Gå direkte til indhold

Få hjælp og vejledning til

Efteruddannelse og kurser

Skriv til os, hvis du har et spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her.

Ring til os, eller lad os ringe dig op, hvis du har et spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her.

36 15 48 66
Mandag - fredag kl. 9.00 - 14.00
  • Diplom

Afgangsprojekt

Diplomuddannelsen i IT-sikkerhed

Skriv dig op - kommer snart!

Giv mig besked, når jeg kan tilmelde mig næste hold eller et lignende kursus.

På kurset kvali­ficerer du dig til refleksivt at kunne identificere og ana­lysere en tvær­faglig og praksis­orien­teret problem­stil­ling inden for IT-sikkerhed og angive løsninger og hand­lings­forslag gen­nem anvendelse af teorier, principper, strategier og meto­der.

Dit afgangsprojekt skal relateres til uddannelsens øvrige kurser og uddybe arbejdet i disse kurser med

  • videnskabsteoretiske, strategiske og metodiske perspektiver
  • projektopgaveskrivning
  • din professionelle kompetenceudvikling

Afgangsprojektet skal tage udgangspunkt i en praksisnær problemstilling i en relevant virksomhed med henblik på at arbejde problem- og løsningsorienteret med en it-sikkerhedsmæssig problemstilling.

Det lærer du på kurset

På kurset vil du få vejledning i teorisøgning, empiri og metodekritik, ligesom du vil få vejledning i selve projektskrivningsforløbet.

Derudover vil du få undervisning om:

  • Projektskrivning
  • Præsentationsteknik

I løbet af kurset "Afgangsprojekt" vil du desuden arbejde med din egen individuelle projektopgave ud fra din egen problemstilling.

Det bliver du bedre til

Når du har gennemført kurset (og dermed den samlede diplomuddannelse i IT-sikkerhed), kan du:

  • formulere og afgrænse en it-sikkerhedsmæssig problemstilling inden for det valgte opgavefelt.
  • præsentere problemstilling, metode, problemløsning og konklusion i rapportform.
  • (kritisk) vurdere, vælge og anvende relevant faglig metode.

Du får desuden værktøjer til at præsentere og fremlægge hovedresultaterne af den skriftlige rapport samt kunne indgå i en kvalificeret dialog omkring valg af problemstilling, metodemæssige overvejelser, løsningsforslag og konklusion ved det mundtlige forsvar.

Når du er færdig med dit afgangsprojekt, får din virksomhed en medarbejder, der kan identificere, analysere og fremlægge en problemstilling, der har relevans i forhold til IT-sikkerhed.

Du lærer at træffe beslutninger, der er til din virksomheds fordel, ud fra hele det spektrum af fag, du har arbejdet med på uddannelsen.

Få op til 10.000 kr. til din efteruddannelse

Du kan få op til 10.000 kroner årligt via Omstillingsfonden til din uddannelse. Midlerne tildeles efter først til mølle-princippet.
Sådan gør du

Fakta om kurset

"Afgangsprojekt" er et obligatorisk fag på diplomuddannelsen i IT-sikkerhed. Faget svarer til 15 ECTS og er det afsluttende fag på din diplomuddannelse.

Nedenfor kan du finde svar på nogle af de mest stillede spørgsmål og finde praktiske informationer.