- Diplom
Videregående Excel
Bliv skarpere i avanceret Excel, databehandling og automatisering, så du kan arbejde mere effektivt med analyse, rapportering og beslutningsunderstøttelse.
Excel er et af de mest anvendte værktøjer i moderne virksomheder, og med de rette kompetencer kan du effektivisere arbejdsgange, skabe bedre rapportering og træffe mere kvalificerede beslutninger på baggrund af data.
Derfor skal du tage kurset
På kurset "Videregående Excel" lærer du at arbejde professionelt med strukturering, analyse og præsentation af data. Du bliver fortrolig med avancerede funktioner og formler, rapporteringsværktøjer samt enkle VBA-løsninger, der kan automatisere tilbagevendende arbejdsprocesser.
Undervisningen tager udgangspunkt i praksisnære problemstillinger, så du kan omsætte din viden direkte til dit arbejde. Du opnår kompetencer til at udvikle effektive rapporteringsløsninger, optimere processer og formidle resultater på en overskuelig og professionel måde.
Det bliver du bedre til
På kurset "Videregående Excel" lærer du blandt andet at:
- strukturere og klargøre data til analyse og rapportering
- anvende avancerede Excel-funktioner og formler
- automatisere udvalgte arbejdsprocesser med simpel VBA-programmering
- udvikle rapporter og løsninger til understøttelse af beslutningstagning
- præsentere og formidle data på en klar og professionel måde
Faget er relevant for dig, der arbejder med data, rapportering, økonomi, administration eller andre opgaver, hvor Excel er en central del af arbejdsdagen.
Fakta om kurset
"Videregående Excel" er et valgfag på den merkantile diplomuddannelse. Faget svarer til 5 ECTS-point.
Du kan tage faget som et enkeltstående kursus eller som en del af en hel uddannelse.