Timelærer

Coaching og konflikthåndtering
Koordinatoruddannelsen
På kurset "Coaching og konflikthåndtering" udvikler du dine samtale- og kommunikationskompetencer med fokus på at anvende coachingteknikker i en organisatorisk kontekst.
Du bliver bedre til at håndtere konflikter og drage nytte af dem i stedet for at lade dem skabe et negativt arbejdsklima.
Vi tager udgangspunkt i, hvordan coaching kan bruges som værktøj til konflikthåndtering, mediation og teamcoaching, samtidig med at vi fokuserer på, hvordan og hvorfor konflikter opstår. Et vigtigt element i denne forbindelse er forståelsen for den følelsesmæssige intelligens og individuelle relationer, som derfor også indgår i kurset.
Du kan tage kurset alene eller som en del af koordinatoruddannelsen.
Kurset "Coaching og konflikthåndtering" kommer fra akademiuddannelsen i ledelse. På koordinatoruddannelsen er indholdet på kurset målrettet til dig, der har en koordinerende og planlæggende rolle i dit arbejde.
Det lærer du på kurset
Kurset giver dig viden og værktøjer indenfor:
- Coaching som metode
- Konflikthåndtering
- Kommunikationsteori
- Den organisatoriske ramme omkring coaching og konflikthåndtering
- Psykologien, mindsettet og de ledelsesmæssige/medarbejdermæssige kompetencer
Der er tale om et værkstøjsorienteret kursus, der sigter mod at styrke den enkeltes kompetencer i coaching. Den konkrete anvendelighed vil løbende blive afprøvet og trænet.
Det tager du med videre
Når du har gennemført kurset, kan du:
- Anvende og kombinere de teorier, modeller og værktøjer, der knytter sig til coaching i forbindelse med konflikthåndtering på individ-, team-, afdelings- og organisationsniveau
- Vurdere praksisnære problemstillinger, der involverer coaching og konflikthåndtering og lærer at vælge relevante løsningsmodeller
- Forstå hvordan justering af arbejdsgange og -processer kan føre til problematikker og organisatoriske konflikter
- Forstå hvordan konflikter kan håndteres succesfuldt og bruges til at udvikle virksomheden positivt

Få op til 10.000 kr. årligt til din efteruddannelse
Omstillingsfonden
Fakta om kurset
"Coaching og konflikthåndtering" er et fag på koordinatoruddannelsen. Faget svarer til 10 ECTS. Faget kommer oprindeligt fra akademiuddannelsen i ledelse. På koordinatoruddannelsen er indholdet på faget målrettet til dig, der har en koordinerende og planlæggende rolle i dit arbejde.
Du kan tage faget som et enkeltstående kursus eller som en del af den samlede koordinatoruddannelse.
Nedenfor kan du finde svar på nogle af de mest stillede spørgsmål og finde praktiske informationer.
