EK's strategi 2026-2031
Læring til livet. Hele livet.
Det er det, vi hver dag arbejder med på EK. Vi leverer uddannelse, der flytter den enkelte studerende og giver muligheder resten af livet – og vi leverer dygtige medarbejdere, der kan løfte brancher og erhverv i den rigtige retning.
Vores mål er at være et kraftcenter for erhvervsrettet videregående uddannelse. Ikke som en ambition på papir, men som noget, man kan mærke. I undervisningen. I samarbejdet med virksomheder. Og hos de dimittender, vi sender ud.
Det kræver stærke studiemiljøer, givende fællesskaber, høj kvalitet i undervisningen, dyb faglighed, solid forskning og tæt kontakt med praksis. Men det kræver også, at vi blander os. At vi tager ordet i samfundet sammen med de studerende og virksomhederne – og bruger vores viden til at skubbe på de løsninger, der er brug for.
Tiden kræver mennesker med viden og mod til at skabe løsninger, der virker i praksis. Med appetit på nye perspektiver og lyst til at tage del i den fælles samtale. Og med kritisk sans til at skelne potentiale fra polarisering.
Hver af vores uddannelser står stærkt i sig selv. Men fagligheden står aldrig alene. Der er brug for kræfter, der går på tværs, hvis vi skal rykke de dagsordener, der er større end den enkelte.
Derfor lærer vores dimittender ikke bare at forstå verden. De lærer at handle i den. Det gælder i København og i regionen – tæt på erhvervslivet og de udfordringer, der skal løses her og nu. Og det gælder i en verden, hvor grænser betyder mindre end modet til at gå forrest.
Vores dimittender bliver klædt på til at tage en idé og få den til at ske, så snart de træder ud på arbejdsmarkedet. De kan omsætte deres faglighed til værdi – i virksomheder, i organisationer og i samfundet.
Det er læring til gavn for erhvervslivet. I dag og i fremtiden.
Og til gavn for den enkelte – hele livet.
Strategi 2026
Strategi
Årsrapport
Se alle publikationer
Erhvervsakademi København er skabt af to stærke institutioner: Indtil en fælles rammekontrakt for EK er på plads, finder du derfor publikationer og data, der relaterer sig til KEA og Cphbusiness hver for sig.
På links'ne nedenfor kan du få indsigt i de gældende rammekontrakter og læse rapporter, der viser, hvordan KEA og Cphbusiness har arbejdet med udvikling og resultater.
Se alle publikationer
Erhvervsakademi København er skabt af to stærke institutioner: Indtil en fælles rammekontrakt for EK er på plads, finder du derfor publikationer og data, der relaterer sig til KEA og Cphbusiness hver for sig.
På links'ne nedenfor kan du få indsigt i de gældende rammekontrakter og læse rapporter, der viser, hvordan KEA og Cphbusiness har arbejdet med udvikling og resultater.