
Nøgletal og evalueringer
Vi offentliggør her centrale nøgletal og resultater af evalueringer af vores uddannelsers kvalitet.
Kvalitet i uddannelserne
EK's uddannelser skal skabe værdi for samfundet og den enkelte dimittend. Derfor er det løbende arbejde med udvikling og sikring af uddannelsernes kvalitet centralt på EK.
Udgangspunktet for kvalitetsarbejdet på EK er, at de studerendes læring sættes i centrum. Kvalitet på EK har fokus på både de kompetencer og færdigheder, som de studerende får med sig fra undervisningen, og på de processer, der foregår i og omkring undervisningen.
Kvaliteten udvikles og sikres derfor på alle niveauer af EK. Lige fra uddannelse af vores undervisere på vores adjunktuddannelse til udvikling af didaktiske læringsplaner på de enkelte uddannelser. Som en del af kvalitetsarbejdet laves der løbende evalueringer af undervisning, studiemiljø, uddannelser, praktikforløb og dimittendernes overgang til arbejdsmarkedet samt statistikker om gennemførelse mv.
Ud fra de løbende målinger udarbejdes der rapporter, som udpeger en række indsatsområder. Sammen med uddannelserne kommer vi frem til, hvordan der skal følges op på de forskellige evalueringer og analyser.
Data og nøgletal
EK indhenter løbende viden om uddannelsernes kvalitet via en række forskellige undersøgelser og evalueringer.
Du kan læse mere om de enkelte undersøgelser herunder.