Som administrativ medarbejder på Erhvervsakademi København er du med til at sikre, at vores systemer fungerer, at enderne mødes, og at vi udvikler os som uddannelses- og forskningsinstitution, så både medarbejdere og studerende trives under tjekkede forhold.
På Erhvervsakademi København bliver du en del af Danmarks største erhvervsakademi. Vi tilbyder et stort, trygt fællesskab, hvor din viden udvikler sig i samspil med ligesindede fagfæller, videbegærlige studerende og erhvervslivet.
Hvilke muligheder har du på Erhvervsakademi København?
Vi er et stort hold på Erhvervsakademi København, og vores områder og funktioner er mange. Hos os er vi alt fra ejendomsservicemedarbejdere, informationsspecialister og studiesekretærer til økonomimedarbejdere, konsulenter og koordinatorer.
Vi har kort vej til indflydelse, uanset hvor vi er placeret i organisationen. Og vi arbejder alle for det fælles mål om at være en uddannelses- og forskningsvirksomhed i topklasse – for administrative medarbejdere, undervisere og studerende.
Vi dyrker fællesskabet – både fagligt og socialt. Vi er et stort hold, som hjælper og støtter hinanden i hverdagens små og store problemstillinger.
Fleksibilitet i arbejdslivet
02
Fleksibilitet i arbejdslivet
Vi tror på, at fleksibilitet giver gladere og mere motiverede medarbejdere. Måske vil du gerne hente ungerne klokken 14.00 tirsdag og torsdag eller arbejde hjemmefra om onsdagen? Vi bestræber os på at give individuel fleksibilitet, hvor det er muligt.
Kontinuerlig kompetenceudvikling
03
Kontinuerlig kompetenceudvikling
Vil du forbedre dine kompetencer inden for dit felt eller afsøge noget helt nyt? På Cphbusiness kan du tage vores deltidsuddannelser gratis og styrke dine kompetencer inden for projektledelse, IT-sikkerhed eller andet, du interesserer dig for.
Vi møder dig der, hvor du er
Uanset om du er erfaren eller i starten af din karriere, bliver du en del af en rummelig arbejdsplads. På Erhvervsakademi København får du et stærkt fagligt fællesskab hvor du vil blive løftet, anerkendt og støttet af en kollegasammensætning der spænder over flere aldersgrupper, fagligheder og personlige livserfaringer.
Hvor og når det er muligt, ansætter vi gerne elever. Når vi ansætter elever, investerer vi i fremtidens faglighed. De lærer af os – og vi lærer af dem – i et miljø, hvor udvikling går begge veje.
Uanset hvor du ansættes i administrationen, får du et stærkt fællesskab, hvor vi løfter, anerkender og støtter hinanden – fagligt og personligt. Vi bestræber os på at give individuel fleksibilitet, hvor det er muligt, så dit arbejds- og fritidsliv går op i en højere enhed.
På Erhvervsakademi København er der mere selvstændighed, større medbestemmelse og udviklingsmuligheder, end jeg har oplevet før.
Se dine muligheder
Se, hvad vi kan tilbyde netop dig og bliv klogere på, hvordan en typisk rekruttering forløber hos os.