Gå direkte til indhold

Få hjælp og vejledning til

Efteruddannelse og kurser

Skriv til os, hvis du har et spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her.

Ring til os, eller lad os ringe dig op, hvis du har et spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her.

36 15 48 66
Mandag - fredag kl. 9.00 - 14.00
  • Profiluddannelse

Delautorisation i VVS - for andre

For dig, der vil være fagligt ansvarlig i en virksomhed med delautorisation og kommer med en anden baggrund end VVS

Akademiuddannelse

Kort videregående uddannelse

Deltidsstudie

Typisk 1 år

Lokation

EK Hellerup

Kom i gang

På delautorisation i VVS (for andre) skal du starte med faget "Grundlæggende VVS-tekniske begreber" fra akademiuddannelsen i energiteknologi. For at få en delautorisation skal du følge vores anbefalede forløb

Tilmeld dig et fag og kom i gang nu, eller kontakt vores studievejleder, som kan hjælpe dig med at planlægge din uddannelse.

Drømmer du om at blive fagligt ansvarlig i en virksomhed med delautorisation (i VDBO) - og er du ikke uddannet VVS'er? Nu kan du også blive specialiseret indenfor en afgrænset del af VVS-autorisations­området uden en VVS-uddannelse i baghånden.

Hvis du gennemfører hele forløbet "Delautorisation i VVS - for andre" på EK, kan du blive fagligt ansvarlig i en virksomhed med delautorisation i "Vand og afløb i boliger (VDBO)".

Som fagligt ansvarlig indenfor "Vand og afløb i boliger (VDBO)", har du mulighed for at stå for det autorisationskrævende VVS-arbejde, der kan være i en bolig. Det kan fx være vandinstallationer i boligen eller afløbsarbejde over terrænhøjde. Delautorisationen gælder både helårsbeboelse og sommerhuse mm., der er godkendt til overnatning.

"Delautorisation i VVS - for andre" er for dig, der ikke har en VVS-uddannelse, men som alligevel beskæftiger dig med VVS i dit arbejdsliv og ønsker en delautorisation.

Bliv fagligt ansvarlig

Efter du har gennemført alle fag og har skrevet projektopgave/taget din delautorisationsprøve, kan du søge om at blive fagligt ansvarlig, så din virksomhed kan få en delautorisation. Det er Sikkerhedsstyrelsen, der godkender, at du kan blive fagligt ansvarlig på baggrund af dine kompetencer og dit gennemførte forløb på "Delautorisation i VVS".

Hvis du har din egen virksomhed, eller ønsker at starte din egen virksomhed, kan du med din virksomhed søge om delautorisation hos Sikkerhedsstyrelsen. En virksomhed skal have en fagligt ansvarlig for at opnå (og efterfølgende beholde) delautorisationen.

Læs mere om de forskellige autorisationer hos Sikkerhedsstyrelsen

Uddannelsens opbygning

Hvis du ønsker at tage en delautorisation i VVS, skal du tage og bestå fire obligatoriske fag på samlet 30 ECTS. Derudover skal du skrive en projektopgave og tage delautorisationsprøve.

Vi starter et nyt forløb op hvert efterår, og du kan altså have gennemført de obligatoriske fag og din projektopgave/delautorisationsprøve indenfor et år.

Forløbet i uddannelsen

Forløbet i uddannelsen er den samme både for VVS'ere og jer der kommer med en anden uddannelsesbaggrund. I kommer til at følges ad i undervisningen og kan trække på hinandens erfaringer og viden undervejs.

Fagene for dig som ikke-VVS'er hører til på akademiuddannelsen i Energiteknologi, og giver dig samme færdigheder og kompetencer som fagene fra akademiuddannelsen i VVS-installation.

De obligatoriske fag skal tages i nedenstående rækkefølge:

1. semester

Grundlæggende VVS-tekniske begreber

 10 ECTS | Fra Energiteknologi

Sanitet

10 ECTS | Fra Energiteknologi


2. semester

Varmeinstallation bolig

5 ECTS | Fra Energiteknologi

Kvalitet, sikkerhed og miljø

5 ECTS | Fra Energiteknologi

Få nyt om VVS på EK

Hold dig opdateret om efteruddannelse

Gå ikke glip af faglig inspiration

Vil du vide mere?

Her kan du finde svar på nogle af de mest stillede spørgsmål og finde praktiske informationer.