
- Akademi
Rekruttering
Tiltrækning, ansættelse og on-boarding af de rigtige ledere og medarbejdere til organisationen er et afgørende konkurrenceparameter. At rekruttere "de rigtige" har til alle tider været relevant for at udvikle forretningen. Og vanskeligt – selv når omstændighederne er gunstige.
Ved at deltage i kurset "Rekruttering" vil du få en dybdegående forståelse af rekrutteringsprocessen og de (strategiske) overvejelser, der bør ligge bag.
Du vil blive i stand til at formulere og implementere effektive rekrutteringsstrategier, sikre en god kandidatoplevelse og anvende data til at forbedre HR-processer.
Kurset er ideelt for dig, der ønsker at styrke dine kompetencer inden for HR og rekruttering og bidrage til din virksomheds succes.
Det lærer du på kurset
På kurset kommer du igennem:
- Virksomhedens rekrutteringspolitik
- Datadrevet rekruttering
- Systemunderstøttelse - af hele processen såvel som samtalen
- Samspil med eksterne leverandører
- Udvælgelsesmetoder, herunder ansættelsesinterviewet
- Rekrutteringsprocessens faser
- Employer branding – som disciplin og kommunikationsindsats
- Effektiv anvendelse af kanaler og formater når jobåbning skal kommunikeres
- Onboarding – som start på employee experience
- Testværktøjer – muligheder og etiske overvejelser
Når du har gennemført Rekruttering, kan du:
- Vurdere det relevante miks af metoder, kanaler og værktøjer ift. en effektiv gennemførsel af en given rekrutteringsopgave og formulere anbefalet forløb på baggrund heraf.
- Eksekvere og vejlede ift. relevante proceselementer i egen virksomhed og egen praksis.
- Opsamle og vurdere data, der kan anvendes som grundlag for analyse og udvikling af egen praksis og eksisterende processer.

Få op til 10.000 kr. til din efteruddannelse
Fakta om kurset
"Rekruttering" er et valgfrit fag på akademiuddannelsen i HR. Faget svarer til 10 ECTS.
Du kan tage faget som et enkeltstående kursus eller som en del af en hel uddannelse.
Nedenfor kan du finde svar på nogle af de mest stillede spørgsmål og finde praktiske informationer.
