Vil du blive klogere på, hvordan din organisation kommunikerer med både medarbejdere og omverdenen? Og få øje på, hvordan denne kommunikation kan styrkes? Så er kurset "Strategisk kommunikation" måske noget for dig
Derfor skal du tage kurset
På "Strategisk kommunikation" får du kompetencer til at kommunikere strategisk med udgangspunkt i din organisations overordnede mål og planer. Du lærer at vurdere organisations vision, mission og værdier, som er fundament for organisationens virke og omdømme.
På kurset vil du:
Blive klogere på temaer som forandringskommunikation, krisekommunikation og kommunikationsstrategier i forbindelse med planlægning af kommunikation til virksomhedens interne og eksterne interessenter
Få kompetencer til at skabe sammenhæng mellem virksomhedens strategi og kommunikation
Lære at analysere, planlægge og gennemføre større kommunikationsopgaver på et strategisk plan
På kurset får du også færdigheder til at brande din virksomhed og håndtere dens image.
Jeg har i høj grad kunnet bruge kurset i mit arbejde, og det har rustet mig godt til de udfordringer, jeg møder dagligt. De praktiske erfaringer og kompetencer, jeg har opnået på kurset, er uvurderlige og giver et stærkt fundament for en succesfuld karriere.
Det bliver du bedre til
På kurset "Strategisk kommunikation" lærer du blandt andet om:
Organisationskommunikation
Kommunikationsanalyse
Kommunikationsstrategi
Kommunikationsplanlægning
Forandringskommunikation
Krisekommunikation
Få op til 10.000 kr. til din efteruddannelse
Du kan få op til 10.000 kroner årligt via Omstillingsfonden til din uddannelse. Midlerne tildeles efter først til mølle-princippet.
Hvis du gerne vil læse en akademiuddannelse, så skal du opfylde de krav, der stilles til din uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring. Du skal have:
En relevant erhvervsuddannelse eller
en gymnasial uddannelse + mindst to års relevant erhvervserfaring efter afsluttet uddannelse
Relevant erhvervserfaring behøver ikke at være knyttet til samme faglighed som det fag, du søger ind på. Hvis du fx vil læse faget projektledelse, behøver du ikke at have været projektleder i to år forinden, men du skal have noget erfaring med dig, der gør, at du kan omsætte teorien til praksis.
Andre veje til optagelse
Hvis du ikke umiddelbart opfylder optagelseskravene, har du måske kvalificeret dig ad anden vej. Har du viden og erfaring, som du ikke har papir på? Så kan en realkompetencevurdering være en mulighed for dig.
Eksamenen er en mundtlig prøve på baggrund af et individuelt, langt projekt og er med ekstern censur.
Vil du styrke din studieteknik, så anbefaler vi, at du tilmelder dig kurset indledende studieteknik. Her får du gode, konkrete værktøjer til at arbejde med dit studie på den bedste måde. Forløbet er kort og uden eksamen.
Vi kobler viden til din hverdag
Undervisningen på EK er praksisnær. Det betyder, at du kommer til at arbejde med udfordringer, eksempler og cases fra din egen hverdag. Du får derfor kompetencer, der er direkte relateret til din egen jobsituation, og som du kan tage med hjem og anvende med det samme i din egen praksis. Dine medstuderende og underviser vil ligeledes bringe cases ind i undervisningen, der sætter den teori, du lærer i undervisningen, i spil.
I perioden mellem undervisningsgangene læser du litteratur, ser video og arbejder med fagets indhold enten alene eller som gruppearbejde.
Anerkendende undervisere
Gennem undervisningsforløbet vil du blive opmærksom på egne kompetencer og færdigheder og får gennem undervisningens udformning mulighed for at videreudvikle dem. Undervisningen foregår i et trygt og nærværende læringsrum, hvor der er plads til, at du kan stille spørgsmål og indgå i dialog med din underviser og medstuderende.
Undervisningen faciliteres, så der er plads til at opbygge relationer og netværk gennem læringsfællesskaber, feedbackprocesser og faglige og tværfaglige samarbejder.
Du har mulighed for at få økonomisk tilskud til rigtig mange af vores kurser og uddannelser. Du kan fx søge om et tilskud via Omstillingsfonden, hos Kompetencefondene, Tryghedspuljen eller SVU-Styrelsen.
Du kan også tage faget som en del af brand manager-uddannelsen, der er tilrettelagt som et intensivt forløb på 15 ECTS-point for dig, der gerne vil arbejde som Brand Manager med ansvar for strategi og brandudvikling.
Bemærk, hvis du vil tilmelde dig den fulde brand manager-uddannelse, skal du tilmelde dig på uddannelsens side.