”Du behøver ikke skamme dig”

Hvordan skaber man en byggebranche, hvor alle føler sig inkluderet på lige fod – uanset køn, seksualitet og baggrund?

Tolerance og fordomsfrihed er ikke nødvendigvis vejen at gå, lød det lidt overraskende budskab i oplægget fra Luis Lisa Rasmussen, underviser og forsker på Københavns Professionshøjskole, medforfatter til en bog om normkritik og erklæret non-binær.

Normer – de usynlige regler, der former hverdagen

Hun lagde ud med lige at få på det rene, hvad normer egentlig er, nemlig en samlet betegnelse for det sæt af uskrevne regler, som er passende og upassende i en bestemt social sammenhæng. Det er fx, at man ikke må afbryde, hvis en anden taler. Men det kan også være, hvordan en ’rigtig mand’ eller en ’rigtig kvinde’ ser ud. 

Normer er også knyttet til forskellige sociale kategorier såsom køn, seksualitet, funktionalitet etc.  Og de sociale kategorier kommer ofte i binære par som mand/kvinde, voksen/ barn, tyk/tynd, heteroseksuel/homoseksuel.

”Og tit sker der det, at den ene bliver dominerende. At den anden ses i forhold til den første.

Problemet opstår, når normerne bliver en form for magt, der kan bruges til at udelukke eller undertrykke andre,” siger Luis Lisa Rasmussen.

Så må løsningen vel være, at vi skal være mere fordomsfrie, vil mange måske tænke. 

”Men i det ligger, at vi skal have en mere sand viden om minoriteten. Jeg skal bare lige finde ud af, at ikke alle bøsser har løse håndled,” siger Luis Lisa Rasmussen. ”Men hvad nu hvis størstedelen faktisk har løse håndled? Jeg er non-binær, og jeg ligner fordommen om en non-binær. Det handler ikke nødvendigvis om at være fordomsfrie, for vi har alle sammen fordomme om alt muligt, og de fordomme kan godt være sande. Det vigtige er at få øje på normerne, og at de ikke bruges til at rangordne mennesker.” 

Tolerance er ikke det samme som accept

Det samme kan ifølge Luis Lisa Rasmussen siges om tolerance.

”Jeg har ikke noget imod heteroseksuelle – en af mine venner er faktisk heteroseksuel,” sagde hun med et glimt i øjet. For at eksemplificere pointen, satte hun gang i en øvelse, hvor deltagerne på skift skulle tolerere hinanden ud fra et synligt kendetegn fx briller eller et personligt valg fx om man spiser kød eller ej.

Flere deltagere bemærkede hurtigt, hvordan det føltes forkert.

”Det skaber distance,” sagde en. ”Man føler sig ikke set som ligeværdig.”

Rasmussen opsummerede pointen: ”Tolerance kan lyde positivt, men i virkeligheden bekræfter den, at nogen har magten til at tolerere nogen andre. Jeg stoooore menneske tolererer dig. Det er ikke ægte ligestilling. Og det er ikke rart at blive tolereret. Vi skal forstå og ændre de normer, der skaber forskel.”

”Vi har alle prøvet ikke at passe ind”

Arrangement i Videnshub’en hos EK Byggeri & Energi bød også på et oplæg fra underviser Kim Forum Jacobsen. Han pegede blandt andet på, at byggebranchen stadig i høj grad tænker køn binært: mand eller kvinde.

”Når jeg kigger på materialer fra branchen, kan jeg kun finde to køn. Det siger noget om, hvor meget arbejde, der stadig er foran os.”

Han mindede om, at følelsen af at stå udenfor er universel: ”Vi har alle prøvet at være den lille over for den store, eller at træde ind i et rum, hvor vi ikke passede ind. Det er ikke rart. Og det er den følelse, nogen lever med hver dag.”

Samtidig påpegede han, at lovgivningen faktisk stiller krav om ligebehandling og mangfoldighed – men at kulturen i blandt andre håndværksfagene kan være svær at ændre. 

Kvinder vil ikke være ’besværlige’

Flere studerende pegede på, at som kvinde vælger man ofte at tie for ikke være besværlig, eller ”for så bliver man hurtigt hende, der ødelægger stemningen.”

En anden studerende med håndværksbaggrund tilføjede, ”Jeg har oplevet, at mange mænd egentlig heller ikke bryder sig om den grove tone. De følger bare med, fordi det er normen.”

Små skridt kan ændre en kultur

Kim Forum Jacobsen gav et eksempel på, hvordan én ændring, kan bringe mange gode ting med sig. Schou-gruppen satte for nogle år siden som mål, at 25 procent af lærlingene skal være kvinder.

”Og det har ændret meget mere end bare kønsfordelingen,” fortalte Kim Forum Jacobsen. ”Det har givet bedre arbejdsmiljø, mindre sexisme og mindre racisme. Kulturen ændrer sig, når flere typer mennesker bliver en naturlig del af fællesskabet.”

Ikke skam – hellere bevidsthed

Et centralt budskab fra arrangementet var, at normkritik ikke handler om at udpege skurke.

”Du behøver ikke at undskylde for at være mand, hvid eller heteroseksuel,” sagde Luis Lisa Rasmussen.

”Det handler ikke om skam – skam har aldrig bragt noget godt med sig - men om at blive opmærksom på, hvilke normer vi selv er en del af, og hvordan de påvirker andre.”

Rasmussen gav et eksempel med børnehaver, hvor børn stadig deles op i piger og drenge. ’Kom så piger, kom så drenge’.

”Allerede der lærer man, at køn betyder noget. Det samme sker på byggeuddannelserne, og det kan vi ændre ved at vise, at der er mange måder at være mand, kvinde eller noget midt imellem på.”

Et fælles ansvar

Arrangementet tydeliggjorde, at arbejdet med køn og seksualitet i byggeriet ikke kun handler om at få flere kvinder ind. Det handler om, at få øje på normerne og skabe rum, hvor alle kan være sig selv – også dem, der bryder med normen.

Kim Forum Jacobsen brugte sine egne fordomme som eksempel:

”Sandheden er, at jeg har fordomme om ældre mennesker og tykke mennesker. Men spørgsmålet er ikke, om jeg har de fordomme. Spørgsmålet er, hvorfor jeg har dem, og hvad jeg har tænkt mig at gøre med dem.”

Som en studerende sagde: ”Ja, det handler om at turde se dem i øjnene. Først dér kan vi ændre noget.”