- Akademi
HR og ledelse i en global verden
Vil du være med til at sikre et velfungerende tværkulturelt arbejdsmiljø i din organisation? Så er kurset "HR og ledelse i en global verden" det rette valg for dig.
Derfor skal du tage kurset
På kurset "HR og ledelse i en global verden" arbejder du med HR- og ledelsesopgaver i en stadig mere tværkulturel og globaliseret virkelighed.
Kurset klæder dig på til at arbejde med at fremme samarbejde og effektivitet i tværkulturelle organisatoriske sammenhænge. Du får indsigt i, hvilken betydning mangfoldighed har for HR- og ledelsesprocesser, fx rekruttering, CSR, innovation og sammenhængskraft.
Efter kurset kan du handle sikkert og reflekteret i forhold til at etablere og vedligeholde gode samarbejdsrelationer på tværs af kulturer. Du bliver bevidst om din egen rolle og kan bidrage aktivt til et velfungerende tværkulturelt arbejdsmiljø i din organisation.
På kurset vil du:
- Lære at undersøge og vurdere kvaliteten af samarbejdet i og mellem tværkulturelle enheder
- Lære at kommunikere kvalificeret med afsæt i konkrete kulturelle rammer
- Arbejde med metoder og redskaber fra HR-feltets praksis, så du kan agere professionelt ud fra din egen position i en tværkulturel sammenhæng
Det bliver du bedre til
På kurset "HR og ledelse i en global verden" lærer du blandt andet om:
- Kulturforståelse og tværkulturelle begreber
- Samarbejde i og imellem tværkulturelle organisatoriske enheder
- Forskellige tilgange til HR- og ledelsesarbejde i forhold til tværkulturelle enheder
Fakta om kurset
"HR og ledelse i en global verden" er et valgfrit fag på akademiuddannelsen i HR. Faget svarer til 5 ECTS.
Du kan tage faget som et enkeltstående kursus eller som en del af en hel uddannelse.
Kurset henvender sig til ledere, HR-medarbejdere og andre med HR-relaterede opgaver, der vil styrke deres kompetencer til at arbejde professionelt med HR og ledelse i en global verden.
Nedenfor kan du finde svar på nogle af de mest stillede spørgsmål og finde praktiske informationer.