EK styrker forskningen – bedre rammer og større relevans
Mere tid til forskning og nye tværfaglige fællesskaber skal øge kvaliteten og relevansen af EK's forskning.
Forskning kræver tid til fordybelse og stærke faglige miljøer for at levere viden, der skaber reel værdi for danske virksomheder og samfundet som helhed.
Det vil EK – Erhvervsakademi København sikre med nye rammer for erhvervsakademiets forskning.
"Vi løfter de essentielle rammer omkring vores forskning og skaber de forhold, der skal til for, at vi leverer den rette forskning til erhvervslivet," siger Marie Birk Jørgensen, chef for Forskning og Innovation på EK.
Hun fortæller, at de nye rammer både skal styrke forskningen og øge volumen af den. Målet er at sikre, at EK's forskning bliver mere synlig, relevant og anerkendt i erhvervslivet over de kommende år.
Forskning kræver en anden tilstand end undervisning. Forskningsaktive skal ikke være i håndteringsmode, men have tid til at læne sig tilbage og tænke over, hvad man ikke har forstået.
Fra enkelthandlinger til fællesskaber
Hidtil har forskningsindsatsen på EK (tidligere Cphbusiness og KEA) været mindre struktureret. Somme tider har det været op til den enkelte forskningsaktive at skaffe tiden og finde motivationen til at dykke ned i komplekse problemstillinger.
Men nu etablerer erhvervsakademiet tre strategiske forskningsmiljøer, hvor de forskningsaktive kan sparre om fælles emner og samarbejde om projekter i tværfaglige fællesskaber.
"Forskning kræver en anden tilstand end undervisning. Forskningsaktive skal ikke være i håndteringsmode, men have tid til at læne sig tilbage og tænke over, hvad man ikke har forstået," siger Marie Birk Jørgensen.
Etableringen af forskningsmiljøerne skal føre til forskningsaktiviteter af højere kvalitet, bedre muligheder for at indhente eksterne midler og synliggøre nye karriereveje for lektorer, der ønsker at arbejde mere indgående med forskningen.
Lektor Søren Kreilgaard fra Finans og Økonomi på EK er med i forskningsmiljøet Ledelse, organisering og forandringsprocesser.
"Det har givet mig mulighed for at fordybe mig i relevante forskningsdiscipliner og nye faglige områder som for eksempel regenerativ ledelse. Det er en udfordring, der er både meningsfuld og motiverende for mig," siger han.
De strategiske forskningsmiljøer
De tre strategiske forskningsmiljøer er organiseret under overskrifterne:
Ledelse, organisering og forandringsprocesser
Forskningsmiljøet er optaget af, hvordan virksomheder kan modsvare politiske, regulatoriske, markedsmæssige, teknologiske og sociale pres gennem nye former for ledelse, organisering og forandringsprocesser i en stadig mere kompleks og foranderlig verden.
Ansvarlig teknologiudvikling og -anvendelse i praksis
1) Den ene del af forskningsmiljøet er optaget af kritisk infrastruktur inden for Operationel Teknologi (OT) og Internet of Things (IoT)-segmentet og mødet mellem fagprofessionelle og ny teknologi – og hvilke krav det møde stiller til forskellige aktører i erhvervslivet.
2) Den anden del af forskningsmiljøet er optaget af, at mange virksomheder i dag oplever, at nye teknologier udvikler sig hurtigere, end organisationer og medarbejdere kan nå at tilpasse sig. Det skaber spørgsmål om kompetencer, ansvarlig brug, kvalitet i arbejdet og balancen mellem teknologi og menneskelig faglighed. Forskningsmiljøet undersøger, hvordan virksomheder og fagprofessionelle kan tage nye teknologier i brug på måder, der styrker faglig dømmekraft, kvalitet og arbejdsglæde.
Socialt design og forbrug
Forskningsmiljøet er optaget af de udfordringer, virksomheder står overfor i arbejdet med samfundsansvar og bæredygtig omstilling.
Tid, opbakning og tryghed
Hvor den gennemsnitlige forskningsaktive adjunkt eller lektor før havde 100 til 150 timer om året til forskning, har EK nu afsat 600 timer per person per forskningsmiljø – og de forskningsaktive er tilknyttet et miljø i to til tre år med en tredjedel af deres arbejdstid.
For den enkelte forskningsaktive betyder det en tre- eller firedobling af tiden til forskning sammenlignet med før.
"Forskning kræver tid og opbakning. Ellers får man simpelthen ikke så god forskning ud af det," siger Marie Birk Jørgensen og fortsætter:
"De forskningsaktive har en fast ugentlig forskningsdag, hvor de mødes i miljøerne. Vi har skabt de fællesskaber, så man kan stå trygt i den usikkerhed, der er en naturlig del af forskningsprocessen."
Tættere samarbejde med erhvervslivet
Målet er, at EK bliver en mere synlig og relevant aktør for erhvervslivet og i den danske forskningsverden inden for de næste to til tre år.
For erhvervsakademiet skal skabe relevant viden for et virksomt erhvervsliv i Danmark. Det fortæller Steen Enemark Kildesgaard, der er rektor på EK.
"Vores forskning skal munde ud i viden, der kommer ud og leve i hverdagen på arbejdspladserne. Virksomhederne skal vide, at de kan komme til os og få viden, som de kan stole på og bruge til at udvikle deres forretning, og som er kvalitetssikret i forskningskredse," siger Steen Enemark Kildesgaard og uddyber:
"EK er kommet til verden med en ambition om, at den erhvervsrettede forskning og vidensproduktion skal have en langt større platform. Vi vil mere med vores forskning – og vi vil investere i den. Det er det, vi tager hul på nu."
EK skal have hyppig kontakt med erhvervslivet om forskningsarbejdet, og erhvervslivet skal opleve EK som en troværdig og attraktiv samarbejdspartner, der leverer kvalitetssikret viden.
Derfor er erhvervsakademiet i gang med at samle et executive research board med virksomhedsrepræsentanter. De skal være med til at kvalificere, hvad EK forsker i.
"Nu har vi rammerne for, at vi kan levere forskning af høj kvalitet, der gør en forskel for erhvervslivet, og som skaber en bedre og mere rigtig udvikling af vores samfund som helhed," siger Marie Birk Jørgensen.
Og på sigt skal EK's forskningsvolumen vokse markant, fortæller hun:
"Vi skal i hvert fald op på en fordobling af vores forskningsaktiviteter over de næste fem til ti år, så vi får endnu mere specialiseret viden."
