Har digitaliseringen noget tøj på?

Danmark er det land i verden, som med størst begejstring har adopteret en særlig variant af Silicon Valley-løsninger på uddannelse, en ”konsulent-version” af pædagogik og didaktik, som Jesper Balslev, lektor på KEA kalder det.

Han er forfatter til bogen ’Kritik af den digitale fornuft – i uddannelse’, og fredag den 21.februar forsvarer han sin Ph.d.-afhandling ’Evidence of a potential’, som handler om den høje forekomst af evalueringsrapporter, der viser at der ikke findes dokumentation for, at de massive investeringer i digitale undervisningsmidler rent faktisk har medført nogen målbar læringseffekt. Den handler også om, at vi har misforstået, hvad det vil sige at udstyre børn og unge med ”digitale kompetencer”.

”Det er et gennemgående mønster, at digitaliseringsprojekter bliver legitimeret med en fremtid, som er lige rundt om hjørnet. Digitaliseringen præsenterer sig som en omnibusløsning, der tager hånd om alt fra børns læring, til ledernes databehov og studerendes engagement. Og på en måde, som ofte giver politikere og chefer en følelse af handling: 'lad os prøve det af, det giver om ikke andet nogle erfaringer'. Men negative erfaringer glemmes, og vidensgrundlaget er gennemgående meget fattigt – de ved ofte ikke, at der findes noget andet end konsulentversionen af Silicon Valley. De tror, at data er lig med viden, man sender infographics rundt til hinanden og laver mærkelige kortslutninger, som koster en masse penge, og i bedste fald ikke gør nogen forskel og i værste fald har negative konsekvenser for vores børn og unge. Men når du snakker med Silicon Valley-folk selv, er de sjovt nok helt anderledes – de ved, at alt det digitale er tomt og uden effekt, hvis ikke dannelse, faglighed, fantasi og sociale kompetencer er der til at begynde med,” siger Jesper Balslev.

Helt anden tilgang i Frankrig

Han blev på et tidspunkt inviteret på forskningsophold i Paris, blandt andet for at formidle sin afdækning af den politiske tænkning på området de seneste 40 år og ikke mindst de udeblevne effekter. Her oplevede han en helt andet tilgang.

”Man kan tage den kritiske debat, der er i Danmark, og gange den med 1000. Og som resultat af den debat og kritik oplevede jeg en virkelighed, hvor man samtænker faglighed, digitalisering og samarbejde med virksomheder, men på en helt anden måde end i Danmark,” siger Jesper Balslev.

På klassisk fransk maner havde Paris’ borgmester nemlig ikke kun sat en konsulentvirksomhed på opgaven med byens byudviklingsprojekt op til OL i 2024, men derimod inviteret en række franske filosoffer sammen med partnere fra erhvervslivet og udenlandske gæstetalere til at formulere principper for, hvordan investeringerne skal gøres. 

”I Danmark ville vi tænke ’Yes, Smart City, vi skal bare have sensorer op overalt, og så skal vi sidde og lave smarte løsninger på internettet’. Men i det Paris jeg oplevede, sagde de ’Nej, vi skal have en truly smart city’.”

Hvad ligger der i truly?

”At man ikke falder for den nyeste gadget eller teknologi og siger, ’Den er smart, den må vi ha’. De kigger på, hvad de har brug for, før teknologien tænkes ind: der er problemer, de skal have løst, og så udvikler de præcise og lokale løsninger specifikt til det, på en måde hvor det politiske lag, de store virksomheder og uddannelsesinstitutioner arbejder sammen. Med andre ord udspringer det ikke af en forgabelse i et generisk produkt eller en strategi om ’mere digitalisering’, men skræddersyede løsninger, hvor identificerbare mennesker bliver holdt ansvarlige for dem.”

De fem største virksomheder i Frankrig herunder teleselskabet Orange, flyproducenten Dassault og Vinci, som er verdens største bygge- og entreprenørvirksomhed, var med i det samarbejde, som Jesper Balslev var vidne til.

”Deres vinkel var, at den eneste måde, de kan overleve på som virksomheder på lang sigt, er, hvis samfundet består af dynamiske og vibrerende miljøer, hvor folk er veluddannede og har opbygget kognitiv kapacitet og kompetencer, som ikke er afhængig af det digitale. Fordi det er den slags mennesker, der laver god business. Men hvis digitaliseringstendensen fortsætter som hidtil, er der en frygt for, at man efterlades med swipere og distraherede unge mennesker. Industrien vil have kritikere, og de vil have nogen, der kan noget konkret, hvilket er i modsætning til meget af den digitalisering, der er populær i dag. Digitalisering optræder ofte som generiske kompetencer – i hvert fald den variant, som Danmark køber ind i.”

Industrien efterspørger 21st century skills - ikke swipere

Jesper Balslev har også oplevet det i forbindelse med udgivelsen af hans bog, og ved de foredrag han giver:

”Jeg har oplevet, at dele af industrien er lykkelig for, at der kommer en kritik, for man har i virkeligheden aldrig efterspurgt 'swipere'. Store dele af det blå Danmark vil have færdigheder og dannelse, fordi det er forudsætningen for alt andet. Derfor tror jeg også, at det, vi ser nu, er et dominerende systems sidste krampetrækninger - kritikken vælter frem mange steder.”

Den franske filosof Bernard Stiegler, der har teknologi og digitalisering som speciale, mener, at vi skal have formuleret nogle helt fundamentale principper for vores omgang og forståelse med det digitale. En i øjenfaldende tese er, at det digitale kan rigtig meget, men at hver gang vi digitaliserer noget, skal vi afdigitalisere noget andet. Det kræver løbende vurdering, og forhindrer os i at brænde sammen som mennesker.

”Det er det, der sker med for meget skærm – en masse menneskelig energi, der ikke bliver cirkuleret længere. Bernard Stieglers princip åbner for, at vi kan bruge det der, hvor det passer, uden at tippe balancen. Digitalisering skal opbygge kundskaber i stedet for at stjæle kundskaber.”

Men det vil de begejstrede jo netop sige, at digitaliseringen gør?

”Bernard Stiegler peger på, at kundskab er 'intrasomatisk' - at du får noget ind i kroppen - men vi er i gang med at placere mange kognitive funktioner udenfor hovedet. Vi lægger tanker og refleksion udenfor kroppen, og det skal vi holde op med – eller i det mindste have en indsigt i, hvad det kan koste. Når vi for eksempel bruger iPads til at skrive med, mister vi nogle af de psykomotoriske færdigheder, der er forbundet med at læse og skrive, og som netop fører læringen ind i kroppen. Kundskaber er noget, du opbygger i dig selv,” siger Jesper Balslev, som tror, at vi vil kigge tilbage på denne æra på samme måde, som vi nu kigger tilbage på dengang for 20 år siden, hvor man måtte ryge i venteværelset hos lægen:

”Det er absurd, at studerende er på Facebook, mens de bliver undervist,” siger Jesper Balslev. "Det er en mærkelig form for overdigitalisering."