikonsulent 1 - enfamiliehuse" er et valgfrit fag på akademiuddannelsen i energiteknologi. Faget svarer til 10 ECTS.
Du kan tage faget som et enkeltstående kursus eller som en del af en hel uddannelse.
Vil du være energikonsulent?
Kurset retter sig mod dig, som ønsker at blive energikonsulent og arbejde med energimærkning.
Hvis du er interesseret, bedes du kontakte EK. Så vil vi vurdere dit faglige niveau og give dig vores anbefalinger til, om du vil kunne gennemføre forløbet.
Efter forløbet er der mulighed for at søge certificering hos Energistyrelsen. Ansøgningen skal vedlægges bevis for beståelse af prøve på kurset, dokumentation af din faglige baggrund og et akkrediteret kvalitetsstyringssystem for virksomheden.
Praktisk info
Nedenfor kan du finde svar på nogle af de mest stillede spørgsmål og finde praktiske informationer.
